Frisk luft i rigtige mængder. Det er hovedformålet med at have et ventilationsanlæg. For at sikre den optimale udskiftning af indeluften skal anlægget være opbygget, så der ikke opstår andre gener som eksempelvis træk. Ventilationsanlægget bruges også i mange tilfælde til at sikre en rigtig temperatur, eventuelt ved hjælp af en kølemaskine.
Et godt indeklima sikres ved installering af et korrekt dimensioneret og indreguleret anlæg, uanset om der er tale om et parcelhus eller et stort kontorbyggeri. Vvs’eren kan ud fra de lokale forhold sikre valg af det rigtige ventilationsanlæg og samtidig via en aftalt service sikre fortsat optimal drift.
Ventilationsanlæg er ikke underlagt krav om autorisation, medmindre anlægget udnyttes til opvarmning af det varme brugsvand. Det vil dog altid være en god ide at benytte en fagmand til montering og ikke mindst indregulering af ventilationsanlægget.
Foreningen af ventilationsvirksomheder (FAV)TEKNIQ henviser til
Foreningen af ventilationsvirksomheder (FAV), hvis medlemmer alle er TEKNIQ-medlemmer og omfattet af garantiordningen.
VENT-ordningenFor at sikre fortsat korrekt drift af det monterede ventilationsanlæg er oprettet en kontrol- og serviceordning (
VENT-ordningen).
Lovpligtige ventilationseftersynDer er for anlæg i drift over 5 kW mærkepladeeffekt også indført regler om periodisk energikontrol mindst hvert femte år. Energistyrelsen har oprettet et særligt system til at varetage disse kontroller. Hovedpunkterne i systemet er registrering af anlægget, brug af akkrediteret virksomhed og forslag til energioptimering. Læs mere om det
lovpligtige ventilationseftersyn på Energistyrelsens hjemmeside.