Mindst 126 mennesker er siden 2000 døde af en legionellainfektion, som rammer lungerne. Sygdommen opstår typisk som et resultat af bakterievækst i vandinstallationer, og spredningen finder sted gennem indånding af forstøvede vanddråber – ofte i forbindelse med brusebadning. Klimaforandringer begunstiger legionellabakterien i Danmark
Af Klaus A. Jensen
Antallet af danskere, som pådrager sig den alvorlige legionærsygdom, er stigende, og sygdommen resulterer hvert år i adskillige dødsfald.
En opgørelse, Statens Serum Institut har lavet for Dansk VVS, viser, at mindst 126 mennesker har mistet livet i forbindelse med en legionellainfektion i perioden fra 2000-2007.
Der er tale om et minimumstal, fordi ikke alle legionellatilfælde bliver diagnosticeret, og fordi seruminstituttet kun i de sidste tre-fire år har opgjort det nøjagtige dødstal, oplyser biolog og ph.d. på SSI, Søren Uldum.
Legionærsygen er en lungebetændelse, som forårsages af bakterien Legionella, og bakterien spredes først og fremmest via varmtvandsystemer. Smitten foregår hyppigst ved indånding af små vandpartikler – aerosoler – som er forurenet med legionellabakterier, og bakterien trives allerbedst i lunkent vand i temperaturintervallet 25-45 grader. Smittespredning finder ikke mindst sted i forbindelse med brusebadning, men kan f.eks. også forekomme i forbindelse med varmtvandsfontæner og spa-installationer i svømmehaller og badelande.
Stabiliseret niveau
Der blev sidste år anmeldt 125 tilfælde af legionær-lungebetændelse i Danmark, og 16 personer døde af sygdommen. I 2006 blev der registreret 123 tilfælde af legionærsygdommen, og i 26 tilfælde døde patienten af sin bakterieinfektion, som angriber lungernes hvide blodlegemer.
– Vi har siden 2000 oplevet en svag stigning i antallet af sygdomsramte på grund af legionella, og tallet synes i øjeblikket at have stabiliseret sig omkring 125 tilfælde om året, siger Søren Uldum.
En foreløbig opgørelse for udviklingen i 2008 bekræfter denne tendens. Statens Serum Institut havde midt i november fået anmeldelse om 112 tilfælde af legionærsygen, og i hvert fald seks mennesker har i år mistet livet på grund af en legionellainfektion.
Smittet på rejser og sygehuse
Af de 126 dødsfald i perioden 2000-2007 skyldes 14 infektioner, som danskere har fået i udlandet, og andre 36 var såkaldt nosokomielle – det vil sige overført i forbindelse med hospitalsindlæggelse.
– Generelt er det sådan, at ca. en tredjedel af de anmeldte tilfælde af legionærsygdommen er rejserelaterede og op til en femtedel har traditionelt været forårsaget af infektioner, som personer pådrager sig på et hospital. Resten af tilfældene erhverves på forskellig vis og forskellige steder i Danmark. Hospitalerne har gennem de senere år gjort meget for at komme legionellaspredningen til livs, og det har ført til et vist fald i antallet af sygdomsudbrud på sygehusene, siger Søren Uldum og henviser i den forbindelse til, at der i 2006 ”kun” blev registreret seks hospitalsoverførte tilfælde af sygdommen, i 2007 14 tilfælde og hidtil i år bare fire tilfælde.
Også en livsstilssygdom Legionærsygen rammer oftest ældre og i forvejen svækkede personer, og der har statistisk gennem flere år været en overhyppighed af sygdomstilfælde i det midt- og nordjyske område – uden at forskerne har nogen præcis forklaring på fænomenet.
Legionærsygdommen rammer desuden i langt højere grad mænd end kvinder.
– Det forhold dokumenterer i nogen grad blot det generelle billede, hvor der f.eks. også blandt midaldrende mænd er en overrepræsentation af kredsløbssygdomme. Legionella er også en livsstilssygdom, og folk, der f.eks. har et stort forbrug af tobak og alkohol er mere disponerede for en legionellainfektion, siger Søren Uldum.
Klimaet spiller ind Han mener, at der kan være flere forklaringer på stigningen i antallet af anmeldte legionellainfektioner og peger i den forbindelse også på, at opmærksomheden omkring legionærsygen er skærpet, og at lægerne er blevet bedre til at diagnosticere.
– Derfor er det et spørgsmål, om der reelt er blevet flere tilfælde, eller om vi bare er blevet bedre til at opdage dem, der er, konstaterer han.
Men Søren Uldum peger også på, at klimaforandringer kan være årsag til opblomstringen af legionellabakterien.
– Det kan bestemt ikke afvises. En sommer med varme og stor fugtighed øger bakteriens naturlige vækstbetingelser, men vi ved endnu for lidt om dét forhold, siger han.
Civilingeniør Lene Bagh, Høje-Taastrup Kommune, er inde på samme tankegang. Hun har skrevet p.hd. om mikrobiologi i varmtvandsinstallationer og er senest forfatter til et afsnit om Legionella i publikationen ”Vand og afløb – Ståbi” fra 2008 om bakterievækst og bekæmpelsen af den i vandinstallationer.
– En del af forklaringen på, at der fortsat bliver anmeldt mange tilfælde af legionellainfektioner kan være bedre diagnosticering og øget fokus på området, men klimaforandringer kan også spille ind, fordi vores grundvand måske er blevet varmere, når det hentes ind i vandsystemerne, siger Lene Bagh.
FAKTA: LEGIONÆRSYGDOM
- Der er tale om en lungebetændelse forårsaget af legionellabakterien, som angriber lungernes hvide blodlegemer.
- Legionellabakterier lever i ferskvand og andre våde og fugtige miljøer – f.eks. i vandinstallationer og køletårne. Den trives særligt godt i temperaturintervallet 20-45 grader.
- Smitte foregår hyppigst ved indånding af små vandpartikler.
- De første symptomer på legionærsygdommen er influenzalignende. I løbet af kort tid indtræder tør hoste måske ledsaget af brystsmerter. Sygdommen udvikler sig videre til lungebetændelse og ofte med symptomer fra andre organer som centralnervesystemet, lever og nyrer.
- Infektionen kan ikke behandles med penicillin, men med andre antibiotika. Korrekt og tidlig behandling er ofte vigtig for sygdommens prognose.
- Der kan ikke vaccineres mod legionærsygdom.
Læs også Til kamp mod legionellaen.
Se også det store tema om vand i fagbladet Dansk VVS nr. 1 - 2009.