Koncerner på el- og naturgasområdet må ikke reklamere for produkter eller forsyning på indgangsportalen på deres hjemmesider med mindre koncernens netselskab har en særskilt hjemmeside. Det har Energitilsynet slået fast. Fristen for overholdelse af tilsynets retningslinjer var den 1. september, men der er stadig mange koncerner, der reklamerer for varer på nettet
Af Amalie Mathiassen
”Få varmen og spar penge med et jord- eller solvarmeanlæg”, ” Tilbud fra web-butikken på en vaskemaskine fra Miele”, ”salg af træpiller, træbriketter og olie” og ”spar penge på pulje-el”. Disse tilbud og annoncer er fundet på hjemmesider, som tilhører koncerner på el- og naturgasområdet. På forsiden eller indgangsportalen vel at mærke, selv om Energitilsynets frist for at fjerne den slags annoncer fra forsiden var den. 1. september.
Fristen er indskrevet i de retningslinjer, som Energitilsynet sendte ud i maj og som handler om el og naturgas – selskabsmæssigt forbundne netselskabers hjemmesider og informationsudsendelse. Retningslinjerne er en præcisering af reglerne fra elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven, der handler om unbundling af selskabsmæssigt forbundne selskaber. Unbundling vil sige, at koncerner på el- og naturgasområdet skal sørge for at holde de forskellige selskaber adskilt for at forhindre en diskriminerende og konkurrenceforvridende adfærd i forhold til andre virksomheder på markedet.
– Reglerne og præciseringen af dem er lavet for at sikre, at alle virksomheder konkurrerer på lige fod. De handler bl.a. om, hvad man må og ikke må i forhold til annoncering på hjemmesiden, og de beskriver f.eks., at et netselskab ikke må udsende reklamer fra et selskabsmæssigt forbundet forsyningsselskab eller andre selskaber i koncernen med ud sammen med skrivelser til borgerne. For på den måde får de selskabsmæssigt forbunde selskaber jo en fordel i forhold til andre virksomheder – bl.a.ved at de får delt reklamer ud gratis eller for halv pris, forklarer Jan Hansen, der er kontorchef i Energitilsynets sekretariat.
Mistænkeligt I Energitilsynet vil de ikke på nuværende tidspunkt tage stilling til om Electras eksempler på annoncering på koncernernes hjemmesider er ulovlige eller ej, men Jan Hansen siger, at flere af eksemplerne ser mistænkelige ud.
– Men vi vil ikke udtale os om konkrete eksempler, før vi har undersøgt dem ordentligt. Fristen for overholdelse af reglerne var her d. 1. september, og i løbet af efteråret vil vi sætte en stikprøvekontrol i gang for at se, om reglerne bliver overholdt. Bliver de ikke det, så vil vi henvende os til koncernerne for at få forholdene bragt i orden, siger Jan Hansen, der understreger, at en stikprøvekontrol som denne altid vil være baseret på skønsmæssige betragtninger.
– Vi har jo med koncerner at gøre her, og alle koncerner må gerne lave fælles hjemmesider for deres selskaber og reklamere for deres produkter. Vi har så stillet nogle krav om, at forsiderne – eller de såkaldte indgangsportaler – f.eks. skal være relativt neutrale, men reklamer og annoncering er jo mange ting, så vi kan nok komme ud i nogle eksempler, hvor det hele ikke fremstår så sort og hvidt, og hvor Energitilsynet må ind og skønne og vurdere.
Udover at retningslinjerne slår fast, at forsiden på de fælles koncernhjemmesider skal være reklamefri, så indeholder de også bestemmelser om, at et netselskab, som har valgt at have sin egen hjemmeside eller sit eget område på en koncernhjemmeside, ikke må reklamere for produkter fra andre selskaber i koncernen.
Ligeledes bliver det slået fast, at et netselskab ikke kan indgå i en fælles koncernudgivelse. Det vil sige, at de koncerner, der udgiver blade, ikke længere kan bringe informationer fra netselskabet om ny kabellægning side om side med information og reklame for kommercielle produkter fra et selskabsmæssigt forbundet selskab, der f.eks tilbyder billig el eller hårde hvidevarer.
