Af Amalie Mathiassen
De røde smileyer og rådgivnings- og undersøgelsespåbuddene sidder til tider løst hos Arbejdstilsynet, og det sker, at de bliver givet uden hold i virkeligheden. Det er den opfattelse, som overenskomstchef Birger Hermansson i TEKNIQ sidder med, efter at flere sager om Arbejdstilsynet og forskellige installationsvirksomheder er landet på hans bord.
– Vi har efterhånden set flere eksempler på, at Arbejdstilsynet på et meget spinkelt og ukvalificeret grundlag blander sig i virksomhedsinterne forhold, som efter vores mening ligger langt uden for deres myndighed. Vi oplever også, at de mht. både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø slår ned på nogle forhold i virksomhederne, som blot er udtryk for en helt almindelig hverdag i installationsbranchen, siger Birger Hermansson, der synes, at det nogle gange virker som om, at installationsvirksomhederne bliver ofre for en myndighed, der vil vise handlekraft, uden at fagligheden er helt i orden.
– Man får jo næsten det indtryk, at Arbejdstilsynet bare vil give så mange påbud som muligt, så politikerne og befolkningen kan se, at de foretager sig noget for at forbedre arbejdsmiljøet.
Med løs hånd Af de aktuelle sager, som Birger Hermansson sidder med, er der bl.a. to, som handler om kriseberedskabsplaner og rådgivningspåbud, som udløser røde smileyer. Den ene sag drejer sig om en installationsvirksomhed, der i maj fik et rådgivningspåbud om, at virksomheden skulle udarbejde en kriseberedskabsplan i forbindelse med arbejde på større byggerier. Efterfølgende klager både virksomheden og TEKNIQ, der har den opfattelse, at der skal foreligge komplekse og alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, før Arbejdstilsynet kan anvende et rådgivningspåbud, og at en
manglende kriseberedskabsplan ikke kan kategoriseres som sådan.
I juni trækker Arbejdstilsynet da også rådgivningspåbuddet tilbage pga. det, de kalder forvaltningsretlige mangler i afgørelsen. Tilsynet understreger dog i brevet til virksomheden, at den stadig bør udarbejde en kriseberedskabsplan om, hvordan den enkelte medarbejder skal forholde sig ved ulykker eller andre alvorlige begivenheder.
I den anden sag, der kører lige nu, er en installationsvirksomhed blevet pålagt at udarbejde retningslinjer i forbindelse med traumatiske begivenheder med den tilføjelse, at hvis virksomheden ikke har vilje eller evne til at løse problemet, så kan de få et rådgivningspåbud.
– Disse sager er et eksempel på, at tilsynet uddeler rådgivningspåbud med alt for løs hånd og uden at have hjemmel til det. Ved den første sag trak de dog deres påbud tilbage og endte blot med en anbefaling i stedet. Men det gør det jo næsten endnu mere grotesk, at de så fortsat holder fast i at true med et rådgivningspåbud i den anden sag, som jo drejer sig om det samme, siger Birger Hermansson.
Fjernt fra virkeligheden
I foråret beskrev fagbladet Dansk VVS, hvordan Næstved VVS Entreprise ApS var blevet den ulykkelige ejer af en rød smiley og et rådgivningspåbud, fordi virksomheden havde haft en enkelt medarbejder gående på en byggeplads, hvor Arbejdstilsynet fandt mudder. Medarbejderens opfattelse havde været, at der ikke var specielt meget mudder på den pågældende byggeplads, eller som direktøren for Næstved VVS Entreprise blev citeret for i artiklen ”… altså enhver ved jo, hvordan sådan en byggeplads kan komme til at se ud i december, og det her var ifølge montøren ikke noget særligt”.
Men ifølge Birger Hermansson er denne sag om Arbejdstilsynet, der agerer som om, de ikke kender til hverdagen i bygge- og installationsbranchen ikke den eneste, som TEKNIQ har kendskab til. I en anden verserende sag på overenskomstchefens bord står en installationsvirksomhed også til at inkassere et rådgivningspåbud, hvis ikke den ”får planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet med entrepriseledelse og tilbudsgivning, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på kort og lang sigt. Her specielt i forhold til arbejdsmængde og tidspres samt ledelsesmæssig støtte til udførelse af arbejdsopgaverne.”
Af bilaget fra Arbejdstilsynet fremgår det, at det bl.a. er en stor arbejdsmængde, overarbejde, korte deadlines, manglende anerkendelse og hovedentreprenører, som ikke giver meget tid samt en til tider hård tone i virksomheden, som fører til, at Arbejdstilsynet blander sig i, hvordan arbejdet skal tilrettelægges i virksomheden.
– Vi er med på, at AT’s rolle er at sikre medarbejderne mod helbredsskadeligt arbejde, og som sådan er det fint, at AT holder et vågent øje med vores virksomheder. Men samtidig må vi også forvente, at de tager hensyn til de særlige vilkår, der hersker i byggebranchen, hvor installatørerne er sidste led og derfor bliver ramt af alle problemer og forsinkelser i byggeprocessen. Det betyder altså, at der er periodevis overarbejde, at der er tryk på, at der er korte deadlines, og at der nogle gange bliver givet en kontant ordre. Jeg synes simpelthen, at de er ude på tynd is, når de truer med rådgivningspåbud på dette grundlag, og jeg anser det for at være et angreb på selve ledelsesretten i firmaet, siger Birger Hermansson.
Prøv med dialog I den pågældende sag hæfter overenskomstchefen sig ved flere andre forhold.
– Jeg mener f.eks. også, at de går alt alt for langt, når de blander sig i ledelsesretten og f.eks. påpeger, at virksomheden skal gøre noget ved arbejdsmængde, tidspres og ledelsesmæssig støtte til udførelse af opgaverne. Og de gør det tilmed i en form, så de i rapporten til ledelsen refererer detaljeret fra samtalerne med de ansatte, og der er f.eks. kun en entrepriseleder i virksomheden, så det har ikke været svært for ledelsen at finde ud af, hvor udtalelserne kom fra, siger Birger Hermansson, der kun har en hovedrysten til overs for afviklingen af hele forløbet.
– Hvis medarbejderne har problemer, der angår ledelse, manglende information, anerkendelse, forventninger og andet af lignende karakter, så er løsningen at gå direkte til virksomhedens ledelse. Det kan aldrig være Arbejdstilsynets rolle at viderebringe detaljer fra en samtale til virksomhedens ledelse. I stedet bør de holde sådanne detaljer for dem selv og henvende sig til virksomheden i generelle vendinger og betragtninger. Arbejdstilsynet kunne også komme meget længere, hvis de i stedet for at udlevere og blande sig i detaljer og give trusler om rådgivningspåbud i stedet opfordrede til en dialog mellem ledelse og ansatte, hvis de erfarer, at der kan være problemer, siger Birger Hermansson.
TEKNIQ har i forbindelse med de ovennævnte sager skrevet et brev til Arbejdstilsynet, hvor organisationen på det skarpeste kritiserer tilsynets fremgangsmåde.
– Derudover mener vi, at det er på sin plads, at beskæftigelsesministeren eller arbejdsmarkedsudvalget nu går ind og indskærper over for Arbejdstilsynet, hvad der er deres kerneopgave, og hvad der ikke er, siger Birger Hermansson.
Læs mere om kritikken af Arbejdstilsynet i Dansk VVS 9 - enten på
www.tekniq.dk eller i bladet.