Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Intelligente bygningsinstallationer (IBI)

Intelligente bygningsinstallationer (IBI) dækker over en teknisk installation, der er opbygget af flere typer elektriske komponenter, som er netværkstilsluttet via et eller flere bussystemer, som igen kan være tilsluttet en hovedcentral (pc).

Inden for IBI opereres med to teknologier:

  • Central intelligent bygningsinstallation
  • Decentral intelligent bygningsinstallation

Ved installationer med centrale intelligente bygningsinstallationer er komponenterne uden intelligens, og al overvågning og styring sker fra en controller. Eksempler på centrale IBI-anlæg i Danmark, som er kendt af de fleste fagfolk og rådgivere, er IHC fra Lauritz Knudsen og Comlux fra Servodan.

Decentrale intelligente bygningsinstallationer er kendetegnet ved, at samtlige komponenter er forsynet med intelligens og er tilsluttet netværket. Eksempler på decentrale IBI-anlæg i Danmark, som er kendt af de fleste fagfolk og rådgivere, er teknologien LonWorks og EIB – Konnex.

En bygningsejer/-ansvarlig kan tit se fordele i, at bygningen er forsynet med intelligent bygningsautomatik, som udover basale styringer og reguleringer, også selvstændigt og uden menneskelig hjælp, kan overvåge og registrere ændrede forhold og hændelser i og uden for bygningen. På basis af registreringerne handler og reagerer automatikken efter forudbestemte mønstre og programmer.

IBI anvendes for det meste til lysstyringsfunktioner, typisk tænd/sluk, dagslysregulering og -styring, bevægelsesstyring og dæmpning.

Hvis IBI sammenbygges og integreres med BMS- eller CTS-systemer, kan IBI også anvendes på varme-, køle- og ventilationsanlæg.

Mulighederne for øvrig anvendelse er mangfoldige, og kan være inden for områderne:

  • Solafskærmning – Persienner
  • Adgangskontrol
  • Sikring-, adgangs-, røg- og tyverialarm
  • Datalogning af hændelser
  • Styring af tomgangsforbrug, printere, kopimaskiner og kaffemaskiner samt købsautomater
  • Energibesparelsesprogrammer

Sidst opdateret 17.01.2011

ELREGLER

Få overblik over love samt administrative- og tekniske bekendtgørelser inden for elområdet.

TEKNISKE FAGBØGER

Tekniske fagbøger er din genvej til specialiseret viden.

Du kan søge, printe og downloade de informationer, du har brug for fra fagbøger og undervisningsmaterialer for lærlingeuddannelsen og efteruddannelseskurser.

» Gå til Tekniske fagbøger (kræver logind).