Den rigtige retning Retningslinjerne drejer sig primært om at undgå sammenblanding af forbundne netselskaber og forsyningsselskabers interesser, men for installationsbranchen er reglerne især vigtige, fordi de forhindrer netselskaberne i at kunne reklamere frit for produkter fra netbutikker, hvidevareforretninger, elbutikker o.l.
– Vi ser jo i stigende omfang, at de store koncerner på el- og naturgasområdet sælger varmepumper, hårde hvidevarer, lamper, gasfyr o.l., som nogle af vores medlemmer også sælger. Men netselskabet i koncernen har jo monopol og automatisk adgang til en lang række borgere, så derfor er det helt urimeligt, at de frit reklamerer for koncernens andre produkter på hjemmesider, i breve og magasiner. Det er i høj grad konkurrenceforvridende forhold, siger teknisk chef i TEKNIQ, Søren Rise, der derfor er meget tilfreds med de nye præciseringer fra Energitilsynet.
Eller han synes i hvert fald, at de er et skridt i den rigtige retning, men han så allerhelst, at man fra politisk hold ville gå endnu længere og forbyde sammenblandingen af ejerskabet af energinettet og salg af diverse produkter.
– Jeg synes hele området er rodet og komplet uigennemskueligt. Det er da vanvittigt, at selskaber, som ejer og har monopol på el- og naturgasnettet, også får lov til at sælge forsyning og andre produkter, siger Søren Rise.
Kontorchefen i Energitilsynet har forståelse for Søren Rises synspunkt, men tilføjer:
– Det rigtigste havde da været en fuldstændig selskabsmæssig adskillelse, så de monopolselskaber, der ejer el- og naturgasnettet ikke havde noget som helst med salg eller levering af andre produkter at gøre. Men det er en kompliceret og politisk sag, der lynhurtigt vil ende på EU-niveau. Og på EU-niveau har det dog indtil nu ikke været muligt at opnå enighed om et sådant mere vidtgående krav om fuldstændig selskabsmæssig adskillelse, siger Jan Hansen.
FAKTA: Det må koncernerne/selskaberne ikke
- Annoncere for konkurrenceudsatte ydelser på forsiden af koncernens hjemmeside såfremt de ikke har en særskilt hjemmeside for netselskabet.
- Annoncere for konkurrenceudsatte ydelser på netselskabets særskilte hjemmeside eller område på den fælles side.
- Netselskabet må ikke indgå i fælles koncernmagasiner (blade, tidsskrifter mv.), hvor der er information fra netselskabet side om side med information og annoncering fra et selskabsmæssigt forbundet forsyningsselskab eller andre selskaber.
- Netselskabets kommunikation med kunderne må ikke på nogen måde suppleres med eller sammenblandes med kommunikation fra selskabsmæssigt forbundne forsynings- eller produktionsselskaber. F.eks. må netselskaberne ikke udsende kuvertfyld/skrivelser fra kommercielle søsterselskaber sammen med egne skrivelser.
Fakta om Energitilsynet Energitilsynet er en uafhængig myndighed, som fører tilsyn med monopolselskaberne i den danske energisektor: elektricitet, naturgas og fjernvarme. Tilsynet arbejder for at sikre effektive og gennemsigtige energimarkeder i Danmark.
Energitilsynet blev etableret den 1. januar 2000. Det afløste Elprisudvalget og Gas- & Varmeprisudvalget. Energitilsynets medlemmer udpeges af klima- og energiministeren. Medlemmerne udpeges for en fireårig periode.
Sekretariatsbetjeningen af Energitilsynet varetages af Konkurrencestyrelsens tre energicentre – Energicenter EL, Energicenter GAS og Energicenter VARME.
Netselskaber Netselskaber ejer, driver og vedligeholder el- og naturgasdistributionsnettet i et forsyningsområde. I Danmark er der mellem 100 og 125 elnetselskaber og tre naturgasnetselskaber. Alle netselskaber indgår i en koncern sammen med et forsyningsselskab. Nogle af koncernerne omfatter også andre produktions- eller salgsselskaber, som f.eks. sælger hårde hvidevarer, varmepumper eller andet.
Artiklen er taget fra Electra 10 - 2008.