Krav om sparepærer truer millioner af lysdæmpere

Op mod fire millioner lysdæmpere kan blive nærmest ubrugelige, når glødepæren efter krav fra EU udfases, for det er nemlig de færreste sparepærer, der kan dæmpes. Risikoen for, at sparepærerne får lysdæmperne til at brænde sammen er også stor. Det forudser en række eksperter inden for belysningsbranchen. Installatørerne skal være klar til at rådgive kunderne, lyder det samstemmende

Af Anne Korntved Petersen

Glødepæren vil i de kommende år helt forsvinde fra det europæiske marked. Det betyder, at danskerne fremover skal bruge sparepærer i alle lamper. De kan dog nemt få sig en ubehagelig oplevelse med lysdæmpere, der brænder sammen, for det er kun de færreste sparepærer på markedet, der kan dæmpes. Derfor har flere danskere også allerede oplevet, at både pære og lysdæmper er brændt af. Det oplyser salgschef for belysning og værktøj i Solar, Fin Rask-Pedersen:
– Langt de fleste sparepærer kan ikke dæmpes. Vi har efterhånden set en række eksempler på, at lysdæmpere er blevet varme, fordi glødepæren er skiftet ud med en sparepære. Problemet opstår, hvis folk køber en sparepære i stedet for den sædvanlige glødepære og ukritisk skruer den i lampen med lysdæmpning. Lysdæmperen bliver varm og lyset blinker, og man risikerer i værste fald at skulle udskifte både lysdæmper og sparepære. Det er folk tilsyneladende ikke klar over, siger Fin Rask-Pedersen og tilføjer:
– I og med at man om kort tid begynder at udfase glødepærerne, kunne man godt have en forventning om, at problemet bliver større. Og her er vores budskab, at man skal spørge sin installatør til råds, hvis man er i tvivl.

En ren jungle
Ifølge producent af elmateriel, Lauritz Knudsen, som er en del af Schneider Electric, er der i gennemsnit to lysdæmpere pr. bolig i Danmark, det vil sige ca. fire millioner lysdæmpere i alt. Heraf vurderer producenten, at ca. halvdelen er integreret i brugsgenstande såsom standerlamper, mens de øvrige er fastinstallerede lysdæmpere. Begge grupper – dvs. alle fire millioner lysdæmpere – risikerer at blive ubrugelige.

Samtidig er der i dag i gennemsnit otte glødepærer pr. husstand i Danmark, som i de kommende år skal erstattes af mere energibesparende lyskilder, oplyser Elsparefonden. Det svarer rundt regnet til 20 millioner glødepærer i alt. I Elsparefonden er man enig i, at overgangen til sparepærer kan give forbrugerne nogle problemer.
– Sparepærer kan som udgangspunkt ikke dæmpes med mindre, der står noget andet på pakken. Inden for de sidste par år er der kommet nogle enkelte sparepærer, som kan dæmpes, men der er forskel på dem. Nogle fungerer med særlige tryk-kombinationer på kontakten, andre fungerer med lysdæmpere under visse forudsætninger (forkantdæmpning/bagkantdæmpning osv.). Og det er her, junglen begynder, og det hurtigt bliver uoverskueligt for forbrugerne. Så det vil være et område, hvor forbrugerne får brug for producenternes vejledning og installatørernes rådgivning, siger Poul Erik Pedersen, projektleder i Elsparefonden.

Internationalt problem
Det er dog ikke blot et dansk problem. Det er et internationalt problem, påpeger produktchef i Lauritz Knudsen, Schneider Electric, Claus Borghegn og efterlyser nogle internationale standarder og kvalitetskrav til de energibesparende lyskilder.
– Problemet opstår jo, fordi man i EU har været lidt hurtigt ude og vedtaget en udfasning af glødepæren, før man har nogle internationale standarder og kvalitetskrav til de øvrige lyskilder på plads. Det er jo nemt at sige: I skal bare skifte alle jeres pærer, hvis det ikke virker.

Først når vi får nogle standarder, vil elektronikken følge med, siger han og fortsætter:
– Derfor har vi i Schneider Electric været primus motor på at få nedsat en arbejdsgruppe, der forsøger at påvirke beslutningstagere og informere om, hvor vigtigt det er, at der kommer en standard for de nye energibesparende lyskilder. Derudover retter vi en informationskampagne mod elbranchen i foråret. Installatørerne vil jo også komme til at møde den her problematik.

Poul Erik Pedersen ser også gerne, at der kommer nogle fælles standarder på området:
– Det er en god ide, for hvis man i et vist omfang har nogle fælles standarder, vil det gøre det lettere og sikrere for forbrugerne at vælge en kombination af eksempelvis pære og lysdæmper eller lampe, som passer sammen, siger han.
I dag anbefaler Lauritz Knudsen, at man skifter glødepæren ud med en af de nye energibesparende 230 volts halogenpære. Dem kan man nemlig udskifte sin glødepære med uden risiko. I lamper uden lysdæmpere anbefales det at benytte energisparepærerne.

