I år ender mere end to millioner elsparepærer på forbrændingsanstalter med udledning af kviksølv til følge. Miljøstyrelsen kalder kviksølv for en af de farligste miljøgifte, der findes, og slår fast at alle udledninger bør undgås. Lyskildebranchen fortsætter med en kampagne, der skal lære danskerne at aflevere pærerne på genbrugsstationen, og den opfordrer endnu engang installatørerne til at bakke op.
Af Amalie Mathiassen
43 procent af alle elsparepærer bliver hvert år smidt i det almindelige husholdningsaffald eller i glascontainere, selv om de burde afleveres på genbrugsstationen eller i specielle beholdere. Derfor ender pærerne på forbrændingen med giftige udslip af kviksølv til følge.
Det viser tal fra Lyskildebranchens WEEE Forening (LWF), og da der ifølge Elsparefonden sælges omkring fem millioner elsparepærer om året i Danmark, betyder det, at godt 2 millioner elsparepærer hvert år ender på forbrændingen og er med til at forurene miljø og mennesker. Og selv om hver enkelt pære kun indeholder maksimalt fem mg kviksølv – og typisk ca. 2 mg –, så kalder biolog Frank Jensen fra Miljøstyrelsen det et problem.
– Kviksølv er en af de farligste miljøgifte, der findes. Det siger vi, fordi selv meget små mængder kan påvirke menneskets nervesystem og indlæringsevne, og fordi det meget let transporteres over store afstande. Kviksølv, der stammer fra kulafbrænding i f.eks. i Kina kan nå helt til Arktis. Så kviksølv er et rigtig grimt stof, og derfor arbejder vi i Danmark og i hele EU på at begrænse kviksølv så meget som overhovedet muligt, og derfor er der overhovedet ikke noget kviksølv, der bør havne forkert, siger Frank Jensen.
Sparepærer stadig bedstIfølge biologen må kviksølv i Danmark kun bruges der, hvor der absolut ikke er noget alternativ, og det er der altså endnu ikke mht. elsparepærer, der ligesom f.eks. lysstofrør, batterier, kviksølvamalgam til tandfyldninger og visse laboratoriekemikalier er et af de få produkter, som stadig indeholder kviksølv.
Men selv om sparerpærer og lysstofrør indeholder kviksølv, er det ifølge Poul Erik Pedersen, der er projektleder i Elsparefonden, alligevel mere miljørigtigt at anvende disse lyskilder frem for glødepærer. For når man bruger kulkraftværker til at producere strøm udledes der også kviksølv gennem røgen, som ender i naturen.
– Og da man benytter meget mindre strøm ved at anvende sparepærer og lysstofrør, bliver den samlede mængde af kviksølv i naturen mindre – også selv om forbrugerne valgte at smide alle elsparepærerne ud i husaffaldet, siger Poul Erik Pedersen.
Ud med vanerne Igennem efteråret har LWF gennemført den første del af en kampagne, der skal ændre danskernes kedelige vaner mht. at skaffe sig af med elsparepærer. LWF har ansvaret for, at producenter og importører af lyskilder bidrager til en genanvendelse af deres produkter i henhold til WEEE-direktivet fra EU, der står for Waste of Electrical and Electronic Equipment og dækker alt fra husholdningsmaskiner, computere, lyskilder, motionsudstyr med elektronik osv.
– Vi håber på at få flere danskeres øjne op for, at de skal aflevere pærerne på genbrugsstationen. Ambitionen er at få en langt højere indsamlingsprocent end vi har i dag, siger Jan Bielefeldt, der er sekretariatschef i LWF.
Første del af kampagnen handlede bl.a om at få elinstallatørerne til at blive ambassadører over for forbrugerne. I den forbindelse sendte foreningen materiale ud til alle landets elinstallatører med oplysninger om kampagnen og en opfordring til at rekvirere materiale til at sende med ud til kunderne. Indtil videre har kun fire installatører fulgt opfordringen.
– Forbrugere og virksomheder kan være svære at nå, men når de er i kontakt med elinstallatøren for at købe nye lyskilder og skal hjem og skifte en pære eller et lysstofrør, vil det være ideelt, hvis elinstallatøren lige minder om, hvor den udtjente lyskilde skal hen, siger Jan Bielefeldt, som håber, at flere installatører vil støtte op om kampagnen i fremtiden.
Sekretariatschefen siger, at det er for tidligt at måle, om kampagnen har nogen effekt, og han oplyser, at den fortsætter til næste år, hvor den vil ramme mere lokalt på de enkelte salgssteder.
