2008 er et godt år for Fjernvarmens Serviceordning. FjR-certificerede montører har alene i år udført 1700 eftersyn på fjernvarmeanlæg. I de to foregående år blev der udført sammenlagt 300
Af Amalie Mathiassen 289 vvs-virksomheder og 67 fjernvarmeværker er indtil videre tilmeldt Fjernvarmens Serviceordning, og der er udstedt 920 FjR-beviser til montører og andre siden serviceordningens start i 2006. De certificerede montører har udført i alt 2000 hovedeftersyn på kunders fjernvarmeanlæg. 85 procent – altså de 1700 – af eftersynene er udført i 2008. Det faktum får sekretariatschef for FjR-ordningen, Christian Christiansen til at sige, at ordningen nu er kommet igennem en meget langsom start og endelig er ved at tage fart. Han er dog overhovedet ikke overrasket over den lidt træge begyndelse.
– Fra andre, der har lavet serviceordninger, ved vi, at der er en lang indkøringstid på frivillige ordninger. Faktisk er mit bud, at der går seks til syv år, før ordningen er kommet helt op i omdrejninger. Derfor er jeg også rigtig godt tilfreds med, at der sker så meget her i 2008. Det tegner godt – jeg satser på, at vi når at runde de 2500 eftersyn her i år, siger Christian Christiansen.
Lige her og nu er der i øvrigt noget, der rører sig på FjR-fronten i cirka 20 fjernvarmeområder.
– Jeg ved, at der er forhandlinger i gang flere steder mellem værkerne og vvs-virksomheder. Men det tager tid at få sådan et FjR-samarbejde op at stå, fordi der først skal findes interesserede vvs-virksomheder, så skal der uddannes FjR-montører i virksomhederne, der skal forhandles aftaler på plads mellem alle parter, fjernvarmeselskabernes bestyrelser skal tages i ed osv.
Del af vvs-uddannelsen
Selv om der er udstedt 920 FjR-beviser, er der kun 330 montører, som er aktive i ordningen, og altså er montører, som arbejder i en virksomhed, som tilbyder Fjernvarmens Serviceordning. De øvrige er ifølge Christian Christiansen f.eks. montører, der er skiftet over til en arbejdsplads, der ikke er tilmeldt ordningen, og varmemestre, fjernvarmemedarbejdere og andre, der har taget uddannelsen for at blive opkvalificerede. Derudover kan lærlinge fra i år tage det ugelange FjR-kursus som en del af vvs-uddannelsen, og det vil Christian Christiansen skyde på, at 100 lærlinge allerede har gjort.
Selv om det nu for alvor går fremad med FjR-ordningen, tror sekretariatschefen ikke på, at alle 450 fjernvarmeværker kommer med. Christian Christiansen har kunnet se, at det er de mellemstore fjernvarmeværker, som har haft nemmest ved at komme i gang.
– De mellemstore har været frontløberne på området, mens mange små synes, det er for stor en mundfuld at kaste sig over. Flere store har også været lang tid om at komme i gang – men hvis du har mange tusinde fjernvarmekunder, så er det også et stort apparat, der skal sættes i sving for at kunne tilbyde alle kunder samme servicetilbud.
I Fjernvarmesekretariatet skal de ved årsskiftet til at kigge grundigt på de indberetninger og informationer, de har fået via FjR-ordningen om fjernvarmekundernes anlæg. Men Christian Christiansen har allerede smugkigget nok i tallene til at blive bekræftet i, at serviceordningen er et fornuftigt tiltag.
– Det tyder på, at der findes fejl ved mere end 50 procent af de undersøgte anlæg. Det kan være alt fra fejl på en komponent til en forkert indstillet ventil. Og hvis vi tror på, at det tal også gælder i forhold til den samlede bestand af anlæg i danske enfamiliehuse og småejendomme, så kommer vi jo op på ca. 350.000 fejlbehæftede anlæg. Men serviceordningen er meget mere end en fejlfindingsordning. Et vigtigt element i serviceordningen er også den tilstandsvurdering, som kunderne får med forslag til forbedringer på deres anlæg, og den vejledning de får om rigtig drift af deres fjernvarmeinstallation.
Ros til installatører Hos Dansk Fjernvarme er de også godt tilfredse med, at der endelig er kommet skub i FjR-ordningen. Teknisk konsulent Mette Hansen er lidt overrasket over, at det ikke er gået hurtigere.
– Ordningen er kommet langsommere i gang, end jeg forventede, men jeg ved godt, at der er flere årsager til det. Nogle fjernvarmeværker ser f.eks. tiden an, da det jo er lettere at være nr. 51 end nr. 1, der går i gang. Mange værker ser det primært som en energispareindsats og har derfor ventet med at starte ordningen op, til det var mere klart, hvilke indsatser de ville satse på med hensyn til at finde energibesparelser, siger Mette Hansen, der dog selv mener, at alle fjernvarmeværker i en eller anden forstand bør bakke op om ordningen.
