LED leder fortsat efter gennembrud

Der er fortsat uløste problemer med farvestabiliteten i diodeteknologien, fastslår den internationalt anerkendte arkitekt og lysdesigner Mark Major. Samtidig er næste generation, den såkaldte organiske LED under udvikling mange steder i verden

Af Klaus A. Jensen

Troen på LED-lys som både energieffektiv og multifunktionel erstatning for glødepæren er stor i disse år – men midt i begejstringen er der grund til at klappe hesten.
Det mener i hvert fald arkitekten og den internationalt anerkendte lysdesigner Mark Major fra britiske Speirs & Major Associates. Han vurderer, at der stadig ligger et stort udviklingsarbejde forude, før Edisons lyskilde kan sendes på pension.
– LED mangler fortsat farvestabilitet, og teknologien afgiver også mere varme, end man måske har forestillet sig, og det giver i sig selv en række udfordringer. Der er en lang vej at gå med LED, før teknologien er pålidelig, det ved vi, der arbejder med professionelle LED-løsninger, siger Mark Major.

Lang tid undervejs
Hans bemærkninger faldt på konferencen Light Visions i Frederikshavn i slutningen af oktober, som havde samlet en række danske og udenlandske lysdesignere, arkitekter og producenter af belysningsløsninger.
Seniorforsker Carsten Dam-Hansen fra DTU Fotonik/Risø bekræfter, at skiftet fra én lysteknologi til en anden bygger på møjsommeligt arbejde. LED-lyset har været undervejs siden 1962, da det første gang praktisk lykkedes at skabe rødt lys ved hjælp af dioder. Der skulle gå yderligere 30 år, før det i 1992 blev muligt at frembringe blåt LED-lys, som – coated med et fosforescerende materiale – giver hvidt lys. Effektiviteten har undervejs i forløbet udviklet sig meget hurtigt, og i år er LED-teknologien kommercielt nået op på et niveau, hvor det kolde, hvide lys er i stand til at præstere 100 lumen pr. watt.
Hvor lyskilden med glødetråd kun udnytter ca. fem procent af energien, er effektiviteten ifølge Carsten Dam-Hansen seks gange større i LED-pæren, og han bekræfter dermed Mark Majors pointe om at ret store varmemængder – 70 procent – også i en belysningsløsning med LED skal have fri transportvej væk, ellers reduceres effektiviteten og levetiden.

Organisk LED-lys
Mens den nye LED-teknologi fortsat mangler at få et massivt markedsgennembrud til belysningsanvendelser, arbejder industrielle virksomheder og forskere allerede mange steder med næste generation af LED – den såkaldte organiske LED eller OLED.
Seniorforsker Richard Wilson fra det britisk-japanske udviklingsselskab Cambridge Display Technology fortalte på Light Visions konferencen, at der nu findes OLED-produkter, som præsterer 60 lumen pr. watt, og i laboratorietest har OLED for nylig præsteret helt op til 102 lumen pr. watt.
OLED-teknologien står ifølge Richard Wilson muligvis ved en teknologisk korsvej, hvor udviklerne skal vælger mellem en molekylær og en polymer
løsning, og specielt den første kræver ekstremt store investeringer i opbygning af et rent produktionsapparat.
Osram har som den første allerede lanceret en kommerciel OLED-lampe, men den må foreløbig betragtes som et kuriosum, og der vil gå flere år, før den får efterfølgere, spår Richard Wilson.
– Mange satser hårdt på OLED, men vi skal nok i hvert fald frem til 2010, før der markedsmæssigt sker noget igen, siger han.

Design og installation
Konferencen i Frederikshavn handlede i sit udgangspunkt om arkitektonisk belysning, og i den forbindelse opfordrede den verdenskendte japanske arkitekt og lysdesigner, professor Kaoru Mende fra Musashino Art University i Tokyo, til at ingeniører og installatører i langt højere grad involveres, når lysdesigneren sammen med bygherren og arkitekten skal trække linjerne for et nyt projekt.
– De tekniske samarbejdspartnere opfattes af lysdesigneren mange gange som kedelige: Det er dem, der automatisk siger, at tingene ikke kan lade sig gøre. Den holdning skal vi væk fra, og i stedet skal vi styrke den indbyrdes dialog for at skabe nye, spændende løsninger, siger Kaoru Mende.
Ligesom Mark Major mener den japanske lysmester, at lyseffekten mange gange overspilles og at lyset spildes i byer over hele verden.
– Mange investorer og bygherrer ønsker blot at knytte lysdesignere til sig for at gøre et projekt mere synlig. De ser ikke lys som en integreret del af bygningen og dens arkitektur, siger Kaoru Mende.
Han og flere andre foredragsholdere på Light Visions – bl.a. lysarkitekten Mette Hvass, COWI – understregede nødvendigheden af at lave muckups og lystests forud for valget af en større belysningsløsning.
– Det er nødvendigt, for man kan ikke forestille sig lys, og det lader sig ligeså dårligt beskrive. Lys skal altid forholde sig til de funktioner, der er i rummet, konstaterer Mette Hvass.

FAKTA: DIODELYS
LED (Light Emitting Diode). En halvledercip, som – når man sender strøm igennem den – udsender lys ved elektroluminisence. Materialesammensætningen bestemmer farven på lyset. LED-lys udsendes fra et lille område og kan betragtes som en punkt-lyskilde.

OLED (Organic Light Emitting Diode). Her er det lysudsendende elektroluminiserende lag sammensat af forskellige organiske molekyler. OLED-lys udsendes fra et stort areal og er diffust . OLED kan i modsætning til LED fremstilles ved simple ”print”-teknologier.