Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Varmepumper

Varmepumper fungerer ved at flytte energi fra et lavere temperaturniveau (omgivelserne) til et højere temperaturniveau (husets opvarmningssystem). Dette sker ved, at et kølemiddel skiftevis fordampes og kondenseres. Processen er identisk med den, der foregår i et køleskab, men med en varmepumpe føres der energi ind i bygningen, hvor der i et køleskab føres energi ud af skabet.

Energien, i form af lagret solenergi, hentes almindeligvis enten fra den omgivende luft (luftvarmepumper) eller fra jorden (jordvarmepumper). Søer eller andre varmereservoirer kan også anvendes.

Til at drive varmepumpen anvendes elektricitet. For hver enhed elektricitet (kWh) kan effektive varmepumper give op til 4 enheder (kWh) varme.

Installation af varmepumper er ikke autorisationskrævende, men i langt de fleste tilfælde vil vvs-installatørerne være den naturlige samarbejdspartner ved installation af en varmepumpe, idet bl.a. tilknyttede systemer som den varme brugsvandsinstallation er omfattet af autorisationskrav. Bemærk, at indgreb i det interne kølekredsløb er omfattet af krav om ”autorisation”, idet Arbejdstilsynet i bekendtgørelse nr. 100 stiller krav om, at virksomheder skal have ”Anerkendelse som kølesagkyndig virksomhed”. Vilkårene er bl.a., at virksomheden har et certificeret og godkendt kvalitetsstyringssystem opbygget efter DS/EN ISO 9001, samt at medarbejdere beskæftiget med udførelse af arbejde på køleanlæg har opnået kølemontørcertifikat. Læs mere i vejledning til udstedelse af ”kølemontørcertifikat”.



Den lille blå om varmepumper

”Den lille blå om varmepumper” er et lettilgængeligt opslagsværk for alle, der arbejder med at realisere energibesparelser i nye og eksisterende bygninger ved hjælp af varmepumper.

Bogen giver et godt overblik over hvilke typer varmepumper, der er på markedet, energimæssige og økonomiske nøgletal, eksempler og sammenligninger med andre opvarmningsformer samt gode råd til brug af varmepumper og installation af disse. Bogen er bl.a. tilegnet installatører og andre, der arbejder med energieffektivisering af bygninger ved anvendelse af varmepumper og udsendes til alle medlemmer af TEKNIQ.


Det er Energistyrelsen der i samarbejde med bl.a. Dansk Energi har udgivet bogen, som det forventes bliver et nyttigt værktøj for alle, der installerer varmepumper fremover.


» Hent Den lille blå om varmepumper her

 


Links til yderligere info om varmepumper

Sidst opdateret 16.01.2012