På trods af at staten allerede i 2005 gennem opstramninger af et cirkulære fik klare instrukser om at spare yderligere på energien, har institutionerne endnu ikke formået for alvor at knække deres energikurve. Medlemmer af Folketingets Energiudvalg er ikke tilfredse og mener, staten burde gå forrest i arbejdet med energibesparelser.
Af Michael Rask Pedersen
1 pct.
Så lidt har statens institutioner formået at spare på deres elforbrug fra 2006 til 2007. Og det på trods af, at staten gentagne gange er blevet pålagt at finde energibesparelser. Allerede i 2005 indførte regeringen stramninger i et cirkulære, der skulle sikre, at staten begrænsede sit energi- og vandforbrug, og som opfølgning på den energipolitiske aftale fra februar i år, pålagde regeringen alle statsinstitutioner at nedbringe deres energiforbrug med mindst 10 pct. i perioden 2006-2011.
Men indtil nu er cirkulærets og regeringens intentioner mere værd end de opnåede besparelser, som er beregnet på baggrund af de forbrugstal, som institutionerne hvert år indberetter til Teknologisk Institut. Og selv om varmeforbruget i de senere år samtidig har været svagt faldende, så falder medlemmer af Folketinget Energipolitiske udvalg ikke på halen af benovelse over statens besparelser.
Formand for udvalget Jens Kirk (V) siger;
– 1 pct. er bestemt ikke imponerende, det burde have været mindst det dobbelte.
Han bakkes op af Mette Gjerskov, udvalgsmedlem for Socialdemokraterne.
– Jeg synes bestemt ikke, det er imponerende, at de statslige institutioner kun har formået at spare 1 pct. på deres elforbrug på ét år. Jeg mener faktisk, de statslige institutioner burde gå forrest og vise, at det kan lade sig gøre at spare. Et mål kunne passende være de to pct. om året, som Elsparefonden arbejder med i deres kurveknækkerafter, siger hun.
Og potentialet for massive besparelser i staten er til stede. For ifølge Energistyrelsen kan de statslige institutioner snildt spare 20-25 pct. på elforbruget med investeringer, der har en tilbagebetalingstid på under fire år. Det kan for eksempel være ved at skifte til lavenergi- og LED-lys og installere bevægelsesfølere. For varmebesparelser anslås potentialet at være på 15-20 pct. med tilbagebetalingstider på ca. 20 år.
Yderligere opstramninger I erkendelse af, at cirkulæret fra 2005 langt fra har været nogen mirakelkur, har regeringen besluttet, at der nu skal andre og mere krydrede boller på suppen.
Et rammestyringsprincip skal forpligte ledelserne på de forskellige institutioner til at udmønte konkrete mål for besparelser og følge op på dem. Derudover skal samarbejdet om energibesparelser mellem staten som ejer og statsinstitutionerne som lejere, udvikles så det sikres, at der bliver set på besparelser for både el og varme under ét. Endelig vil institutionerne som følge af næste års finanslov blive underlagt en økonomisk besparelse, der modsvarer den ønskede energibesparelse. Samtidig fjernes den hidtidige grænse på fem år for tilbagebetalingstiden for de projekter, som skal gennemføres, fordi det i fremtiden bliver muligt at finansiere varmebesparelsesprojekter med længere tilbagebetalingstider.
Endelig skal det også afprøves, om energitjenestekonceptet, der udføres af såkaldte ESCO-selskaber, kan fremme investeringer i energibesparelser. ESCO-modellen indebærer, at energieksperter skal hjælpe statens institutioner med at anvise, finansiere og gennemføre energibesparelser. Til gengæld skal ESCO-firmaet give institutionen garanti for opnåede energibesparelser på bestemte vilkår. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil udbyde tre ESCO-projekter for gennemførelse af energibesparelser på Odense Campus på Syddansk Universitet samt Panuminstituttet og LIFE’s højhus under Københavns Universitet. Energistyrelsen og de myndigheder, der administrerer statens ejendomme, forventer, at demonstrationsprojekterne giver værdifulde erfaringer til brug ved fremtidige energieffektiviseringer.
Margrethe Vestager, der er næstformand for det energipolitiske udvalg, sår dog tvivl om, hvor langt man vil nå på statens område med de nuværende midler.
– Jeg tror, at det man har sat i værk for energibesparelser i staten er ærligt ment. Jeg tvivler dog på, at besparelsen opnås. Men det kan man ikke sige på forhånd. Der er lagt op til løbende opfølgning, så rapportering herfra må vi vente på, siger hun.
Læs også
Universitets- og Byggestyrelsen i front med ESCO.