Bred opbakningPoul Erik Pedersen fra Elsparefonden er meget glad for LWF’s tiltag, som han mener, der er brug for.
– Jeg vil ikke give indtryk af, at vi har et stort kviksølvsproblem, der skyldes, at glødepæren er ved at blive udfaset, og A-pærerne vinder frem, men jeg synes ikke, der er nogen tvivl om, at vi også på dette område kan blive bedre til at indsamle, og at der er god plads til forbedringer. Så derfor er det rigtig godt, at lyskildebranchen har sat denne kampagne i gang.
Teknisk konsulent Flemming Larsen fra TEKNIQ ser også positivt på kampagnen. Han understreger, at alle elinstallatører udmærket kender reglerne omkring bortskaffelse af elsparepærer og lysstofrør.
– Jeg ser det ikke som noget overraskende eller et problem, at der kun er få elinstallatører, der har rekvireret kampagnematerialet. For det første ved jeg, hvor travlt de har ude i virksomhederne, og at sådanne ekstra opgaver tit er dem, der kommer længst ned på huskesedlen. Og for det andet ved alle installatører godt, hvordan og hvorfor disse lyskilder skal bortskaffes via f.eks. genbrugsstationer. Så de har allerede den nødvendige viden - og i det omfang de ikke allerede giver den videre til kunderne, vil jeg da meget gerne opfordre dem til at gøre det.
Fakta om kviksølv Hvad er kviksølv? Kviksølv (Hg) er det eneste rene metal, der er flydende ved stuetemperatur. Kviksølvs kogepunkt er lavt, og det betyder, at der ved stuetemperatur sker en stor afdampning af kviksølv. Det medfører også, at kviksølv i dampform kan spredes over tusindvis af kilometer fra udledningskilden. Som det eneste flydende metal og i kraft af en række andre fordelagtige egenskaber har kviksølv været anvendt af mennesker i årtusinder og til en lang række formål. Men især på grund af dets miljøfarlighed har anvendelsen af kviksølv været under kraftig reduktion i Danmark igennem de sidste mange år.
Sådan påvirker kviksølv miljø og mennesker
Kviksølv findes overalt på kloden i både mennesker og dyr. Stoffet kan forårsage en række alvorlige skader på sundhed og miljø. Den alvorligste skade er påvirkningen af menneskers nervesystem i fosterstadiet med en risiko for langsommere indlæring og udvikling hos børn. Undersøgelser har vist, at sådanne skader sandsynligvis finder sted selv ved meget lave koncentrationer af kviksølv. F.eks. viser en undersøgelse fra USA, at op til otte procent af en repræsentativ gruppe kvinder havde kviksølvkoncentrationer i blodet på niveauer, der ikke kan udelukkes at give skader på de børn, som de føder.
Sådan ender kviksølv i mennesker og miljø Mennesker indtager kviksølv fra en række forskellige kilder. Der kan optages betydelige mængder gennem amalgamfyldninger i tænderne, men den alvorligste kilde er fisk og andre fødevarer med tilknytning til vandmiljøet.
Den vigtigste danske kilde til udslip til luft er forbrænding (affald og krematorier) og skyldes tilførslen af kviksølv fra f.eks. batterier, sparepærer samt tandfyldninger. Den næststørste kilde til udslip til luft er kulkraftværker. Udslip til vand sker via spildevand fra kommunale renseanlæg, som sandsynligvis primært indeholder kviksølv fra tandklinikker. Udslip til jord sker især via spildevandsslam og kirkegårde (tandfyldninger).
Kilde: Miljøstyrelsen
LWF’s undersøgelse Undersøgelsen handler om forbrugernes håndtering af elsparepærer og lysstofrør
Resultaterne viser bla. at:
- 87 procent af de danske husstande bruger elsparepærer, mens 45 procent bruger lysstofrør.
- 51 procent af husstandene bortskaffer deres elsparepærer på en hensigtsmæssig måde (på en genbrugsplads, i specielle beholdere ved beboelsen eller ved at aflevere dem på indkøbsstedet).
- 43 procent af husstandene smider elsparepærerne i skraldespanden eller i glascontainere.
- 76 procent bortskaffer deres lysstofrør på en hensigtsmæssig måde, mens kun 20 procent smider dem i skraldespanden eller i glascontaineren.
Undersøgelsen er udført af Gallup blandt 1049 personer mellem 25 og 65 år, der bor i egen husstand.