Krav til HPFI-sikring udskydes

Sikkerhedsstyrelsen giver fristforlængelse på to år til fejlstrømssikring på skoler, sygehuse, arbejdspladser og i børnehaver – men kravet til hurtig HPFI-sikring af boliger fastholdes

Af Klaus A. Jensen

Efter stærkt pres fra flere store erhvervsvirksomheder, kommuner og regioner korrigerer Sikkerhedsstyrelsen nu kravene til fejlstrømssikring med HPFI-afbrydere og piller bl.a. gadebelysning helt ud af de oprindelige bestemmelser. Samtidig udskydes fristen for HPFI-sikring af installationer i skoler, børnehaver, på sygehusene og på arbejdspladser med to år til 1. juli 2010.
For boliger og boliglignende installationer fastholdes kravet om HPFI-sikring fra 1. juli i år. Sikkerhedsstyrelsen definerer boliginstallationer som ”… installationer i bygninger, der bruges til beboelse eller boliglignende formål …”, og med til den gruppe hører f.eks. både plejehjem, herberger, offentlige og private bosteder samt døgninstitutioner.
Teknisk chef i TEKNIQ, Søren Rise, tager til efterretning, at Sikkerhedsstyrelsen nu korrigerer sine oprindelige krav til fejlstrømssikring:
– Der er tale om en justering, som er til at leve med. Fristerne udskydes på nogle områder en smule, men de grundlæggende sikkerhedsprincipper fastholdes, så der fortsat stilles krav om enten jording eller HPFI-sikring for at undgå ulykker. Som installatør bør man fastholde over for sine kunder, at de ligeså godt kan få arbejdet gjort, selv om fristen i et vist omfang nu fraviges. Der ændres heller ikke ved bestemmelserne om, at der skal etableres fejlstrømsafbryder i alle nye installationer, siger Søren Rise.

Særlige regler for gadebelysning
Som udgangspunkt skulle alle installationer og herunder også lygtepæle ellers være omfattet af bestemmelsen om HPFI-sikring fra 1. juli i år, men kravet til gadebelysning tages nu helt ud af afsnit 8 i stærkstrømsbekendtgørelsen.
I stedet går Sikkerhedsstyrelsen i gang med at udarbejde et regelsæt, som betyder, at lygtepælenes installationer skal opgraderes løbende, efterhånden som de bliver repareret og vedligeholdt, og det bliver i den forbindelse alene installationsejerne – kommuner og regioner f.eks. – som skal prioritere opgaven. Selv om HPFI-kravet til gadebelysning helt forsvinder, vil der dog til installationsejerne blive stillet specifikke krav, som skal følges i forbindelse med reparation og vedligehold. Kravene skal bl.a. sikre, at der ikke i fremtiden bruges klasse I-armaturer produceret efter de nye standarder, fordi disse kan være farlige i kombination med bestemte typer af installationer.

Der skal laves omkostningsanalyse
De nye regler har netop været sendt i høring efter forudgående forhandlinger med KL og Danske Regioner, som tidligere har protesteret mod omfanget af Sikkerhedsstyrelsens HPFI-krav.
Udskydelsen i to år af kravet til HPFI-sikring af f.eks. skoler, børnehaver og arbejdspladser generelt indebærer samtidig, at der skal gennemføres en undersøgelse af det reelle omfang af manglende HPFI/HFI ikke mindst i kommuner og regioner, og i den forbindelse skal der laves beregninger over de økonomiske konsekvenser ved at fejlstrømssikre. Denne undersøgelse har ikke tidligere været lavet, og derfor har ingen haft noget sikkert billede af omkostningerne.

Behov for nye sikkerhedsregler
Ændringen af stærkstrømsbekendtgørelsen sigter mod at indføre dobbeltbeskyttelse i alle installationer, fordi nye europæiske standarder svækker sikkerheden i elektriske apparater. De nye standarder tillader op til en halvering af de interne sikkerhedsafstande – krybe-luft tolerancer – og er baseret på den antagelse, at der eksisterer dobbeltbeskyttelse i medlemslandenes installationer. Det er ikke tilfældet i Danmark, hvor der stadig findes masser af installationer uden HPFI/HFI-afbryder eller anden ekstrabeskyttelse i form af f.eks. jording.