Antallet af ledige vvs’ere er faldet fra 124 ledige i uge 38 til 111 ledige i uge 42 – det svarer til et fald i ledighedsprocenten fra 1,78 til 1,59. I sig selv er faldet interessant, men det er ekstra imponerende, at det er sket i en periode, hvor ledigheden generelt stiger i bygge- og anlægsbranchen.
Det bekræfter tendensen fra Danmarks Statistiks konjunkturbarometer, der viser, at vvs-området klart er den del af bygge- og anlægsbranchen, der har de bedste forventninger til den fremtidige udvikling i både beskæftigelse og omsætning.
