Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Køling

Skærpede regler omkring energiforbrug i bygninger samt krav om etableringen af stadig tættere huse stiller i stigende grad krav til indeklimaet. I stigende grad anvendes der køling for at tilfredsstille dette krav.

I dag klares kølebehovet i bygninger med klimaanlæg/airconditionanlæg (såkaldte kompressionskøleanlæg), som er placeret i de enkelte bygninger. Disse klimaanlæg drives af elektricitet.

Men begrebet fjernkøling er på vej, og her anvendes der i stedet såkaldte absorptionskølemaskiner. I en absorptionskølemaskine kan energien i varmt vand udmyttes til køling. Fjernkøling er således ligesom fjernvarme et vandbårent system, hvilket muliggør integration med fjernvarmesystemet.

Absorptionskøling er mindre energieffektiv end almindelige klimaanlæg baseret på kompressionskøling, hvis varmen, der anvendes, produceres på en kedel. Hvis der er spildvarme eller overskudsvarme til rådighed kan absorptionskøling være mere energieffektiv. Fjernkøling kan i perioder baseres på lokale ressourcer eks. i form af havet, havne m.m., når temperaturen i vandet er tilpas lav (dvs. i vinterperioden).

Arbejde på køleanlæg er ”autorisationskrævende” arbejde. Arbejdstilsynet stiller krav om, at virksomheder opnår ”Anerkendelse som kølesagkyndig virksomhed”, som du kan læse mere om i At-vejledning Tekniske hjælpemidler B.4.4. Vilkårene er bl.a. at virksomheden har et certificeret og godkendt kvalitetsstyringssystem opbygget efter DS/EN ISO 9001, samt at medarbejdere beskæftiget med udførelse af arbejde på køleanlæg har opnået kølemontørcertifikat.

Anerkendelse som kølesagkyndig virksomhed udstedes af Arbejdstilsynet til en navngiven kvalificeret person i virksomheden.

Uddannelsen til kølemontør foregår på den Jyske Håndværker Skole i Hadsten, der også udsteder kølemontørcertifikater. Der udstedes certifikater i 4 niveauer afhængig af kølemiddel.

Læs mere om fjernkøling.

Myndighed på området er Arbejdstilsynet.
Sidst opdateret 01.08.2011

TEKNISKE FAGBØGER

Tekniske fagbøger er din genvej til specialiseret viden.

Du kan søge, printe og downloade de informationer, du har brug for fra fagbøger og undervisningsmaterialer for lærlingeuddannelsen og efteruddannelseskurser.

» Gå til Tekniske fagbøger (kræver logind).