Af Niels Jørgen Hansen, adm. direktør, Tekniq, Poul Bergsøes Vej 6 Glostrup
DANMARK år 2015. Syv år er gået, siden regeringen sammen med Folketingets partier vedtog en energipolitisk handlingsplan, som sigtede mod en betydelig sænkning af energiforbruget i Danmark. Og planen er lykkedes.
Energiforbruget er faldet, og det uden at det er gået ud over komfort og velfærd i boligen.
Alle nye huse er bygget med en høj energieffektivitet - de er tætte og alligevel med et godt indeklima, for der er indbygget både effektiv ventilation og varmegenvinding. I den ældre del af boligmassen er der på den tekniske side sket en betydelig opgradering - gamle og ineffektive gaskedler og oliefyr er erstattet af nye. Og flere steder har boligejerne valgt solvarmeanlæg og varmepumper. Men også kommunerne er blevet mere energieffektive. Hvert byråd har formuleret et mål for udviklingen i energiforbruget i skoler, daginstitutioner og på plejecentre.
Sådan skulle det gerne være i 2015. Og resultatet skulle gerne være, at regeringens mål om en samlet energibesparelse svarende til forbruget i 110.000 parcelhuse er nået. En betingelse for dette er, at vi i Danmark udviser politisk vilje og handlekraft. Derfor må de kommende års energipolitiske indsats være præget af forskellige handlinger, som tilsammen bidrager til, at effektiviseringerne bliver gennemført.
To måder Som udgangspunkt er der to måder at skubbe investeringsbølgen på energieffektiviseringsområdet i gang. På den ene side kan vi forsøge at stimulere efterspørgsel ved at dokumentere, at en krone investeret i energieffektive tiltag hurtigt bliver til to kroner sparet på el- og varmeregningen. Gennem oplysningsvirksomhed kan vi forhåbentlig vække danskernes interesse for at investere i energirigtige løsninger.
Det er lykkedes på for eksempel hvidevareområdet. Nu skal vi gennem oplysning have danskerne til at investere i de lidt større energieffektiviserende installationer, hvor investeringen også er lidt større, men gevinsten på el- og varmeregningen tilsvarende højere.
Men oplysning gør det ikke alene. Politikerne er nødt til at skabe øgede incitamenter for at skubbe bag på alle danskeres energibevidsthed. Fra installationsbranchens side foreslår vi, at der f.eks. bliver indført en ordning med energisparebeviser. De forbrugere og virksomheder, der investerer i energieffektivisering, bør have en samfundsmæssig anerkendelse - f.eks. i form af et energisparebevis, der kan indløses hos en energisparefond eller hos energiselskaberne.
Vi foreslår også, at regeringen forpligter kommunerne i større omfang. Kommunalpolitikere skal prioritere kommunernes begrænsede midler, og erfaringerne viser, at investeringer i energieffektiviseringer kommer til kort i forhold til flere penge til plejecentre, børnehaver mv. Derfor skal der en meget konkret forpligtelse til, før kommunerne begynder at rykke; til gengæld bør de have frihed til selv at tilrettelægge indsatsen.
Brug skattesystemet
Samtidig foreslår vi, at en del af skattesystemet ændres, så den understøtter en fornuftig adfærd på energiområdet. Tag f.eks. ejendomsværdibeskatningen. Hvorfor skal denne skat kun være afhængig af ejendommens værdi? Denne kunne jo også afhænge af husets energieffektivitet.
Der er mange muligheder for gennem politiske initiativer at understøtte energieffektivisering. Det vigtigste er, at der bliver truffet politiske beslutninger, som øger efterspørgslen. For vi kan ikke regne med, at den kommer af sig selv.
Bragt i Jyllands-Posten 16. august 2008, 1. sektion, side 11