Der er et stort potentiale for energibesparelser i landets gamle bygninger. Besparelsespotentialet udgør ca. en tredjedel af den energi, som landets boliger og erhvervsbygninger i dag bruger til opvarmning, konkluderer ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi). Heraf skal godt en tredjedel af besparelserne findes i de tekniske installationer
Af Anne Korntved Petersen
40 procent af det årlige energiforbrug i Danmark går i dag til opvarmning af bygninger. Beregninger fra SBi viser, at der er et meget stort potentiale for at spare på denne energi i den eksisterende bygningsmasse i Danmark. Op mod 35 procent konkluderer seniorforsker i SBi Energi og Miljø, Kim B. Wittchen, i rapporten ’Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri’. Heraf skal næsten halvdelen, 13 procent, af de potentielle besparelser findes i bygningernes tekniske installationer. De øvrige besparelser skal findes i klimaskærmen – tætning og isolering af selve bygningsmassen. Beregningerne af potentialet for energibesparelser er udregnet på baggrund af de registreringer, der er foretaget i energimærkningerne af bygningerne.
Besparelsespotentialet for de tekniske installationer er størst på varmeområdet i form af 17 PJ, mens potentialet på belysningsområdet blot beløber sig til 0,6 PJ. Til sammenligning har vi et årligt energiforbrug i Danmark på i alt 685 PJ. Potentialet for energibesparelser er stort overalt i den eksisterende bygningsmasse, men størst for parcelhuse og etageboliger opført før 1930. Dernæst kommer parcelhuse opført i perioden 1961-1972 og stuehuse på landet. Derudover rummer gamle parcelhuse og etageboliger opført mellem 1930 og 1950 ligeledes et betydeligt potentiale for energibesparelser. Derfor kan det ifølge Kim B. Wittchen sagtens betale sig at energieffektivisere de ældre boliger.
– Det er afgjort noget, der er værd at arbejde videre med. Både i forhold til besparelsespotentialet i energiforbruget og i forhold til at opretholde et lavt udslip af CO2. Bygningerne er en del af det, så dem er der en god grund til at se på, siger Kim B. Wittchen.
Masser af arbejde Med hensyn til de tekniske installationer er der store besparelser at hente ved energieffektiviseringer på varmeanlægs- og kedelområdet. Besparelsespotentialet er stort for alle bygningstyper (16,7 PJ), men størst i parcelhusene (9,2 PJ). Derudover byder områder som ventilation, varmefordeling og automatik samt vandinstallationer på væsentlige besparelsesmuligheder på samlet set henholdsvis ca. 1.3, 1.0 og 1.1 PJ pr. år. På belysnings-området er der knap så store besparelser at hente. Besparelsespotentialet ligger næsten udelukkende inden for el til belysning og er størst i bygninger, der huser handel og service. Besparelsespotentialet for solceller er eksempelvis forsvindende lille. Det kan ifølge Kim B. Wittchen skyldes, at solceller ofte bliver betragtet som noget temmelig eksotisk og dyrt, hvorfor det ikke vil optræde i energimærkningskonsulenternes overvejelser. I det hele taget er potentialet på belysningsområdet muligvis større end det, som er registreret, mener Kim B. Wittchen. Det begrunder han med, at der traditionelt har været et relativt lille fokus på installationerne fra energimærkningskonsulenternes side, mens besparelser på el til belysning i boliger slet ikke skal registreres i energimærkeordningen.
Teknisk chef i TEKNIQ, Søren Rise, er enig.
– Det kan godt være svært for energimærkningskonsulenterne – typisk en bygningstekniker, at gennemskue, hvad en optimering af elinstallationerne kan generere af energibesparelser. Udskiftning af en kedel er mere håndgribeligt. Derfor kan det godt være, at der ligger et større besparelsespotentiale i elinstallationerne, end der er anført i energimærkningerne, og beregningerne derfor umiddelbart giver indtryk af, siger Søren Rise og tilføjer:
– En anden ting, som er værd at bemærke i rapporten, er, at energiforbedringerne i de tekniske installationer har en væsentlig kortere tilbagebetalingstid end energieffektiviseringer ved hjælp af klimaskærm.
Mere end økonomi
Den samlede omkostning ved at foretage alle rentable energirenoveringer her og nu er beregnet til 198 milliarder kroner. Med det udgangspunkt vil omkostningen pr. sparet KWh ligge på mellem 11 og 29 kroner pr. kvadratmeter. De samlede omkostninger forbundet med forbedring af bygningernes tekniske installationer er ca. 36 milliarder kroner, hvoraf ca. to milliarder vedrører elbesparelser. Mange af besparelsespotentialerne er dog ikke umiddelbart rentable for den enkelte bolig- eller virksomhedsejer.
– Hvis man kun ser på energibesparelserne for energibesparelsernes skyld, så er der ikke så mange, der kan betale sig, men hvis man energieffektiviserer samtidig med en i øvrigt planlagt renovering og dertil lægger de fordele, der følger med i form af for eksempel et bedre indeklima, så kan der sagtens være god økonomi i det. Blandt andet fordi marginalomkostningerne ikke er så store, siger Kim B. Wittchen.
