Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Kampagnemateriale – Kampagne for energibesparelser

Som nævnt i Medlemsnyt nr. T-11/2011 fra den 21. marts 2011, gennemfører Go’Energi (tidligere Elsparefonden) i øjeblikket en kampagne om energibesparelser i bygninger.

Kampagnen har forskellige temaer i løbet af året. I maj er der fokus på vinduer, mens det handler om tekniske installationer i august-september og isolering i oktober-november.

Kampagnen indeholder bl.a. landsdækkende tv-reklamer rettet mod boligejerne. Du kan læse mere om kampagnen på hjemmesiden www.goenergi.dk.

Kampagnemateriale

Go’Energi udvikler løbende kampagnemateriale, som kan anvendes af håndværkere og installatører.

Senest har Go’Energi fået lavet en folder om det nye Bygningsreglement BR10, som kan bruges af håndværkere og installatører til at sætte fokus på de nye energikrav i BR10. Folderen kan rekvireres gratis hos TEKNIQ (bestillingsnummer 217021) eller downloades her.

I har også mulighed for at lægge forskellige flash-animerede webbannere på jeres hjemmeside. Bannerne linkes til Go’Energis Enok Univers, og kan hentes her: Bannere fra kampagnen - GoEnergi.dk

Derudover har Go’ Energi udarbejdet en streamer til firmabiler. Med streameren kan håndværkere og installatører bakke op om kampagnen og få glæde af den øgede opmærksomhed omkring Enok universet. Streameren er gratis og kan rekvireres på Streamer - GoEnergi.dk.

Yderligere information:
Teknisk Afdeling, tlf. 43 43 60 00
(T-15/2011)
Sidst opdateret 03.05.2011