Som noget nyt er TEKNIQ begyndt at registrere, hvilke autorisationer vores medlemsvirksomheder har. Det giver os øget viden om vores medlemmer, og samtidig giver det nye muligheder i forhold til markedsføring over for forbrugerne. Hvilke autorisationer den enkelte medlemsvirksomhed har, vil fremover også fremgå i resultatvisningen på
www.tekniq.dk/findinstallatorTEKNIQ har informationerne om, hvilke autorisationer der er registreret på vores medlemsvirksomheder fra Sikkerhedsstyrelsen.
Du har mulighed for at se, hvad vi har registreret på din virksomhed ved at gå ind på
www.tekniq.dk/medlemsdata (kræver logind).
Hvis der er fejl i vores registreringer kan du skrive det til os via siden og trykke gem. Vi opdaterer vores medlemsoplysninger på baggrund af de ændringer, du indberetter.
Vær opmærksom på, at du selv skal tage kontakt til Sikkerhedsstyrelsen, hvis du mener, at Sikkerhedsstyrelsen har forkerte eller mangelfulde registreringer angående din virksomheds autorisationer.
På
www.tekniq.dk/medlemsdata kan du ligeledes rette, hvis din virksomhed får ny hjemmesideadresse, e-mail-adresse, telefonnummer eller postadresse.
TIP: Hvis du støder på en side med overskriften "Denne nyhed/artikel er forbeholdt medlemmer af TEKNIQ" så log ind via linket lige nedenunder overskriften. Så kommer du direkte til den side, du ønsker at se.
Yderligere information:
Kommunikationschef Michael Rask Pedersen, telefon 77 41 15 66 eller på mail
mrp@tekniq.dk(T-33/2010)