En udlært elektriker arbejder i dag inden for mange forskellige arbejdsområder, og da elbranchen spænder vidt fra almindelige boliginstallationer til avancerede, intelligente installationer, som kan programmeres, samt installation og reparation af industrianlæg, tele- og datainstallationer, tyverisikringsanlæg m.m. er det vigtigt, at du vælger en lærling, der har interesse for lige præcis de typer af opgaver, din virksomhed beskæftiger sig med til daglig, og at du vælger det speciale inden for elektrikeruddannelsen, som matcher virksomhedens forretningsområde.
Dette for at sikre, at virksomheden lever op til sit ansvar for at tilbyde lærlingen oplæring og praktiske arbejdsopgaver, der lever op til de kompetencer, som lærlingen skal opnå, jf. kompetencemålene for det enkelte uddannelse speciale.
Elektrikeruddannelsen er delt op i fem forskellige specialer, da ingen kan spænde over alle de forskellige arbejdsopgaver, som elbranchen i dag beskæftiger sig med. Specialerne er:
» Se pjecen Elektrikeruddannelsen - information til praktikvirksomheder, som gennemgår specialerne og uddannelsernes opbygning.
Specialet installationsteknik
En lærling, der vælger specialet installationsteknik, vil efter endt læretid blandt andet kunne arbejde med
- lys-, kraft-og varmeinstallationer
- beregning og dimensionering af alle typer elinstallationer
- installation, igangsætning og fejlretning af automatiske anlæg
- installation og programmering af intelligente bygningsinstallationer med integreret styring af lys-, energi- og klimaanlæg m.m.
Uddannelsens varighed (skole og praktik) er 4 år.
Specialet styrings- og reguleringsteknik
En lærling, der vælger specialet styrings- og reguleringsteknik, vil efter endt læretid blandt andet kunne arbejde med
- installation, programmering og igangsætning af større automatiske industrianlæg
- regulerbare processer, som styres af software, elektronik eller trykluft
- tilslutning, justering, optimering og fejlretning af reguleringsudstyr - både relæstyringer samt elektronisk og programmerbart udstyr
- hydrauliske anlæg, robotter og sorteringsmaskiner
Uddannelsens varighed (skole og praktik) er 4½ år.
Specialet kommunikationsteknik
En lærling, der vælger specialet kommunikationsteknik, vil efter endt læretid blandt andet kunne arbejde med
- opsætning, konfigurering og fejlretning af dataanlæg og datanetværk
- installation, programmering og fejlretning af alarm- og overvågningsanlæg - bl.a for brand-og indbrudssikring
- installation, programmering og igangsætning af analoge og digitale telefonanlæg
- installation af antenneanlæg
Uddannelsens varighed (skole og praktik) er 4½ år.
Specialet bygningsautomatik
En lærling, der vælger specialet bygningsautomatik, vil efter endt læretid blandt andet kunne arbejde med
- opbygning, installering og programmering af CTS
- opbygning, installering og programmering af IBI-systemer
- opbygning og styring af ventilation, varme og køling (HVAC)
- energioptimering på belysning, varme og ventilationsanlæg
- integrering af IBI, CTS, sikring og datanetværk med BMS
- udføre netværk
Uddannelsens varighed (skole og praktik) er 4 år.
Specialet elmontør
En lærling, der vælger specialet elmontør - der er en kort uddannelse af 2 år og 35 ugers varighed -, vil efter endt læretid kunne arbejde med
- grundlæggende håndværksopgaver i el-branchen
- udføre lys- og kraftinstallationer
- opbygge styringer - relæstyring og svagstrømsinstallationer
- udføre tele og datainstallationer
Læs videre om: