Hvis energitjenester for alvor skal blive til noget i Danmark, kræver det, at både virksomheder, kunder og politikere beslutter at trække den samme vej, for der er fortsat en del barrierer på området. Men for de parter, som beslutter at gå ad ESCO-vejen kan der til gengæld ligge en rigtig god forretning og vente. Det kom frem på et temamøde om ESCO for praktikere, som bla. TEKNIQ stod bag
Af Amalie Mathiassen
Potentialet for energitjenester – eller såkaldte ESCOs – er i høj grad til stede i Danmark, men barriererne eksisterer også i bedste velgående. Faktisk har sidstnævnte det så godt, at Jonas Tegström, der er forretningsområdechef for Energy Solutions i TAC på et tidspunkt har sagt, at hvis virksomheden kan lykkes med Energy Solutions i Danmark, kan det lade sig gøre alle steder.
Og lige netop muligheder, drivkræfter og barrierer for energitjenester i Danmark kunne omkring 50 installatører, rådgivere og andre interesserede få et indblik i den 12. november på en temaeftermiddag, som TEKNIQ havde arrangeret sammen med Foreningen for Energi og Miljø.
Blandt de muligheder og drivkræfter for ESCOs, der blev nævnt i løbet af eftermiddagen, var de stigende energipriser, efterslæbet i de offentlige ejendomme, øget fokus på kerneforretningen i det offentlige og det faktum, at de første ESCO-erfaringer er ved at blive opbygget. Denne opremsning stod Morten Dahl, forretningsområdechef for TAC i Danmark for. TAC, der ejes af Schneider Electric, er en af de virksomheder, der er kommet længst med at udbyde energitjenester til særligt den offentlige del af Danmark. På globalt plan har de gang i 300 store ESCO-projekter, som er kendetegnet ved at være projekter, der dækker bygningsmasse på over 50.000 m2. 90 procent af projekterne har offentlige bygningsindehavere. Indtjeningen for TAC ligger ikke på energibesparelsesdelen, men i stedet på selve entrepriseopgaven.
Få enheder
Blandt de barrierer, som Morten Dahl – og altså også hans chef Jonas Tegström – er stødt på i Danmark, er det forhold, at der er relativt få enheder med en tilpas kritisk masse, og at investeringerne i de offentlige bygninger er stærkt reguleret.
– Det er klart, at det kræver et vist ejendomsvolumen at gennemføre succesfulde ESCO-aftaler. Hvis aftalerne drejer sig om for få og små ejendomme, bliver projektet for sårbart. Og i Danmark findes der ikke så forfærdelig mange bygningsindehavere, som ejer nok til, at vi opnår en kritisk masse. Derudover er investeringerne i de offentlige bygninger meget topstyrede i Danmark – beslutningerne kommer fra øverste politiske hold og har stor indflydelse, som eksempelvis indførelsen af anlægsloftet havde for nylig, sagde Morten Dahl.
Derudover nævnte han den begrænsede tradition for partnering i Danmark som en barriere, der skal nedbrydes.
– Her i landet er der en meget stærk tradition for indkøb og ikke for partnering. Parterne tænker ikke win-win, men i stedet tænker man, at hvis den anden mister noget, så vinder jeg sikkert lidt mere. Men sådan kan man ikke tænke, hvis man indgår i et ESCO-projekt, for det er et reelt partnerskab, hvor det drejer sig om at arbejde sammen, og at begge parter skal vinde, sagde Morten Dahl.
Good business
Mens Morten Dahl og TAC primært retter sig mod den offentlige bygningsmasse i Danmark, koncentrerer Danfoss Solutions sig om industrien, herunder særligt bryggerier og fødevareindustrien. De mål, som Danfoss Solutions stiller deres kunder i udsigt, er typisk en tre – fire procents forbedret bundlinje og fem – 15 procent reduktion på forbruget. Og ifølge projekt- og teknikchef Henning Frisk er potentialet med industrikunder stort. 30 procent af energiforbruget i Europa og Nordamerika kan tilskrives industrien, samtidig med at en reduktion af et ton CO2 i husholdninger koster mindst 20 gange mere end samme reduktion i industrien.
– Så energibesparelser i industrien er good business, sagde Henning Frisk og understregede, at timingen i markedet også er god:
– Olie- og gaspriserne er rekordhøje på trods af et aktuelt fald i råoliepriserne. Og samtidig giver CO2-kvoterne større og større begrænsninger i Europa.
Men også Henning Frisk ser barrierer for ESCO i Danmark. Både i forhold til kunderne, hvor der stadig er en række tekniske, kommercielle og kontraktmæssige hurdler, der skal overstås. Og også internt i virksomheden, hvor medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund og virksomhedens evne til at håndtere såkaldt performance contracting kan være nogle af de områder, der skal ses nærmere på.
