Ekspansion skal tages alvorligt

Ekspansionsbeholderens størrelse skal stå i forhold til vandmængden på anlægget, men det er ikke altid tilfældet i moderne kedelsystemer. Ekspansionsbeholderen må ikke være for lille, men kan uden problemer være for stor

Af Klaus A. Jensen

Moderne kedler til vandbårne centralvarmeanlæg er forsynet med en indbygget ekspansionsbeholder, men den er i mange tilfælde for lille i forhold til vandmængden i dét anlæg, den bliver tilkoblet.
– Særligt i forbindelse med udskiftning af den gamle kedel er man tilbøjelig til at undervurdere ekspansionsbeholderens betydning i den samlede installation, men der er ingen vej uden om: Det er nødvendigt at vurdere hvor meget vand, der er på et givet anlæg, for at kunne dimensionere ekspansionsbeholderen rigtigt, siger teknisk konsulent Birger T. Christiansen, TEKNIQ.

Risiko for driftsproblemer
Det er gængs viden, at vand udvider sig, når det varmes op, og at trykket i det lukkede varmeanlæg øges i takt med opvarmningen – og derfor er det nødvendigt at udstyre anlægget med en ekspansionsbeholder, som optager vandets ekspansion.
– Det gør for så vidt ikke noget, at beholderen er for stor, men til gengæld må den under ingen omstændigheder være for lille, fastslår Birger T. Christiansen.
En for lille beholder vil give anledning til driftsproblemer og dermed også til hyppig servicering.
Konsulent Michael Strøm fra leverandøren og producenten af vvs-artikler, Kierulff A/S, fortæller, at en lukket ekspansionsbeholder består af selve beholderen og af en gummimembran, som på den ene side påfyldes en kompressibel gasart, typisk kvælstof, der ikke kan reagere korrosivt. Ved udvidelse af vandet på membranens anden side, presses kvælstofmængden sammen og tillader vandet at udvide sit rumfang, så trykket holdes konstant.
– Der sker altså en udligning af tryk og volumen mellem beholderens vandside og kvælstofside, så det samlede statiske anlægstryk forbliver konstant, siger Michael Strøm.

Leverandørens forpligtelse
Dimensioneringen af lukkede ekspansionsbeholdere foretages normalt efter Arbejdstilsynets At-vejledning for tekniske hjælpemidler – B.4.8.
Beregningsmodellen kan kun anvendes, hvis vandet ikke indeholder glykol eller andre former for kølevæsker, fordi disse forøger udvidelseskoefficienten.
– Glykol anvendes typisk i solvarme-, varmepumpe- og køleanlæg, og her vil det være en god ide at indhente en beregning hos leverandøren, lyder rådet fra Michael Strøm.
Det samme gælder for større anlæg, der ofte udstyres med en såkaldt automatisk ekspansionsbeholder med kompressor eller pumpe og tilhørende styring. Automatbeholdere skal altid dimensioneres af leverandøren.
Det er som regel anlæggets vandmængde, der er ubekendt, og den kan beregnes ud fra rørlængder og dimension samt indholdet i kedel/veksler og radiatorer. Ved mindre centralvarmeanlæg har leverandører af ekspansionsbeholdere ofte tabeller, der ved hjælp af kedelydelsen angiver et overslag, og det vil i langt de fleste tilfælde være tilstrækkeligt.

Som et fladt bildæk
Ekspansionsbeholderens membran er – i lighed med et bildæk – ikke diffusionstæt og vil derfor gradvist miste sit tryk og holde op med at fungere.
– Derfor bør fortrykket kontrolleres mindst én gang om året ved hjælp af et fortryksmanometer, siger Michael Strøm.
Det kan kun ske, når beholderen er trykløs på vandsiden, og derfor bør der altid monteres en afspærrings- og aftapningsventil før beholdertilslutningen. Er fortrykket faldet, skal der påfyldes kvælstof.
Taber beholderen hurtigt sit fortryk, vil den ”løbe fuld af vand”, og anlægstrykket stiger. Sikkerhedsventilen åbner og lukker vand af anlægget, som gradvist vil komme til at lide af vandmangel og derfor køre ustabilt.
– I denne situation vil forbrugeren ofte selv fylde vand på, måske endda flere gange, for til sidst at tilkalde en servicetekniker. Før en beholder erklæres defekt og indsendes til eventuel reklamation, vil det være en god ide at lade den stå på værkstedet natten over med tryk kun på kvælstofsiden. Falder trykket, er beholderen defekt, konstaterer Michael Strøm.

Flest med indbygget beholder
Sekretariatschef Jørgen K. Nielsen, DEBRA – Dansk Energi Brancheforening, vurderer, at der årligt installeres ca. 26.000 gaskedler i Danmark, og langt de fleste nye kedler, som sættes op, har indbygget ekspansionsbeholder.
Der installeres yderligere hvert år ca. 5000 oliekedler, og i DEBRA skønner man, at fire femtedele af de nye kedler er født med egen ekspansionsbeholder.
Omvendt har de fleste biokedler ikke nogen indbygget ekspansionsbeholder.
Michael Strøm, Kierulff A/S, skønner, at der – udover de indbyggede ekspansionsbeholdere – sælges 20-25.000 separate beholdere i Danmark om året.

FAKTA: VEJLEDNING B.4.8
Beregning af den lukkede ekspansionsbeholders dimensionering efter At-vejledning for tekniske hjælpemidler – B.4.8.

V(e) = (0,07 x t – 2,5) x (P+1)
-------------------------------------
100 x (P – p)

V(e) = Ekspansionsbeholderens størrelse
t = Maksimumtemperatur
P = Sikkerhedsventilens åbningstryk
p = Ekspansionsbeholderens fortryk
V = Anlæggets vandmængde