Danske virksomheder skal vente i månedsvis på at få pengene for ubetalte regninger krævet ind. For i takt med at antallet af dårlige betalere vokser, vokser længden på fogedretternes sagsbehandlingstid. Installatør Frank Mortensen er en af dem, der har mærket til de lange ventetider
Af Anne Korntved Petersen De sidste elinstallationer i den nye villa til er installeret, og regningen er skrevet og sendt ud til kunden. Det samme er første og anden rykker. Alligevel har virksomheden endnu ikke set skyggen af pengene. Og det er ikke første gang i år. Kunderne har fået sværere ved at betale, og antallet af inkassosager ved fogedretten er steget eksplosivt det seneste år. Det har dog lange udsigter for virksomhederne at få deres udestående hjem ved hjælp af fogedretten, for i takt med at antallet af sager er steget, er sagsbehandlingstiden blevet længere. I en tid med finanskrise kan det have alvorlige konsekvenser for især små og mellemstore virksomheder, hvis de skal vente alt for længe på at få deres penge. Advokat Gitte Wichmann Mortensen fra Advokaterne i Bødkergården fører rigtig mange sager for små og mellemstore erhvervsdrivende i lokalområdet. Hun frygter, at presset på fogedretterne vil stige yderligere i de kommende måneder med endnu længere sagsbehandling til følge.
Advokaterne i Bødkergården har i øjeblikket 373 aktive inkassosager. 70 af dem, eller knap hver femte, har endnu ikke fået en dato for, hvornår de vil blive behandlet i fogedretten. Den ældste sag er helt tilbage fra september 2008.
– Det er første gang, vi har oplevet, at ventetiden har været så lang, og man kunne godt forestille sig, at presset vil blive større endnu på grund af finanskrisen, siger Gitte Wichmann Mortensen.
De små bliver klemt En af dem, der oplever problemerne med dårlige betalere og lange ventetider ved fogedretten på egen krop, er hendes mand, Frank Mortensen. Han er ejer af den 12 mand store vvs-virksomhed E. Mortensen & Søn A/S i Helsinge samt søstervirksomheden Østberg VVS i København. Han har senest ventet 11 måneder på at få en sag behandlet ved fogedretten.
– Nu er det ikke tilfældet for os, men man kunne godt forestille sig, at det kunne blive et alvorligt problem for virksomheder med en svag kapital i en tid, hvor det kan være svært for mindre virksomheder at opretholde den nødvendige likviditet. Både fordi ordrebogen er skrumpet, og fordi banken har smækket kassen i, siger Frank Mortensen.
Han må flere gange årligt hive kunder i fogedretten for at få sine penge hjem.
– Som virksomhed kan du næsten ikke undgå inkassosager. Her i Helsinge har vi ca. 10 sager om året, mens vi i København har 15 til 20. Det er som regel mindre udeståender på mellem 1.000 og 10.000 kroner, vi har sager på. Men ind imellem kan man også løbe ind i en sag, hvor regningen er på 100.000 kroner eller mere, fortæller Frank Mortensen.
106 dage i gennemsnit
Ifølge en rapport udarbejdet af domstolene selv er Frank Mortensen ikke den eneste, der må væbne sig med tålmodighed. For ifølge rapporten er sagsbehandlingstiden steget væsentligt som følge af, at domstolene netop har gennemgået en reform, som blev sat i gang i 2006. Det har blandt andet givet et efterslæb af sager. De nyeste tal viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle byretter er steget fra 84 dage i første kvartal 2007 til 106 dage i første kvartal 2009.
Derudover afspejles den negative udvikling i de økonomiske konjunkturer sig ifølge rapporten tydeligt i udviklingen i antallet af fogedsager, idet især antallet af betalingspåkrav og tvangsauktioner er steget eksplosivt. Førstnævnte er steget fra 15.149 i 2006 til 36.663 i 2008. De nyeste tal viser endvidere, at fogedretten i årets første tre måneder har 98.987 verserende sager. Det er dobbelt så mange som ultimo 2006, hvor der var 45.522 verserende fogedsager. Stigningen i antallet af sager har gjort det svært at få bugt med efterslæbet og har i det hele taget forlænget sagsbehandlingen. Også hos Advokaterne i Bødkergården oplever de en stigning i antallet af sager.
