L-AUS på forsyningsanlæg er omfattet af stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 5: Drift af elforsyningsanlæg, kapitel 6.
Personer, der udfører L-AUS på forsyningsanlæg, skal være oplært efter en skriftlig plan, der indeholder såvel en teoretisk som en praktisk del.
L-AUS på installationer og tavler er omfattet af stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6: Elektriske installationer, kapitel 63.
Personer, der udfører L-AUS på installationer og tavler, skal være sagkyndige og have kendskab til og erfaring i de arbejdsoperationer, der skal udføres.
Disse personer skal geninstrueres i L-AUS-bestemmelserne mindst én gang årligt.
Arbejde på eller nær ved installationer under spænding må kun udføres af personer, der er fyldt 18 år.
Hjælpemiddel
L-AUS-lommebogen er lavet af en arbejdsgruppe med deltagelse fra TEKNIQ og Dansk El-Forbund og udgivet som en vejledning under Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg. L-AUS lommebogen kan bestilles i
Servicebutikken.