Omfanget af de tekniske og sikkerhedsmæssige problemer, der opstår i kølvandet på glødepærens exit, viser sig nu at værre større end hidtil antaget. Det er ikke kun lysdæmpere, der giver problemer, men alle elektroniske kontakter. Problemet er nu så stort, at eksperter vurderer, at kun standarder på området kan løse det
Af Anne Korntved Petersen
Sparepærer og elektroniske kontakter er et umage par. Hver tredje kombination af sparepærer og elektroniske kontakter i form af lyssensorer og lysdæmpere skaber problemer. Det viser en uofficiel test af en række forskellige kombinationer foretaget af producenterne selv. Ofte resulterer det i en lille brand i sparepæren. Samme problem kan opstå blot ved at skrue pæren i en lampe. Den bliver simpelthen overophedet. I Electra nr. 4, april 2009 blev problemet med lysdæmpere og sparepærer grundigt beskrevet, men det viser sig nu, at glødpærens farvel giver problemer med alle elektroniske kontakter. Og ingen har længere overblik over, hvad der virker, og hvad der udgør en sikkerhedsrisiko. Hverken producenter, installatører eller forbrugere. Heller ikke Sikkerhedsstyrelsen.
– Vi ved ikke med sikkerhed, at det går galt. Men det er noget, vi ser alvorligt på, for det er problematisk, at vi her står over for en kombination, som reelt ikke er testet. Indtil videre ser det ikke ud til, at det udgør et voldsomt sikkerhedsproblem, men det er dog et problem, at en elektronisk kontakt kan starte en brand. Indtil videre har brandene været afgrænset til selve sparepæren, men da man ikke har undersøgt problemets omfang, kan det være rent held, at brandene indtil videre ikke har spredt sig. Måske har vi kun set toppen af isbjerget, siger Jan Roed, der har ansvaret for den internationale koordinering i Sikkerhedsstyrelsen.
Sparepærer ikke testet med kontakter og armaturer
Det fulde omfang af problemet er således endnu ikke klarlagt. Det skyldes blandt andet, at sparepæren hverken er blevet testet med de elektroniske kontakter eller armaturer, der er på markedet i dag. Og det er især problematisk for forbrugerne, der ikke har en chance for at vide, hvilke kombinationer af pærer og kontakter, der fungerer. Men også for installatører, forhandlere og producenter kan markedet virke uoverskueligt, påpeger en række producenter. Heriblandt den største producent af kontakter på det danske marked, Lauritz Knudsen, og Henning Schmidt-Petersen, administrerende direktør i Servodan A/S, der er Danmarks førende virksomhed inden for intelligente installations- og lysstyringssystemer.
– Det har altid været et problem, når man har skiftet teknologier. I dag kører man med nogle standardkontakter og -dæmpere, og hvis de pærer, der produceres, så ikke passer til, så har vi problemet. Når der kommer nye dæmpbare lamper på markedet, forventer man den samme funktionalitet som ved glødelampen. Det er ikke tilfældet. Hele den der tilpasning, der er nødvendig i kølvandet på sådan en beslutning som udfasning af glødepæren, føler jeg ikke er koordineret. Og det er både et problem for fabrikanterne, installatørerne og forbrugerne, siger Henning Schmidt-Petersen.
I Servodan har man taget konsekvensen og er i øjeblikket selv i gang med at teste, hvilke sparepærer der virker sammen med de kontakter, de fører.
Fælles standarder for sparepærer
I øjeblikket arbejder en række producenter og leverandører på markedet sammen med TEKNIQ, Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer (FABA), Elsparefonden og Sikkerhedsstyrelsen på at afhjælpe problemet. Alle er enige om, at løsningen er fælles standarder på området. Jan Roed arbejder på højtryk for at få EU til at tage problemet alvorligt og maser på for at få udarbejdet standarder på området samt en mærkningsordning. Det skal blandt andet ske ved at få International Electro Technical Committe (IEC) 34 a, som arbejder med lyskilder, IEC 34 b, som arbejder med armaturer, og IEC 23 b, som arbejder med elektroniske afbrydere, til at arbejde sammen. Og han har travlt. For det tager som regel tre til fire år at få lavet en standard.
