Regeringen har rykket biogassen frem på dagsordenen, og der skal investeres et milliardbeløb i en række nye og store anlæg. Der er samtidig mange penge i spil til udvikling af demonstrationsprojekter Af Klaus A. JensenMed Folketingets energiaftale fra februar i år er biogasteknologien kommet højt op på den politiske dagsorden, og der skal frem mod 2020 investeres i størrelsesordenen tre-fem milliarder kroner i udbygning med biogas fra husdyrgødning i den danske energiforsyning.
– Hvis regeringens målsætning skal opfyldes, vil det ved en jævn udbygning kræve årlige investeringer på 250-300 millioner kroner over de næste 15 år, vurderer chefkonsulent Bruno Sander Nielsen, som er sekretariatsleder i Brancheforeningen for Biogas under Landbrugsrådet.
Han understreger, at der er tale om et skøn, og at investeringsbehovet kan påvirkes af ikke mindst den teknologiske udvikling i de kommende år.
For at fremme biogassen er afregningsprisen for el produceret ved hjælp af biogas som en del af energiaftalen blevet hævet med 14,5 øre til 74,5 øre pr. kWh, og det rykker noget, fordi næsten al den biogas, der produceres i dag, anvendes til kombineret el- og varmeproduktion i den decentrale kraftvarmeforsyning.
Et afgørende gennembrud Ambitionen er at tredoble produktionen af biogas fra nu fire til 12 PJ i 2020, og den altovervejende del af udbygningen vil komme til at finde sted i Jylland, hvor de store dyrehold findes. I øjeblikket udnyttes mindre end 10 procent af den danske husdyrgødning til produktion af biogas, og det niveau skal ifølge energiaftalen hæves betydeligt i de kommende 12 år.
– Vi står over for at skulle levere det andet og afgørende gennembrud inden for biogasområdet, når det handler om anvendelsen af husdyrgødning. I første fase har det drejet sig om at skabe den nødvendige driftssikkerhed. Der er tale om en kæmpeopgave, men potentialet er også stort på både kort og mellemlangt sigt, siger bromatolog Søren Tafdrup, Energistyrelsen.
Han og styrelsen vurderer, at der inden 2020 skal kapacitetsudbygges med hvad der svarer til 40 nye anlæg på størrelse med de største, der er i drift i dag. De store anlæg vil hver især kunne bearbejde ca. 250.000 ton biomasse årligt.
Fuldt udbygget ventes biogassen at kunne bidrage med 40 PJ til den danske energiforsyning, og det svarer til godt en femtedel af det nuværende danske forbrug af naturgas.
– Biogassen skal så vidt muligt erstatte naturgas, efterhånden som produktionen fra Nordsøen falder, siger Søren Tafdrup.
Mange penge i spil Han var en af foredragsholderne på en konference om biogas, som Energistyrelsens EUDP-sekretariat sammen med Brancheforeningen for Biogas og Energinet.dk havde taget initiativ til i Fredericia i sidste måned.
I den forbindelse stillede EUDP-sekretariat de mange fagfolk inden for biogasområdet i udsigt, at der i de kommende år vil være pæne midler til rådighed for udvikling af nye teknologier og opbygning af demonstrationsanlæg.
Energiteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (EUDP) råder i år over 150 millioner kroner og næste år over minimum 110 millioner kroner, og dertil kommer yderligere flere hundrede millioner kroner fra det såkaldte ForskEl-program, så der alene i år er mere end en halv milliard kroner til rådighed for en udviklings- og demonstrationsindsats, der overordnet har til formål at øge andelen af vedvarende energi i den danske energiforsyning og at få de forskellige energiteknologier til at spille bedre sammen.
Forsøgsanlæg i Foulum 
Institut for Jordbrugsteknik under Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet arbejder med seniorforsker Henrik B. Møller i spidsen intenst på at optimere både de biologiske og mekaniske processer, der er forbundet med produktionen af biogas. Instituttet har i Foulum opbygget et fuldskala forsøgsanlæg, der kan inspirere de nye, kommercielle andengenerations anlæg, som i de kommende år skal bygges i stort tal.
Forsøgsanlægget i Foulum blev indviet for et år siden og er det største af sin art i verden med en demonstrationsreaktor på 1200 kubikmeter og en egentlig forsøgsdel med i alt fire biogasreaktorer på 10-30 kubikmeter.
Flere anvendelsesmuligheder 68 procent af den eksisterende produktion af biogas omsættes i gasmotorer i den decentrale kraftvarmesektor, men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være, konstaterede vicedirektør Jan K. Jensen fra Dansk Gasteknisk Center på konferencen i Fredericia.
