Mens de statslige institutioner under ét har haft meget svært ved at få bugt med deres energiforbrug, er Universitets- og Byggestyrelsen gået i front med tre ESCO-projekter, som meget gerne på sigt skulle danne skole for energibesparelser i hele staten
Af Michael Rask Pedersen
Med tre ESCO-projekter er Universitets- og Byggestyrelsen klar til at gå forrest i arbejdet med at bringe statens energiforbrug ned med de 10 pct., som regeringen har sat sig som mål for perioden 2006-2010. Målet med de tre projekter er at høste erfaringer, som sidenhen kan danne forbillede for andre statslige institutioner i deres arbejde med energibesparelser.
– I Universitets- og Byggestyrelsen har vi ansvaret for 3,2 mio. m2 bygninger, så der er ingen tvivl om, at vi har et betydeligt besparelsespotentiale. Derfor var det også helt naturligt, at vi i samråd med Energistyrelsen besluttede os for at sætte gang i de tre pilot/demonstrationsprojekter, som forhåbentlig vil give os et godt erfaringsgrundlag for kommende projekter, siger chefkonsulent Jens Rømer Olsen, Universitets- og Byggestyrelsen.
ESCO-projekterne kommer til at køre på Panuminstituttet og på Biovidenskabeligt Fakultet på Københavns Universitet og på Syddansk Universitet.
– Lige nu befinder vi os i en analysefase, hvor en ekstern bygherrerådgiver er i gang med at udarbejde det materiale, som i sidste ende skal danne udgangspunkt for en prækvalifikationsrunde. Vi arbejder efter, at den fase er afsluttet inden nytår, så vi i løbet af 1. kvartal 2009 kan udbyde projekterne i EU-udbud, fortæller Jens Rømer Olsen.
Flere fordele med ESCO Set fra Universitets- og Byggestyrelsen har ESCO-projekterne to helt klare fordele, som almindelige energiprojekter ikke har. For det første medfører projekterne, at der spares på energien og dermed også på institutionernes fremtidige driftsomkostninger, og samtidig får man som bygningsejer renoveret sine bygninger.
– Men ESCO-projekterne har en anden og endnu vigtigere fordel. I traditionelle energiprojekter gennemfører man typisk kun de energibesparende initiativer, som har en relativ kort tilbagebetalingstid – typisk under to år. Med ESCO-projekterne får vi mulighed for at gennemføre initiativer med en meget længere tilbagebetalingstid. Man kan sige, at vi både får mulighed for at plukke de lavthængende og de højthængende frugter og dermed opnå en langt større CO2-reduktion, siger Jens Rømer Olsen.
Ledelsesmæssig opbakning I forbindelse med sit arbejde med at gennemføre energiaftalen fra februar 2008 har regeringen netop via Energistyrelsen skærpet sine krav til energireduktion i statens bygninger. Og her lægger Energistyrelsen blandt andet vægt på, at der på de enkelte institutioner skal være ledelsesmæssig opbakning til besparelserne.
Og det kan Jens Rømer Olsen nikke genkendende til.
– Det er helt afgørende, at der på institutionerne er en klar ledelsesmæssig opbakning til projektet, men det kræver jo, at de bliver sat grundigt ind i, hvad ESCO går ud på. Vi har holdt møder med ledelserne på både Syddansk Universitet og Københavns Universitet, og der var meget stor lydhørhed for projekterne, man kan sagtens se potentialet, siger Jens Rømer Olsen.
Han understreger dog, at det ikke er nok med et stort ledelsesmæssigt fokus.
– Det er også helt afgørende, at vores kommende ESCO-leverandør kan etablere et godt og fornuftigt samarbejde med drifts- og servicefolkene ude på institutionerne, siger han.
Og det er blandt andet erfaringer med den slags samarbejde, som projekterne skal være med til at indhøste.
Læs også
Staten smøler med energibesparelser.