Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

Årsberetning

Da installationsbranchen i 2007-2008 oplevede et historisk opsving med høj omsætning og buldrende aktivitet, vidste vi jo godt, at de fede tider umuligt kunne vare ved. Men de færreste i branchen havde vel forestillet sig, at både aktivitet og omsætning ville falde så meget, som vi har oplevet de seneste 24 måneder.Nu kan begivenheder ofte tage sig værre ud, når man står midt i dem, end når man får dem lidt på afstand. Sådan vil det måske også være om et par år, når vi ser tilbage på 2010. Til den tid vil vi se, at nok var 2010 i forhold til de foregående år, et skidt år. Men samtidig vil man se, at omsætningen i 2010 trods alt lå på niveau med omsætningen i 2003 og 2004, altså før opsvinget begyndte. Så nok var der krise i 2010, men det var en krise, som opstod ud af et historisk højt aktivitetsniveau.Citat fra TEKNIQs Årsberetning 2010

Sådanne betragtninger er naturligvis en ringe trøst for de installatører, som i 2010 har måttet begrænse deres aktiviteter og afskedige medarbejdere. Og det er slet ingen trøst for de cirka 100 kollegaer, som måtte lukke deres virksomhed. Selv om det i både 2009 og i 2010 så sort ud for branchen, så var der alligevel enkelte lysglimt for enden af tunnelen. Ved generalforsamlingen i maj i Århus, fremlagde bestyrelsen rapporten ”Installationsbranchens Veje til Vækst”. Rapporten påpegede, at der frem mod 2015 ville være et øget markedspotentiale inden for installationsområdet på ca. 10 mia. kr. Væksten vil især komme inden for specialerne (f.eks. energi, styring og komfort), mens det traditionelle installationsarbejde vil ligge på et uændret niveau i de kommende år. Siden rapporten blev udarbejdet, har branchen imidlertid oplevet en større nedgang end forventet. Så det er sandsynligt, at vækstpotentialet er udskudt et par år. Samtidig slår rapporten imidlertid også fast, at det øgede marked ikke kommer af sig selv. Det fremtidige marked kan enten skabes eller tabes.


Hvis vi som installatører forstår at læse kundernes behov, tilbyder dem en faglig og troværdig rådgivning og bliver bedre til at dokumentere den værdi vi bidrager med, så står vi godt rustet. Hvis ikke, så står konkurrenterne klar i kulissen, og så taber vi markedet. Mulighederne er der, vi skal bare forstå at gribe dem.

Denne årsberetning sætter fokus på installationsbranchens meritter i 2010 og er delt ind i fem afsnit. Første del er en gennemgang af installationsmarkedet i 2010. Anden del handler om de resultater – både politiske og organisatoriske – som vi har opnået i 2011. I tredje del ser vi fremad mod 2011 og de aktiviteter, som kommer til at præge branchen. Det fjerde afsnit er et tema om fremtidens vækst, mens det femte og sidste afsnit handler om arbejdet i sektioner og kredsforeninger.


Søren Skræddergaard, formand            Erik Otto, næstformand

» Læs TEKNIQs årsberetning 2010
» Læs TEKNIQs årsberetning 2009
» Læs TEKNIQs årsberetning 2008
» Læs TEKNIQs årsberetning 2007 

Sidst opdateret 10.11.2011

ÅRSBERETNING 2010