– Biogassen kan selvfølgelig anvendes til elproduktion og til opvarmning, men også til procesindustri og som drivmiddel. Også naturgasnettet er en potentiel distributionskanal for biogassen. Hvis man renser den, ligger både biogassens brændværdi og Wobbetal tæt op ad naturgassens værdier, sagde Jan K. Jensen.
I Sverige og Tyskland har energiselskabet E.ON gode erfaringer med at anvende biogassen både som drivmiddel for biler og som energiråstof i naturgasnettet. 14.500 biler i Sverige kører i dag på bio- og naturgas, og det samlede forbrug er 53 Mm3, hvoraf halvdelen er ikke afgiftsbelagt biogas. Der er specielt i den sydlige del af Sverige allerede opbygget et relativt fintmasket net af stationer, hvor bilisterne kan tanke bio/naturgas oplyste Owe Jönsson, E.On Gas på konferencen.
– Sverige er langt fremme med at anvende biogassen i forskellige sammenhænge, og i den forbindelse har det været vældig vigtigt, at der i 1999 blev indført en svensk standard for biogas, siger Owe Jönsson.
Standardiseringsprogrammet har også fremmet anvendelsen af biogas direkte i naturgassens distributionsnet.
– Vi ser det som en meget effektiv måde at distribuere biogas på, og vi er på en række felter i gang med at udvikle kommercielle forretningsmodeller, fordi snitfladerne mellem de enkelte aktører skal afgrænses nøje. Når man føder biogassen direkte ind i naturgasnettet, skal den forinden opgraderes, og det sker i vidt omfang i dag via standardiserede anlæg, som kommer i containere, siger Owe Jönsson.
Han oplyser, at opgraderingen af biogassen koster fra 11-25 eurocent pr. kubikmeter.
Biogas til kraftvarme Sekretariatsleder Bruno Sander fra Brancheforeningen for Biogas er enig i, at biogassen i Danmark i løbet af få år bør spille på flere instrumenter:
– Min vision er, at størstedelen af biogassen i 2015 bliver brugt i den decentrale kraftvarmeproduktion, men at den i stigende grad også opgraderes og finder anvendelse direkte i naturgasnettet, og så håber jeg, at biogassen vinder indpas herhjemme som drivmiddel i transportsektoren.
Energistyrelsen er omvendt af den opfattelse, at der ikke er behov for opgradering af biogas hverken på kort eller mellemlangt sigt:
– Det vil være lidt som at gå over åen efter vand, hvis man forestiller sig, at biogassen herhjemme skal fødes direkte ind i naturgasnettet, så længe den kan bruges lokalt i kraftvarmeværkerne. Økonomisk er opgradering langt fra konkurrencedygtig holdt op mod den velkendte brug af biogas i de decentrale kraftvarmeværker, siger Energistyrelsens biogasspecialist Søren Tafdrup.
Han henviser bl.a. til en undersøgelse, som Dansk Gasteknisk Center lavede sidste år på baggrund af de svenske erfaringer med opgradering.
Energistyrelsen har i et notat fra januar i år sammenfattet sin holdning til opgradering af biogas på denne måde:
”Den danske infrastruktur for miljømæssig og økonomisk effektiv anvendelse af biogas er mere udbygget end den svenske. Der er bredt i Danmark etableret fjernvarmeværker og naturgasfyrede, decentrale kraftvarmeværker med et brændselsbehov, som er væsentligt større end den forøgede biogasproduktion, som kan forventes de kommende 10-15 år. Derfor vurderes opgradering afsætningsmæssigt unødvendigt i Danmark inden for denne tidshorisont.”
BIOGAS I DANMARK
- Den samlede produktion udgør i dag fire PJ svarende til en halv procent af det danske bruttoenergiforbrug. Mere end to tredjedel af produktionen sker på gyllebaserede anlæg.
- Inden for anlæg baseret på husdyrgødning er der 21 fællesanlæg og ca. 60 gårdbiogasanlæg. Anlæggene behandler knapt to millioner ton husdyrgødning og ca. en halv million ton organisk affald.
- Udbygningen af fællesanlæg var intensiv fra midt i 1980erne til midt i 1990erne, hvorefter udviklingen gik i stå.
- Den store udbygning inden for gårdanlæggene fandt sted i perioden fra 1999-2002.
- Mindre end 10 procent af den danske husdyrgødning omsættes i dag i biogasanlæg.
- Regeringen har i Energistrategien fra 2007 et mål om at tredoble biogasproduktionen, og rammevilkårene er i foråret blevet forbedret gennem en stigning i elafregningsprisen på 14,5 øre til i alt 74,5 øre pr. kWh.
- I Danmark anvendes biogassen primært direkte til lokal, decentral kraftvarme. El sælges til nettet, og varmen udnyttes i lokale fjernvarmenet.
- I Sverige og Tyskland opgraderes gassen i vidt omfang og anvendes direkte i naturgasnettet eller som brændstof i transportsektoren.