Det er især stigende priser på materialer, der gør at byggeomkostningerne for nybyggeri bliver ved med at stige. I perioden 2. Kvartal 2007 til 2. Kvartal 2008 er byggeomkostningsindekset for boliger steget med 3 pct., og det dækker over at materialer er steget med 3,6 pct., mens udgifterne til arbejdsomkostninger kun er steget med 1,7 pct. Arbejdsomkostningerne er med andre ord kun steget halvt så meget som materialeomkostningerne.
Det viser nye tal, som Danmarks Statistik offentliggør i dag.
Det er især på etagebyggeri at udgifterne til materialer er steget, nemlig med 6,2 pct., mens det på enfamiliehuse kun er eget 3 pct. Årsagen er, ifølge Danmarks Statistik, at priserne på cement og beton har været stigende. Arbejdsomkostningerne har til gengæld været de samme for de to typer af byggeri.
Se hele statistikken i
Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 379, 5.september 2008.