Behov for oplysning
Claus Borghegn mener, at der er behov for information på området, indtil standarderne kommer på plads. Det er direktør i FABA, Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer, Willy Goldby, enig i.
– Som lysbrancheforening vil vi jo være kede af, at folk får en dårlig oplevelse med sparepæren. Hvis de for eksempel går hen og køber en sparepære, sætter den i lampen og pling, så går lysdæmperen, eller lampen begynder at blinke, den er ikke god. Der vil være ting, som folk skal være opmærksomme på i forhold til, om lampe, pære, lysdæmper osv. passer sammen, når glødepæren skal erstattes af en sparepære, for der ligger nogle fælder i det, hvor man som privatforbruger kan få en kedelig oplevelse, og det vil vi i hvert fald gøre vores til ikke sker, siger Willy Goldby og fortsætter:
– Derfor vil vi alliere os med lyskildeproducenterne og Elsparefonden med henblik på at informere om de her ting. Det vil vi gøre i flere led. Det ene er i forhold til installatørerne: at informere om, hvilke produkter der er, og hvornår udfasningen sker. Det andet er at informere detailhandelen, for det er her, jeg forudser, at det kan gå rigtig galt. Derfor har vi også sagt til lyskildeproducenterne, at det er vigtigt, at de får udfærdiget nogle overskuelige konverteringsskemaer.

Forsyningsproblemer
Willy Goldby peger endvidere på, at der kan opstå forsyningsproblemer i forbindelse med udfasningen.
– Der er 1,8 milliarder glødepærer i Europa, som nu skal skiftes ud, og det, jeg har været ude og sige til alle, der gider høre på det, er, at der kan opstå forsyningsproblemer. Derfor er det heller ikke nu, fokus skal være på at etablere fælles europæiske standarder for sparepærerne, på et tidspunkt, hvor vi skal være heldige bare at kunne følge med produktionsmæssigt. Jeg vil ikke afvise, at behovet er der, men jeg mener, at det er et problem, man skulle have taget hånd om noget før.

Udfasningen af glødepærerne begynder i september 2009, hvor de nye energieffektivitetskrav til pærer og andre lyskilder træder i kraft i EU. Glødepæren kan nemlig ikke leve op til kravene. Det sker som en gradvis udfasning, hvor de største energislugere, 100 watt-pærerne, tages ned af hylderne allerede i september 2009, mens den sidste glødelampe over 40 watt skal være ude af markedet i 2011. Herefter forbydes også de mindste, og udfasningen skal efter planen være tilendebragt i 2012. Allerede i december 2008 nåede EU-Kommissionen til enighed med EU’s medlemslande om de skærpede krav til lyskilder. Først efter en indsigelsesperiode frem til 15. marts blev forslaget dog endeligt vedtaget. Der kom ingen indsigelser.

TEKNIQ mener Sagen viser, at udviklingen på installationsmarkedet i stadig stigende grad gør det nødvendigt at inddrage installatørerne, når der skal laves tekniske løsninger i hjemmet. Installatøren er den fagperson per excellence, der ved hvilke tekniske kombinationsmuligheder, der virker, og hvilke der ikke virker. Når det så er sagt, så mener TEKNIQ også, at rodet omkring lysdæmperne og sparepærerne er meget utilfredsstillende, og organisationen vil sammen med FABA, Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer, og Elsparefonden arbejde for, at der bliver skabt klarhed på området. Indtil da er TEKNIQs råd, at installatøren ved installation af lysdæmpere skal være opmærksom på, at der findes to forskellige typer lysdæmpere og sikre sig, at den tilsluttede lyskildetype kan benyttes – altså som i alle andre situationer sikre sig, at man overholder leverandørens vejledning. Det specielle ved denne situation er, at man også skal læse leverandørvejledning for lyskilden for at sikre sig, at de to produkter passer sammen. Installatøren skal samtidig sikre sig, at hans montører og eventuelle butikspersonale er opmærksomme på, at der i forbindelse med, at en lyskilde skal udskiftes kun isættes en ny lyskilde, der passer med den lysdæmper, der tidligere er monteret. Specielt i forbindelse med installationer, hvor installatøren ikke selv har stået for installationen eller i forbindelse med de lysdæmpere, som er påsat brugsgenstande som standerlamper og pendler, kan dette give problemer. Og helt afgørende er selvfølgelig, at installatøren som altid informerer kunderne så godt som overhovedet muligt. Forbrugerne kan nemt komme til at føle sig prisgivet på dette område – og her er det installatørerne, der kan hjælpe med svarene.

FAKTA
Stadig flest glødepærer i danske hjem
Gennemsnitligt antal lyspærer pr. husstand i Danmark fordelt på type:
Elsparepærer	7
Lysstofrør	2
Halogenpærer	5,5
Glødepærer	8
Diodepærer	1
Tallene er baseret på et rundspørge til 1000 husstande og er fra 2008. Kilde: www.elmodelbolig.dk
Sådan fordeler danskernes lyskilder sig (2007)
Glødepærer under 60 watt	17.100.000
Glødepærer på 60 watt og derover	5.700.000
Sparepærer	13.900.000
Halogenpærer	19.100.000
Lysstofrør	5.500.000
Kilde: Dansk Energi

Besparelser ved at smide glødepæren på porten
Ifølge EU-Kommissionen vil man kunne opnå en besparelse på 40 TWh i 2020 ved at udskifte alle Europas glødepærer med energisparepærer eller halogenspot. Det svarer til hele Rumæniens energiforbrug eller fire gange så meget, som vi bruger af strøm i private husstande i hele Danmark på et år. Samtidig mindskes CO²-udslippet med 15 millioner ton årligt.