Her har vi samlet en række af de oftest stillede spørgsmål om lærlingeuddannelsen:
Under uddannelsen indkaldes lærlingen til skoleophold på teknisk skole. Skoledelens længde afhænger af specialevalg og om lærlingen starter ad praktikvejen eller skolevejen.
Skoledelens længde for elektrikeruddannelsens specialer (inkl. grundforløb på 20 uger) er:
- Installationsteknik - 55 uger
- Bygningsautomatik - 55 uger
- Styrings- og reguleringsteknik - 60 uger
- Kommunikationsteknik - 60 uger
- Elmontør - 40 uger
Skoledelens længde for vvs-energiuddannelsens specialer (inkl. grundforløb på 20 uger) er:
- Vvs'er - 50 uger
- Vvs-energispecialist - 60 uger
- Vvs-blikkenslager - 60 uger
- Ventilationsteknik - 60 uger
- Rustfast industrimontør - 60 uger
Hvis lærlingen starter ad skolevejen, og dermed har gennemført grundløbet, forkortes skoledelen med grundforløbets længde på 20 uger. (Tilbage til spørgsmål og svar)
Tilmelding af lærlingen til skoleundervisning sker automatisk samtidig med indsendelse af uddannelsesaftalen til teknisk skole.
Uddannelsens varighed afhænger af specialevalget. Startes der ad praktikvejen, har elektrikeruddannelsen en varighed på 4 år ved valg af specialet installationsteknik eller bygningsautomatik. Ved valg af et af de to øvrige specialer, styrings- og reguleringsteknik eller kommunikationsteknik har uddannelsen en varighed på 4 år og 6 måneder. Ved valg af elmontør som speciale har uddannelsen en varighed på 2 år og 35 uger.
Startes der ad praktikvejen, har vvs-energiuddannelsen en varighed på 4 år, dog har specialet vvs'er kun en varighed på 3½ år.
Har lærlingen derimod påbegyndt uddannelsen ad skolevejen og afsluttet grundforløbet, inden der indgås uddannelsesaftale med en virksomhed, vil læretidens længde i virksomheden være 6 måneder kortere.
Har en lærling gennemført en del af uddannelsen eksempelvis som skolepraktikelev, vil de tekniske skoler eller TEKNIQ kunne besvare spørgsmål om restlæretid m.v.
(Tilbage til spørgsmål og svar)
Elektrikeruddannelsen er opdelt i specialer henholdsvis:
- Installationsteknik - rettet mod elektrikere, der arbejder med installationer og energianlæg.
- Styrings- og reguleringsteknik - rettet mod elektrikere, der arbejder med industrianlæg eksempelvis hos større industrikunder.
- Kommunikationsteknik - rettet mod elektrikere, der arbejder inden for tele- og dataområdet og sikringsområdet.
- Bygningsautomatik - rettet mod elektrikere, der arbejder med store intelligente bygningsinstallationer, sikring og overvågning, ventilation, varme og køl samt CTS-anlæg.
- Elmontør - rettet mod elektrikere, der arbejder med de grundlæggende installationer og montering af materiel.
- Vvs’er - rettet mod vvs’er, der arbejder med almindeligt forekommende installationsarbejde i institutioner, beboelses-, og industriejendomme og med almindelige inddækningsopgaver i tyndplade.
- Vvs- og energispecialist - rettet mod vvs’er, der arbejder med fejlfinding, udskiftning og indregulering af automatik og el-tekniske komponenter på energianlæg, beregninger, målinger, analyser og energivejledning af brugere.
- Vvs og blikkenslager - rettet mod vvs’er, der arbejder med udførsel af tag- og facadedækninger i tyndplade og skifer, men også med almindelige forekommende installationsarbejde i institutioner, beboelses-, og industriejendomme.
- Ventilationstekniker - rettet mod vvs’er, der arbejder med installation og service af klima- og ventilationsanlæg.
- Rustfast industrimontør - rettet mod vvs’er, der arbejder med fremstilling og servicering af installationer i procesanlæg inden for fødevareindustrien, medicinal- og hospitalsbranchen, miljøforanstaltninger mv.
(Tilbage til spørgsmål og svar)
På ansøgningsskemaet til godkendelse af praktikvirksomheder er der angivet, hvilke arbejdsopgaver som virksomheden bør dække inden for de enkelte specialer.
(Tilbage til spørgsmål og svar)
Valg af speciale skal finde sted ved uddannelsesaftalens indgåelse og anføres på uddannelsesaftalen. Specialevalget aftales mellem virksomhed og lærling med udgangspunkt i virksomhedens arbejdsområder og lærlingens evner og interesser.
