Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Bliv energikonsulent eller klimahelt

Medarbejdere i installationsbranchen spiller en central rolle, når det gælder om gennemføre energibesparelser i boliger, byggeri og industri.

Samtidig er det installationsbranchen, der står for at installere mange af de nye grønne teknologier, der bliver mere og mere udbredte - blandt andet biovarme, jordvarme, solvarme og solceller.

Derfor er installationsbranchen en naturlig del af en grøn teknologi tour - og et naturligt sted at søge viden om energi - hvordan den bliver lavet, og hvordan vi bruger den mest effektivt.

Energikonsulenten - et undervisningsforløb

Med undervisningsforløbet "Energikonsulenten" bliver komplicerede naturfaglige fænomener og hændelser til spændende læring, hvor elever i de ældste klasser kan lege, forsøge og eksperimentere sig frem til resultaterne. Energikonsulenten er et undervisningsforløb beregnet til fysik/kemi-undervisningen i folkeskolens afgangsklasser.
Opgavesættet består af 5 selvstændige forsøgsoplæg.
  • Opvarmning, energitab og energibalance
  • Isolering
  • Opvarmning og isolering af paphus
  • Simulering
  • Boligopvarmning
Formålet med forløbet er, at eleverne gennem både teoretisk og praktisk arbejdet med energi, får så stor erfaring og viden at de er i stand til at fungere som lokal ”energikonsulent”.

Når eleverne har arbejdet sig gennem forløbet, er de i stand til at gennemgå skolen eller hjemmet med henblik på, om skolen og hjemmene er energimæssigt fornuftige.

”Uddannelsen som energikonsulent” er et tematisk forløb, som giver eleverne en grundlæggende viden om energi, energiproduktion og isolering. I forløbet er der både praktiske opgaver, teoretiske afsnit, simulering samt henvisninger til gode steder på nettet.

Som lærer kan man printe forløbet ud, bestille forløbet eller lade eleverne arbejde direkte på nettet.

» Find undervisningsmaterialet Energikonsulenten her. Du finder også en udførlig lærervejledning

Klimaheltene

På nettet kan du spille klimahelt - helt bogstaveligt.

Www.klimaheltene.dk byder nemlig på fem små udfordringer, som kan løses med lidt omtanke - og viden om, hvordan vvs'eren gør en forskel i hverdagen.

» Tjek Klimaheltene


Sidst opdateret 28.06.2010