To-tre gange om ugen rykker brandvæsnet ud til påsatte brande på danske skoler. Kommunerne må indstille sig på at skulle gennemføre automatisk brandsikring af folkeskolerne, hvis de skal kunne lave fornuftige forsikringsaftaler i fremtiden
Af Klaus A. Jensen
Engang handlede det om tegnestifter på lærerens stol eller en fræk besked på tavlen, når frustrationerne over en mislykket skolegang skulle have afløb – men sådan ser verden ikke ud længere.
Hver uge registrerer myndighederne og forsikringsbranchen nu to-tre påsatte brande på danske folkeskoler, viser en undersøgelse, Electra har foretaget, og det får i stigende grad kommunerne til at investere i automatiske brandalarmer (ABA) på skolerne.
Odense Kommune har som den første i landet gennem de sidste år forsynet alle rum i sine 37 folkeskoler med ABA-installationer, og investeringen på 22 millioner kroner er ifølge afdelingsleder Kristian Dorf Petersen, Odense Brandvæsen, formentlig allerede tjent hjem.
– Det er selvfølgelig spekulativt, men i mindst syv tilfælde har vi kunnet rykke hurtigt ud til brand på skoler, som kunne have udviklet sig meget alvorligt, hvis vi ikke tidligt havde fået en alarm fra det automatiske anlæg. De påsatte brande finder jo som regel sted om natten eller i weekenden, hvor der ikke er mennesker tilstede, siger han.
Mange påsatte skolebrande Direktør Steen Krogh fra den uafhængige forsikringsmægler Willis siger, at ildspåsættelse på skoler – desværre – er blevet en normal forteelse:
– Vi har i Danmark to-tre påsatte brande på skolerne hver uge, og det er ikke bare et dansk fænomen. Sådan ser billedet ud over store dele af Nordeuropa. I Sverige er man også begyndt at sikre børnehaverne, som visse steder opfattes som værende i risikogruppe, siger Steen Krogh.
Hans vurdering af omfanget af de påsatte brande på de danske folkeskoler bekræftes af helt nye tal fra Beredskabsstyrelsen.
Sidste år registrerede styrelsen 243 udrykninger til skolebrande. I 58 tilfælde var brandårsagen ukendt, og i næsten halvdelen af de øvrige forhold var branden påsat eller et direkte resultat af hærværk, oplyser presseansvarlig i Beredskabsstyrelsen, Steen Ramsgaard.
Siden er udviklingen eskaleret, og antallet af påsatte brande på skolerne har i 2008 været markant stigende. Beredskabsstyrelsens statistik viser, at der til udgangen af juli i år blev foretaget 144 udrykninger til skolebrande rundt omkring i landet, og i 32 tilfælde er der ikke fastslået noget sikkert om brandens årsag. 67 af de resterende udrykninger drejede sig om påsatte brande, og det svarer til 60 procent.
Frustrationernes kampplads
Brancheorganisationen Forsikring & Pension laver ikke nogen samlet opgørelse over antallet eller karakteren af de brande, de enkelte forsikringsselskaber får anmeldelse om, men chefkonsulent Bo Balschmidt konstaterer, at skolerne er blevet en frustrationernes kampzone.
– Området har hidtil været elendigt statistisk dækket, men der er slet ingen tvivl om, at der i dag er langt flere brandangreb end tidligere, hvor skolerne var et samlingspunkt i lokalsamfundet. Nu synes de i mange tilfælde i højere grad at være blevet en kampplads, hvor nogle kommer af med alvorlige aggressioner. Der er efter min mening en tendens til at underkende problemet, for i bund og grund er der tale om en alvorlig forbrydelse, når man sætter ild til en skole eller anden ejendom, siger Bo Balschmidt.
To Muhammedkriser Direktør Steen Krogh fra Willis er inde på noget af det samme. Den internationale forsikringsmægler oplevede for nogle år siden, at det var vanskeligt overhovedet at få forsikringsselskaber til at byde på forsikringsopgaver på skolerne, mens bygningsmassen i den offentlige sektor i øvrigt var et godt aktiv at gå efter i markedet.
– På den baggrund begyndte vi at anbefale kommunerne at hæve deres selvrisiko for at blive mere attraktive kunder, og vi har givet kommunerne det råd, at man bør etablere ABA-overvågning på skolerne. Det har betydet, at flere selskaber er begyndt at byde på kommunale forsikringsudbud. Siden har vi haft to Muhammedkriser, som yderligere har sat tingene i perspektiv. De har i forskellige sammenhænge illustreret behovet for at beskytte offentlige bygninger, som bliver draget ind i en politisk kamp, siger Steen Krogh.
Krav om ABA-sikring
Han vurderer, at det i løbet af relativt få år bliver et regulært krav fra forsikringsselskaberne, at skoler skal være ABA-sikrede.
– Det er vi ikke i tvivl om, hvis man skal kunne opnå fornuftige forsikringsbetingelser. Gennem flere år har præmierne herhjemme været faldende, men det kan man ikke forvente vil fortsætte, og vi har tidligere oplevet, at et forsikringsselskab har opsagt en aftale med en kommune på grund af pyromanbrande. Når vi efterfølgende f.eks. har forsøgt at få et udenlandsk selskab på banen, undrer de sig over, at der i Danmark gøres så lidt på sikringsområdet.
Bo Balschmidt fra Forsikring & Pension konstaterer tilsvarende, at der vil være sammenhæng mellem en forsikringspræmies størrelse og den risiko en kommune er udsat for.
– Præmien påvirkes selvfølgelig også af hvor aktiv kommunen selv er for at gennemføre en sikring af sine bygninger, siger han og roser i den forbindelse det initiativ den store aktør KommuneForsikring for nogle år siden tog omkring introduktionen af risikokoordinatorer i kommunerne.
Helsingør tager ansvar Tuan Ba Cao er risikokoordinator i Helsingør Kommune, som har stået over for skærpede krav fra forsikringsselskabet Codan efter formodet påsatte brande i en idrætshal og en af kommunens børneinstitutioner. Byrådet i Helsingør har netop besluttet at etablere automatiske brandalarmer på 19 folkeskoler – 174.000 kvadratmeter bygningsmasse i alt – over de næste tre år. Samlet budgetteres der med 14 millioner kroner til opgaven.
– Investeringen betyder, at vi tør tage et større ansvar selv og at vi på længere sigt kan stabilisere vores omkostning til forsikringer, siger Tuan Ba Cao.
Læs også Automatisk alarmering begrænser skaderne.