Det valgte speciale skal påføres uddannelsesaftalen. Ved fastlæggelse eller ændring af specialet i løbet af læretiden påføres dette blanketten "Tillæg til uddannelsesaftalen" og meddeles den tekniske skole. Blanketten kan rekvireres på teknisk skole eller downloades ved at klikke her.
En lærling, der er over 25 år, kan få afkortet sin uddannelsestid, hvis han forud for indgåelsen af uddannelsesaftalen har beskæftiget sig med arbejdsopgaver, der er relevante for elektrikeruddannelsen.
Afkortningen af uddannelsen gives af det faglige udvalg. Hvis en virksomhed ønsker en kortere uddannelsestid for en lærling, er der behov for følgende dokumentation, før det faglige udvalg kan træffe afgørelse:
- CV og relevante eksamensbeviser for lærlingen
- Skriftlig udtalelse fra den tekniske skole, om hvilke skoleperioder og fag lærlingen skal gennemføre
- Skriftlig udtalelse fra praktikvirksomheden vedrørende den ønskede uddannelsestid og en begrundelse for afkortningen af uddannelsestiden.
(Tilbage til spørgsmål og svar)
Ja, en virksomhed skal være godkendt som uddannelsessted, for at den kan ansætte og uddanne en lærling.
Formålet med en godkendelse er at sikre, at virksomheden har den tilstrækkelige faglige kompetence til at kunne varetage uddannelsen af lærlinge.
Desuden er formålet, at virksomhedens arbejdsopgaver, værktøj og udstyr kan tilgodese hele uddannelsen inden for de enkelte specialer, som den er beskrevet i fagets uddannelsesbekendtgørelse. Læreforhold er iøvrigt omfattet af lov om erhvervsuddannelser. Læs mere om virksomhedsgodkendelse af elvirksomheder og virksomhedsgodkendelse af vvs-virksomheder.
Ved ansættelse af lærlinge anbefales det, at der gennemføres en ansættelsesprocedure, hvor virksomheden indkalder den potentielle lærling og gerne flere til en samtale.
En sådan samtale skal benyttes til at afdække spørgsmål omkring lærlingens skoleforhold, herunder om han/hun allerede har gået på teknisk skole og afsluttet grundforløbet, da dette har betydning for læretidens længde.
Ansættelsessamtalen bør både i virksomhedens og lærlingens interesse også bruges til at afklare personlige spørgsmål, så som tidligere ansættelse/læreforhold, eventuelle referencer, familieforhold, bopæl, fritidsinteresser, straffeattest, kroniske lidelser, og om lærlingen eventuelt har kørekort.
(Tilbage til spørgsmål og svar)
En uddannelsesaftale kan rekvireres på teknisk skole eller ved at klikke her. Uddannelsesaftalen skal indeholde oplysninger om lærlingens og virksomhedens stamdata, uddannelsens start og slutdato, angivelse af tidligere gennemgåede skoleophold og eventuel angivelse af specialevalg.
(Tilbage til spørgsmål og svar)
Ja, en uddannelsesaftale er såvel arbejdsgiverens som lærlingens ansættelseskontrakt. En uddannelsesaftale skal desuden være underskrevet af begge parter, inden lærlingen starter på uddannelsen. Er lærlingen under 18 år, skal forældre eller værge også underskrive uddannelsesaftalen.
(Tilbage til spørgsmål og svar)
Ja, det kan I godt. Der er nemlig to adgangsveje til lærlingeuddannelsen. Enten kan der startes på en teknisk skole (skolevejen) eller i en godkendt virksomhed (praktikvejen). Er en lærling helt sikker på, at han ønsker en el- eller vvs-uddannelse, kan han starte sin uddannelse i en virksomhed.
Det er en stor fordel for lærlingens udbytte af det første skoleophold, hvis han/hun har stiftet bekendtskab med branchens arbejdsopgaver forud for skoleopholdet.
(Tilbage til spørgsmål og svar)
De første 3 måneder af uddannelsesforholdet er en gensidig prøvetid. I prøvetiden kan uddannelsesaftalen opsiges af begge parter uden særlig begrundelse og uden varsel. Skoletid medregnes ikke i prøvetiden. Ved sygefravær i mere end en måned i prøvetiden forlænges prøvetiden tilsvarende.
Efter prøvetiden kan uddannelsesaftalen som hovedregel ikke opsiges, medmindre der er enighed mellem lærlingen og virksomheden herom.
(Tilbage til spørgsmål og svar)
Lærlingebestemmelserne på vvs-området er ikke en del af overenskomsten. Læs mere om lærlingebestemmelserne (kræver log ind)
(Tilbage til spørgsmål og svar)