Rent vand direkte fra tappestedet er en nødvendighed for alle mennesker. Vi må derfor værne om drikkevandet samt sikre, at det også i fremtiden er muligt at drikke vandet direkte fra hanen.
Vandinstallationen er defineret som den rørlagte vandtilførsel fra anboring på hovedanlæg til udløb af tapsted. Den omfatter både det kolde og det varme brugsvand. De nærmere regler for udførelse af arbejde på vandinstallationer er beskrevet i
bygningsreglementet, norm for vandinstallationer (DS439), SBI 165, Vand og afløb ståbi, Byg-erfa blade og leverandøranvisninger.
Arbejde på vandinstallationer kræver autorisation som vvs-installatør eller vand- og sanitetsmester.
Vandforsyningens egne ansatte må dog udføre installationsarbejde frem til og med vandmåleren.
Ikke-autoriserede må udføre udskiftning af pakninger, armaturer, wc-skåle, håndvaske, køkkenvaske, vaskemaskiner og opvaskemaskiner.
Læs mere i TEKNIQs brochure "
Vvs-arbejde i huset - sådan overholdes autorisationsloven"