– Desuden skal vi have udarbejdet en elektronisk dummy, som producenterne kan bruge som testenhed, og sparepærerne skal igennem en mere rimelig test, hvor det bliver simuleret, at der kommer en lampe rundt om. Indtil da må vi så nøjes med den spare-effekt, vi kan få ved at skifte til halogenpærerne, siger Jan Roed.
I TEKNIQ påpeger chef for teknisk afdeling, Søren Rise, også vigtigheden af, at vi hurtigst muligt får nogle standarder på plads.
– De burde faktisk have været på plads allerede, så både producenter, forbrugere og installatører havde noget at rette sig efter. I øjeblikket bliver de ladt i stikken, fordi man ikke fra centralt hold har udarbejdet hverken standarder eller ordentlige tests baseret på en virkelighed uden glødepæren. Det er et sikkerhedsmæssigt problem, så det er på tide at komme i gang nu, siger Søren Rise.
Pærer skal fungere med dæmpere og kontakter
Henning Schmidt-Petersen fra Servodan efterlyser desuden, at producenterne på markedet i højere grad begynder at arbejde sammen:
– Det er et problem, hvis fabrikanten producerer pærer, som ikke fungerer sammen med de traditionelle dæmpere og kontakter. Samspillet mellem producenterne skal simpelthen fungere bedre.
Indtil standarderne kommer på plads, vil de forskellige interessenter på markedet, herunder Elsparefonden, FABA, Sikkerhedsstyrelsen og TEKNIQ samt diverse producenter, arbejde sammen om at udarbejde noget informationsmateriale, der kan skabe mere klarhed over, hvordan man skal agere, hvis man vil være på den sikre side og undgå, at pærer og installationer brænder af.
Tidsfrister for glødepærens endeligt
Glødepæren bliver ikke udfaset fra den ene dag til den anden. Der er i forordningen tale om en gradvis udfasning, der ser ud som følger:
- I 2009 udfases 100 watt glødepæren
- I 2010 udfases 75 watt glødepæren
- I 2011 udfases 60 watt glødepæren
- I 2012 udfases 15, 25 og 40 watt glødepærerne
- I 2013 er der total forbud mod alle glødepærer
Informationsmøder om glødepærens udfasning
Dansk Center for Lys holder i samarbejde med lyskildeleverandørerne en række informationsmøder om udfasning af glødepæren forskellige steder i landet. På møderne vil EU’s regler på området blive gennemgået, og man får indsigt i de erstatningsmuligheder, der er på markedet. Derudover vil lyskildeleverandørerne vise alternative lyskilder i form af en række af de nye LED-, halogen- og sparepærer, som netop er kommet på markedet.
» Læs mere om informationsmøderne om glødepærens udfasning.
Problemerne kort
Elsparepæren bliver testet hængende ned fra en snor i loftet uden at være pakket ind i en lampe. Det betyder, at pæren, når den sættes i en lampe, bliver så varm, at den billige elektronik i sparepæren ofte overophedes. Resultatet er, at sparepæren afgår ved elektronikdøden langt før det lovede antal levetimer. Ofte fordi der opstår en lille brand inde i pæren. I dag er der ikke et eneste armatur på markedet, der er testet med en elsparepære.
I kombination med elektroniske kontakter vil man – fordi der også sidder elektronik i indgangen af elsparepæren – kortvarigt opleve meget høje strømme, når man tænder for lampen. Denne strøm er meget større, end de billige komponenter i elsparepæren er designet til. Det kan resultere i, at der opstår en brand. Derudover kan man opleve, at pæren slet ikke tænder, at der går flere minutter før den tænder, eller at den står og blinker. Ingen elektroniske afbrydere på markedet er testet med andet end glødelamper.
» Læs også