Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Byggeri

En bygning i Danmark skal være opført, så den kan holde til det danske klima i mange år.

Folketinget har derfor udstedt en byggelov, hvori der er opstillet de helt generelle regler for bygninger, så de ikke skader beboere og nærmeste omgivelser, samt at unødigt ressourceforbrug minimeres mest muligt.

I praksis reguleres byggereglerne i bygningsreglementet, som opstiller de nødvendige funktionskrav til bygherre, så det sikres, at byggeloven er opfyldt. Bygningsreglementet udgives af Erhvervs- og Byggestyrelsen med den kommunale byggesagsbehandling som egentlig myndighed i de konkrete byggesager.

I bygningsreglementet henvises til anvisninger og vejledninger, som nærmere angiver praktiske regler for udførelse. I bygningsreglementets kapitel 8 er funktionsregler for installationer angivet. Det skal imidlertid bemærkes, at elinstallationer ikke er indarbejdet. Elinstallationer skal dog stadig opfylde bygningsreglementets overordnede funktionskrav ved indbygningen, samtidig med at de skal opfylde de eltekniske myndighedsregler.
Sidst opdateret 17.01.2011