Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Centres of Excellence

Centres of Excellence tilbyder to slags forløb - Cleantech Integrator og Teknisk Innovation. Her kan du læse mere om begge typer forløb.


Cleantech Integrator

Har I en særlig dygtig lærling, der kan blive endnu bedre til at arbejde med energioptimering og cleantech, så skal I måske overveje det nye undervisningsforløb Cleantech Integrator, der udbydes på TEC Teknisk Erhvervsskole Center i København.

Forløbet går på tværs af elektriker- og vvs-energiuddannelserne og er for lærlinge, der har gennemført andet hovedforløb. Forløbet udbydes første gang i januar 2012, så der skal allerede nu tages kontakt til TEC.

TEKNIQ, Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet har taget initiativ til og i samarbejde med TEC udviklet forløbet.

Undervisningsforløbet gennemføres som valgfri specialefag eller som erhvervsrettet påbygning, der er supplerende undervisning i op til fire uger. Det koster ikke mere end ved normale skoleophold, når virksomheden sender en lærling på Cleantech Integrator-forløbet. Forløbet består af forskellige moduler af en uges varighed.

Modulerne har følgende overskrifter:
  • Energi- og miljøpolitik
  • Energioptimering
  • Systemteknik, El- og energianlæg (kun for lærlinge på elektrikeruddannelsen)
  • Systemteknik for energianlæg (kun for lærlinge på vvs-energiuddannelsen eller energiteknikeruddannelsen)
  • Styring og regulering på eltekniske anlæg (kun for lærlinge på elektrikeruddannelsen)
  • Regulering af energianlæg (kun for lærlinge på vvs-energiuddannelsen eller energiteknikeruddannelsen).

Klik på det modul, du ønsker at vide mere om:

 Cleantech Integrator modul 1: Energi- og miljøpolitik  
   Cleantech Integrator - modul 2: energioptimering  
Cleantech Integrator modul 3E: Systemteknik, el- og energianlæg   Cleantech Integrator modul 3VS: Systemteknik for energianlæg 
Cleantech Integrator modul 4E: Styring og regulering på eltekniske anlæg   Cleantech Integrator modul 4VS: Regulering af energianlæg


Teknisk Innovation

Teknisk Innovation er et forløb til virksomheder, som har dygtige lærlinge, der har gennemført andet hovedforløb og ønsker at blive udfordret kreativt på tværs af fagområder.

Forløbet udbydes første gang i januar 2012.

» Læs mere om forløbet Teknisk Innovation her

» Tilmelding til alle moduler kan foretages her
Sidst opdateret 09.11.2011

OM COE - FAKTA

Centres of Excellence er et landsdækkende projekt, der giver de dygtige elever i erhvervsuddannelserne mulighed for at blive endnu
bedre.

På to uddannelsescentre – et i øst og et i vest – er der etableret miljøer, hvor elever inden for cleantech og fremstilling har mulighed for at tage undervisningsforløb på højt fagligt niveau.