– Vi siger til alle vores medlemmer, at de kan vise deres opbakning til ordningen på den måde, at de på deres hjemmesider fortæller, hvilke vvs-installatører i området, som er FjR-certificerede. Næste skridt for dem er så evt. at indkalde til fyraftensmøder med de lokale vvs-virksomheder for at høre om der er grundlag for et samarbejde, siger Mette Hansen.
Hun roser i øvrigt vvs-installatørerne for at bakke godt op om ordningen:
– Jeg har hørt om et par sager, hvor værkerne har haft svært ved at finde interesserede vvs-virksomheder, fordi de havde for travlt, men ellers er mit generelle indtryk, at vvs-installatørerne er meget aktive i forhold til FjR-ordningen.
Plan B er lovgivning Mette Hansen tror heller ikke på, at alle fjernvarmeværker kommer med i ordningen, men hun håber i hvert fald på en fordobling af antallet. Dvs. omkring 140 værker.
– Vi fortsætter med at opfordre værkerne til at tilslutte sig, og vi samler de gode erfaringer sammen, så andre kan lære af det. Heldigvis kan man sige, at tiden arbejder for os, ved at energi og klima er kommet helt op øverst på den politiske dagsorden, siger Mette Hansen og tilføjer:
– I 2006 kom bekendtgørelsen om, at olie- og gasfyrede anlæg skal efterses, når de er 15 år gamle. Vi ville gerne have haft, at fjernvarmeanlæggene også var omfattet, men det fik vi ikke igennem, men det fremgår af bekendtgørelsen, at ministeren er bemyndiget til – på et senere tidspunkt, hvis det skulle vise sig nødvendigt – at gennemføre tilsvarende regler for fjernvarmeopvarmede installationer. Men vi håber naturligvis, det vil kunne lykkes ad frivillighedens vej.
Reelle markedspriser efterlyses Teknisk konsulent Nils Lygaard fra TEKNIQ er enig med Mette Hansen i, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis fjernvarmeanlæggene var kommet med i ordningen for olie- og gasfyrede anlæg.
– Men fjernvarme er generelt lavt prioriteret politisk set i forhold til energispareindsatsen – hvilket jo er besynderligt, når man tænker på, hvor mange der bliver forsynet med fjernvarme i Danmark, siger Nils Lygaard.
Med hensyn til FjR-ordningen synes han, at 2008-tallene ser rigtig fornuftige ud, men han så også gerne, at endnu flere tilmeldte sig ordningen. Han opfordrer dog TEKNIQs medlemmer til at læse papirerne grundigt igennem, når de indgår aftaler med fjernvarmeværkerne.
– Vi har kendskab til et par sager, hvor vvs-installatøren oplevede, at betalingen for arbejdet ikke fulgte markedsprisen. Så hvis man indgår en aftale på dette område, er det vigtigt at sikre sig, at alle parter er tilfredse med vilkårene, siger Nils Lygaard, der også har en bøn til fjernvarmeværkerne.
– Jeg har erfaret, at nogle værker direkte tilbyder kunderne serviceeftersyn til meget favorable priser, der ikke afspejler den reelle værdi. Det synes jeg er en skidt vej at gå, da værkerne er med til at skævvride den fri konkurrence mellem virksomhederne.
FAKTA om FjR-ordningen
- TEKNIQ, DS Håndværk & Industri og Dansk Fjernvarme har sammen med Teknologisk Institut etableret en landsdækkende, kvalitetssikret serviceordning for fjernvarme – med inspiration fra OR-Ordningen, der gælder for oliefyr. Ordningen trådte i kraft den 1. januar 2006.
- Det officielle navn er "Fjernvarmebranchens Registreringsordning for servicemontører" – forkortet FjR-ordningen. Ude hos kunderne hedder det "Fjernvarmens Serviceordning".
- Alle vvs-installatører, servicemontører og varmeværker kan blive registreret under ordningen.
- FjR-ordningen indeholder en række overordnede tekniske krav og specifikationer til selve arbejdet. Det kan kun udføres af servicemontører med særlig ekspertise inden for fjernvarme. Arbejdet omfatter et hovedeftersyn (hvert sjette år) med en nøje gennemgang af alle installationer hos den enkelte kunde, der har med varme og varmt brugsvand at gøre. Derudover kommer et servicetjek (hvert andet år) på fjernvarmeanlæggets driftstilstand og funktion. Kunderne får også tilbudt generel energirådgivning som en del af servicepakken.
- Servicemontører, der ønsker at arbejde under ordningen, skal gennemgå et kursusforløb på syv dage. Emnerne i kurset har kun med fjernvarme at gøre, f.eks. indstilling af anlæg, komponenter, gulvvarme, varmt brugsvand, og de forhold i boligen, som kan have indvirkning på varmeforbruget. Kurset afsluttes med en censorbedømt prøve, og montøren modtager et certifikat. Der bliver også udstedt et personligt ID-kort – et bevis, der fortæller kunderne, at prøven er bestået, og kvalifikationerne er i orden.
- Kurserne udbydes af de tekniske skoler i Aalborg, Aarhus, Gladsaxe/Fredriksberg, Herning, Næstved og Odense.