Syns- og skønsmænd til Ankenævnet for Tekniske Installationer og TEKNIQ
TEKNIQ søger syns- og skønsmænd med lyst og interesse for at gennemføre syns- og skønsforretninger og vurdere udførte opgaver.
» Læs mere her
Sekretariatschef til EVU
Vil du stå i spidsen for et dynamisk og fagligt velfunderet sekretariat – og kan du bidrage til de bedste uddannelsesmæssige løsninger?
Du skal lede EVU - El- og VVS-branchens Uddannelsessekretariat - og være ansvarlig for udvikling og drift af uddannelsessekretariatet. Samtidig skal du arbejde i et politisk styret miljø og skal derfor have politisk tæft og en god situationsfornemmelse.
Du skal først og fremmest være en dygtig leder og have indsigt i økonomi- og administrationsforhold. Kendskab til uddannelses- og efteruddannelsesområdet vil være en fordel. Du er robust, smidig og handlekraftig.
Du skal i samarbejde med de tre medlemsorganisationer – Dansk El-Forbund, Blik- og Rørarbejderfor-bundet og TEKNIQ – sikre, at EVU kendetegnes af velfungerende drift og proaktive indsatser på uddannelsesområdet.
Ansøgning sendes til job@muusmann.com senest mandag den 30. januar 2012 kl. 12.00.
» Se hele stillings- og personprofilen her
TEKNIQ søger analysehaj til tal og statistik
I TEKNIQ søger vi en studentermedhjælper, der er god til at tage ansvar og vise initiativ, og som elsker at arbejde med tal, statistik og analyse. Stillingen er placeret i vores politiske sekretariat, hvor dine nærmeste kollegaer bliver en konsulent og yderligere en student.
» Se hele stillingsopslaget her
Teknisk konsulent med solid viden og erfaring inden for elinstallationer søges
I TEKNIQ får du mulighed for at deltage i udviklingen af branchens forretningsmuligheder og indflydelse ved at:
- sikre TEKNIQs interesser i forbindelse med udformningen af bestemmelser og regler på området, fx autorisationslovgivningen og stærkstrømsbekendtgørelsen
- være medlemmernes repræsentant i kontakten til Sikkerhedsstyrelsen og andre myndigheder
- udvikle nye indsatsområder for installatørerne, fx det nye eleftersyn, som skal udføres i forbindelse med hushandler
- formidle viden om regler, nye tiltag m.m. gennem besvarelse af spørgsmål, afholdelse af informationsmøder, udarbejdelse af nyhedsartikler m.m
» Se hele stillingsopslaget her
Om job hos TEKNIQ
TEKNIQ repræsenterer en branche, hvor innovation, uddannelse og kvalitetssikring spiller en stor rolle.
Det er vores mål at fastholde positionen som landets mest kompetente partner, når det gælder emner, der har med vores medlemmers interesser eller arbejdsområder at gøre.
Alsidige medarbejdere
Derfor bestræber vi os på at ansætte mennesker, der kan matche de krav. Og vi tilbyder gode vilkår til vores medarbejdere - for eksempel selvstændige, udviklende arbejdsopgaver, fleksible arbejdstider og frokostordning.
Vi afholder årlige medarbejdersamtaler, hvor vi fastlægger udviklingsområder og uddannelsesplaner for medarbejderen.
Vores arbejdsområder
I sekretariatet kan medlemmer, medier og myndigheder finde svar og modspil ved spørgsmål i forbindelse med den tekniske installationsbranche.
Der er ca. 65 ansatte i sekretariatet i Glostrup og Viby J. Medarbejderne arbejder med medlemsservice på mange forskellige områder. For eksempel el- eller vvs-tekniske spørgsmål, medlemsinformation og erhvervspolitik, eller overenskomst-, udviklings- og uddannelsesmæssige forhold.