Kabeltræk fra vest til øst

Der findes elektriske forbindelser over vand mellem Norge og Jylland, Sverige og Jylland og mellem Tyskland og Lolland/Sjælland, men først fra 2010 bindes Danmark sammen via en ny forbindelse over Storebælt. Forbindelsen skal ikke mindst transportere vindmøllestrøm fra Jylland til hovedstadsområdet

Af Klaus A. Jensen

Landsbyen Urup i det flade østfynske bondeland mellem Odense og Nyborg skriver sig ikke i pragt og herlighed ind i nogen historiebog.
Men i disse måneder rammes Urup alligevel af historiens vingesus, for her i udkanten af byen har Energinet.dk og netoperatørens samarbejdspartnere lavet basecamp i forbindelse med nedgravning af et 400 kilovolt højspændingskabel, som føres de 16 kilometer fra Fraugde øst for Odense til Risinge Hoved på Storebæltskysten. Herfra skal forbindelsen som et nedgravet søkabel næste sommer føres over bæltet og på Sjællandssiden videre 10 kilometer frem til landsbyen Herslev mellem Slagelse og Kalundborg.
Når arbejdet i sommeren 2010 er færdigt, vil Danmark for første gang nogensinde være bundet sammen elektrisk – 12 år efter at den faste trafikforbindelse mellem landsdelene blev taget i brug i juni 1998 og tilsvarende lang tid efter etablering af de elektriske forbindelser over vand mellem Norge og Jylland, via Læsø mellem Sverige og Jylland, over Øresund mellem Sjælland og Skåne og mellem Sjælland og Tyskland via Lolland.

Bro for vindmøllestrøm
Med den elektriske ”bro” over Storebælt bliver det muligt at fordele den stigende mængde strøm fra de store havvindmølleparker i bl.a. Vadehavet og Kattegat på tværs af landsdelene – og det har været en af hovedpointerne bag det store anlægsprojekt, som indgår i regeringens overordnede energistrategi.
– Langt den største produktion af strøm fra vindmøller finder sted i Jylland, og der er jo ingen grund til at sælge denne strøm til spotpris til Norge eller Tyskland, hvis vi selv har mulighed for at aftage den. Det bliver vi bedre i stand til fra 2010, konstaterer Poul Erik Pedersen, Energinet.dk, som er projektleder på den elektriske Storebæltsforbindelse.

Det asynkrone elnet
Vi møder ham i skurbyen i Urup, hvor en snes mand siden slutningen af august har boet og delvist haft deres arbejde i forbindelse med den fynske del af kabelprojektet.
Den elektriske Storebæltsforbindelse baseres på jævnstrøm, som skal omformes til vekselstrøm på en udbygget transformerstation i Fraugde og på en helt ny station, som er under opbygning i Herslev ved Høng. Økonomisk sluger transformerdelen 800 millioner kroner af det samlede budget på 1,3 milliard kroner, men jævnstrømsløsningen har været en teknologisk nødvendighed på grund af det asynkrone elnet i Øst- og Vestdanmark, som ikke svinger i takt.
Energinet.dk, som ejer og driver det overordnede el- og naturgasnet i Danmark, bruger til anlægsarbejdet entreprenørkonsortiet Stürup og Arkil, som også havde opgaven med kabellægning på land til havvindmølleparken Horns Rev.

Olieimprægneret papirkabel
ABB leverer højspændingskablet, som er fremstillet på koncernens svenske fabrik i Karlskrona. Der er tale om et papir/olieimprægneret kabel med en kapacitet på 600 MW svarende til 1500 ampere, og i hovedkablet ligger 2000 kvadratmillimeter kobber. Returforbindelsen ligger i fire separate pexrør – leveret af NKT – og har en spænding på 24 kilovolt.
– Endnu kan ingen pexløsning klare 400 kilovolt jævnstrøm, som er spændingsniveauet i hovedkablet, siger Jan-Åke Spangsberg, som er ABBs ansvarshavende i forbindelse med Storebæltsprojektet.
Han står også i spidsen for et hold svenske specialmontører, som i døgndrift splejser, samler og laver mufninger, og det kræver særlig indsigt og håndelag, når man har med et papir/oliekabel at gøre.
Til gengæld holder denne kabeltype trods varmebelastningen længe.
– Ja, næsten uendeligt, konstaterer Jan-Åke Spangsberg.
– Teknologien bygger på gammel håndværkskunnen, og der har bl.a. været gravet kabler op på Gotlandsforbindelsen, som har ligget i havet i 70-80 år. De er næsten så fine, som da de blev lagt ned.

Højstemt forventning
Ude i landskabet gøres der klar til denne uges kabeltræk, 900 meter hver uge og i en helt fast rytme, som i den forudgående arbejdsgang har omfattet placering af køreplader på marken, afrømning af muld og gravning af rende. Selv om det er business as usual fornemmer man alligevel i entreprenørsjakket en vis højstemt forventning i stilheden, før trækket på den 42 ton tunge kabeltromle begynder. Det er jo trods alt det, der er målet med hele indsatsen: At få lagt højspændingskablet rigtigt til hvile i jorden.
Hjulpet af to mand glider det store lakridsbånd langsomt henover kabelrullerne på vejen fremad mod Storebælt, og et par lokale lodsejere følger interesseret med i processen. Den ene kan tilmed glæde sig over i fremtiden at kunne lune sig ved den elektriske Storebæltsforbindelse, for han får samtidig lagt rør til jordvarme ned ved siden af kablet, som ved fuldlast rammer en temperatur på omkring 40 grader på ydersiden svarende til et energitab på 35 watt pr. meter.
– Vi har aftalt med flere lodsejere undervejs, at de kan lægge rør til jordvarme ned i forbindelse med gravearbejdet, fortæller Poul Erik Pedersen, Energinet.dk.

Kapløb med vinteren
På hele strækningen mellem Fraugde og Herslev lægges der også en fiberforbindelse til kommunikationsformål, og forbindelsen kan også bruges til fejlfinding, fordi den konstant registrerer temperaturen omkring højspændingskablet.
Arbejdet på den fynske side afsluttes umiddelbart før jul, og i løbet af foråret og sommeren 2009 fortsætter arbejdet under Storebælt og på Sjælland.
– Vi kan ikke arbejde med kablerne i frostvejr, og allerede ved temperaturer under fem plusgrader bliver der problemer. Falder temperaturen, bliver vi nødt til at varme kablerne op ved hjælp af store varmeblæsere, fordi de ellers kan tage skade, når trækket finder sted, siger Poul Erik Pedersen.