Mindsker bygherrens risiko Listen over oplægsholdere bød ikke kun på repræsentanter for virksomheder, der tilbyder ESCO-aftaler. Bygherresiden var også repræsenteret i form af chefkonsulent Niels Arne Jensen fra Københavns Kommune, der netop efter et udbud er ved at underskrive en ESCO-aftale med en virksomhed, som han endnu ikke kunne afsløre navnet på. Aftalen omfatter De Gamles By, der dækker et areal på 67.491 m2 og som bla. består af boliger til ældre og handicappede samt et centralkøkken for hele Københavns Kommune.
Ifølge Niels Arne Jensen er De Gamles By med et elforbrug på 4,1 mio. kWh/år og et varmeforbrug på 7.700 MWh/år ikke nogle af de bygninger, hvor det står værst til med energiforbruget i Københavns Kommune. Men det er et helt bevidst valg nu, hvor bygningerne skal bruges som et slags pilotprojekt for kommunen.
Målet med projektet er mindst 14 procent besparelse ved en gennemsnitlig investering på ca. 200 kr. pr. m2 og en tilbagebetalingstid på højst ca. 10 år, og forventningerne hos Niels Arne Jensen er store.
– Jeg ser mange fordele ved ESCO-projekter. F.eks. er det en måde at finansiere energibesparelser, der ikke kan rummes i driftsbudgettet, og det er en fleksibel model, der mindsker bygherrens risiko. Samtidig tænkes der langsigtet i forhold til valg af materialer og strategi for drift og vedligehold. Ligesom ESCO-aftaler giver professionel drift og mulighed for kompetenceudvikling hos alle parter, sagde Niels Arne Jensen, der dog også er faldet over mange barrierer på området.
Han nævnte bl.a., at det er et helt nyt paradigme, der skal indarbejdes i forhold til udbud og organisering hos bygherren. Imens virksomhedernes kompetencer også trænger til en opdatering og en ny måde at tænke helhed ind i opgaverne på.
At barriererne er mange og ikke lige til at feje væk blev også understreget i en kommentar fra udbudskonsulent Jens Erik Staalby Jensen. Han har i de seneste år været med til at afdække ESCO-området for Elsparefonden. Og denne afdækning har bla. ført ham til Østrig, hvor der for 15 år siden blev taget en politisk beslutning fra centralt hold om at indføre ESCO-aftaler på samtlige offentlige bygninger.
– Dengang myldrede det frem med mindst 30 virksomheder, der mente, at de kunne løfte opgaven med at indgå i ESCO-aftaler. I dag findes der kun fem kompetente virksomheder på området i Østrig og 350 ESCO-aftaler. Og det kan man holde op mod de 400 ESCO-aftaler som ca. er potentialet i Danmark i dag, sagde Jens Erik Staalby Jensen.
TAC Energy Solutions overvejelser, inden de byder på et ESCO-projekt: · Efterspørges der et reelt partnerskab?
· Er projektet forankret og vedtaget højt oppe i organisationen?
· Er der kritisk masse/potentiale?
· Er der realistiske forventninger/krav?
· Er der adgang til slutbrugeren/kunden?
· Hvad vil omkostningen være ved at udvikle projektet over for den potentielle gevinst?
Eksempler på standardaftaler Elsparefonden tilbyder en hjælpende hånd til de kommuner, der vil gå ESCO-vejen. I samarbejde med bl.a. Ulf Christensen, der er direktør for Wormslev Rådgivende Ingeniører, har de udarbejdet eksempler på standarddokumenter for udbud af energitjenester og eksempler på standardaftaler.
Standardaftalen rummer tre faser, som er projektudviklingsfasen, udførelsesfasen og driftsfasen. I projektudviklingsfasen skal der bl.a. tages stilling til en ydelsesbeskrivelse (energianalyse, energimærkning og projektudvikling), priser og honorering, bygherrens forpligtelser, tidsplan og bygherrens indflydelse på projektudviklingen.
I udførelsesfasen skal der tages stilling til ydelsesbeskrivelse (renovering, udskiftning og ny-anlæg), entreprisesum, idriftsætning, endelig garanti for besparelser osv.
Og i driftsfasen skal der træffes beslutninger om ydelsesbeskrivelse (energistyring, energieffektiv drift, uddannelse og træning samt vedligehold).
Læs mere på
www.elsparefonden.dk.
Fakta om energitjenester og ESCO Energitjenester er en samarbejdsmodel, hvor f.eks. en kommune eller en virksomhed indgår en aftale med et privat energitjenesteselskab – også kaldet ESCO (Energy Service Company). Formålet med samarbejdet er at gøre kommunens eller virksomhedens bygninger mere energieffektive.
Investeringerne i de energibesparende tiltag i bygningerne bliver finansieret af de energibesparelser, man opnår gennem projektet. Kommunen eller virksomheden kan altså gennemføre besparelserne uden øgede omkostninger, fordi projektet over tid betaler sig selv.