Samlingen af eksempler med virksomheder, der har haft dårlige erfaringer med Arbejdstilsynet, vokser hele tiden hos den konservative arbejdsmarkedsordfører, Knud Kristensen. Han har igennem et stykke tid holdt øje med tilsynet og arbejder på at få en konstruktiv debat med beskæftigelsesministeren og Arbejdstilsynet
Af Amalie Mathiassen
Den konservative arbejdsmarkedsordfører Knud Kristensen kan kun alt for godt genkende beskrivelsen af Arbejdstilsynet som en myndighed, der til tider uddeler påbud på et for spinkelt grundlag og som skaber frygt blandt virksomhederne. Han får nemlig jævnligt henvendelser fra virksomheder, som har haft uheldige oplevelser med tilsynet, og det har fået ordføreren til at efterlyse en debat om forholdet mellem Arbejdstilsynet og virksomhederne.
– Jeg tror ikke på, at problemerne med Arbejdstilsynet skal løses ved at ændre noget lovmæssigt, men vi skal have en konstruktiv debat med beskæftigelsesministeren og tilsynet selv om, hvordan Arbejdstilsynet får en bedre tilgang til virksomhederne, og hvordan tilsynsarbejdet i højere grad kommer til at bygge på dialog, samtale og vejledning i stedet for frygt og uddeling af påbud og bøder, siger Knud Kristensen, der refererer til, at debatten allerede så småt er i gang via en række møder om afbureaukratisering på Beskæftigelsesministeriets område.
I disse møder deltager både ministeren, arbejdsmarkedsudvalget og Arbejdstilsynet, og ifølge Knud Kristensen selv har han allerede bragt emnet med Arbejdstilsynets rolle op på møderne.
– Jeg er også kommet med eksempler fra den virkelige verden på andre møder med ministeren og tilsynet, og det er mit håb, at de forskellige parter – og ikke mindst Arbejdstilsynet – hver gang tager lidt med hjem, så vi hele tiden får trukket i den rigtige retning.
Samler fortsat eksempler
Den rigtige retning er ifølge Knud Kristensen bl.a., at Arbejdstilsynet begynder at udvise lidt mere konduite og fleksibilitet og holder op med at agere som betjente, der har for travlt med bødeblokken.
– Jeg synes, de overtræder deres beføjelser, når de uddeler påbud om interne virksomhedsforhold, som de kun har en meget lille indsigt i. Det går lidt for stærkt indimellem. Jeg tror i virkeligheden, at det er et udtryk for, at vi har et meget højt niveau mht. sikkerhed og arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser, og at vi har et Arbejdstilsyn, der gerne vil vise omverdenen, at de er en nødvendighed og derfor føler sig nødsaget til at uddele nogle påbud på et spinkelt grundlag, siger Knud Kristensen.
Den konservative arbejdsmarkedsordfører understreger, at han stadig samler på eksempler fra virksomheder, der har haft dårlige erfaringer med Arbejdstilsynet. Han mener nemlig, at det er ved at få de konkrete eksempler frem i lyset, at problemerne bedst bliver belyst og løst.
– Jeg bliver jævnligt ringet op af virksomhedsejere, der har været ude for helt urimelige oplevelser, og jeg er fortsat interesseret i at få henvendelser, siger Knud Kristensen.
Han er bl.a blevet ringet op af en entreprenør, der fik lukket et byggeri af Arbejdstilsynet, fordi stilladset ifølge tilsynet ikke var i orden. Entreprenøren fik stilladsfirmaet ud for at bringe det i orden, men firmaet kunne blot konstatere, at stilladset allerede overholdt alle krav.
– Det er jo endnu et eksempel på, at inkompetence hos Arbejdstilsynet har kostet en virksomhedsejer mange penge. Den sag tog jeg med til et møde med ministeren og tilsynet, men fik desværre bare at vide, at entreprenøren kunne rejse en erstatningssag. Men her oplever vi jo desværre også, at virksomhederne ikke rigtig tør gå op imod Arbejdstilsynet af frygt for at få dem på nakken igen, så derfor bøjer de nakken og betaler prisen. Og det er bare ikke godt nok, at vi har sådan nogle forhold her i 2008.
Initiativ fra organisationerne
Bent Bøgsted, der er arbejdsmarkedsordfører hos Dansk Folkeparti, er enig med Knud Kristensen i, at der skal en konstruktiv debat til for at få Arbejdstilsynets arbejde til at være funderet mere på dialog og vejledning.
– Jeg synes stadig, det er for let for Arbejdstilsynet at uddele røde smileyer og påbud, og jeg synes også, det virker som om, at de tager alt for lidt hensyn til de forhold, som nødvendigvis er på den enkelte virksomhed. Derfor er vi nødt til at få en dialog i gang mellem arbejdsgiverorganisationerne, ministeren og tilsynet, siger Bent Bøgsted, der opfordrer arbejdsgiverorganisationerne til at tage initiativ til møderne.
Han understreger dog også, at han fortsat selv vil arbejde på at få fokus på Arbejdstilsynets arbejdsmetoder.
– Jeg har ikke opgivet at ændre noget selv, men jeg venter på de rette møder ned ministeren og de andre ordførere til at fremføre mine synspunkter. Men jeg må stadig sige, at det er svært, når vi er bundet af et politisk forlig, som vi er på dette område.
Læs mere om kritikken af Arbejdstilsynet i Dansk VVS 9 og Electra 9. Begge blade findes på
www.tekniq.dk