– De første fem måneder i år, har vi fået 99 inkassosager. Til sammenligning fik vi blot 34 sager i de første fem måneder sidste år, så der er tale om en tredobling, fortæller Gitte Wichmann Mortensen.
Gebyrerne vokser Ventetiden kan blive en dyr fornøjelse for virksomhederne på flere måder. Virksomhederne betaler nemlig et ekspeditionsgebyr på minimum 300 kroner til fogedretten pr. sag. Hvis sagen ikke er behandlet inden for de efterfølgende tre måneder, skal virksomhederne betale gebyret igen for at få yderligere tre måneders ekspedition.
– Det er jo ikke store beløb, vi taler om, men det er da lidt paradoksalt, at hvis sagsbehandlingen eksempelvis er tre gange så dårlig, så bliver den også tre gange så dyr. Og det hele løber jo op. Det er mange små ting, som er med til at gøre livet lidt surere for de små erhvervsdrivende, siger Gitte Wichmann Mortensen.
Selv om udgifterne godt kan løbe op, kan det dog ikke betale sig at lade være med at opkræve penge for ydelser på 3.000 kroner og derover. For i de situationer skal man ifølge SKAT betale skat af indtjeningen, selv om man faktisk ikke har fået pengene, med mindre man kan dokumentere, at man har forsøgt at kræve pengene ind ved fogedretten.
Også i andre sammenhænge kommer virksomhederne bag i køen i systemet.
– Den langsomme behandling i fogedretterne beriger også statskassen på bekostning af de almindelige kreditorer i en anden henseende. SKATs pantefogeder kan nemlig selv foretage udlæg uden om fogedretternes ventetider.
Dermed får de prioritet forud for de almindelige kreditorer, når der skal kræves penge ind hos debitorerne. Det kan for eksempel betyde, at der opnås dækning til SKAT, men ikke til de private kreditorer ved en tvangsauktion, forklarer Gitte Wichmann Mortensen.
Vigtigt signal Udover at der skal betales skat af den manglende indtjening, hvis man ikke har forsøgt at indkræve den, så mener Frank Mortensen også, at der er andre årsager til, at det er vigtigt at føre selv de små sager.
– Det sender et signal om, at hos os går det ikke at undlade at betale sine regninger. Her driver vi pengene ind. Hvis du ikke betaler hos os, så kører vi en sag, siger Frank Mortensen og tilføjer:
– Jeg har nok også en lidt skarp holdning til det. For når du ved, at dit arbejde er udført ordentligt, så skal de også betale for det. Derfor gør jeg en del ud af at forfølge det, for jeg synes ikke, det er rigtigt, at folk kan slippe af sted med ikke at betale. Jeg blev så arrig engang, en af mine kunder ikke betalte for sit nye badeværelse, at jeg faktisk købte hans hus, der efterfølgende kom på tvangsauktion for derefter at sælge det igen med profit, så jeg fik mine penge hjem på den måde i stedet.
Inkassosager er en omkostning for enhver virksomhed, også Frank Mortensens. Han frygter nu, at omkostningerne vil stige i de kommende måneder.
– For vores vedkommende er det især private kunder, vi har problemer med, men man kan frygte, at vi i den kommende tid også vil få problemer med de virksomheder, vi handler med – at de ikke formår at betale deres regninger, siger Frank Mortensen.
Vær sikker på at få dine penge
Advokat i TEKNIQ Preben Meinecke-Søes opfordrer installatører til at tage en række forholdsregler og kræve sikkerhed for betalingen, hvis de vil undgå at komme i klemme rent økonomisk som følge af manglende betaling for en opgave. Ikke mindst i krisetider, hvor risikoen for at løbe ind i en kunde, som pludselig ikke kan betale sin regning, er ekstra stor.
– Det er en fast tradition, at håndværkerregningen først udstedes efter leveringen, og herefter har installatøren reelt leveret på kredit med forventning om fremtidig betaling. Spørgsmål om levering af varer og andre ydelser på kredit har altid været en risikovurdering, og som leder bør man forsøge at begrænse sin risiko til det mindst mulige, siger Preben Meinecke-Søes og fortsætter:
– Et centralt spørgsmål, en installatør bør stille sig selv, hver gang han sætter en opgave i gang, er derfor, hvordan det påvirker hans forretning, hvis nu kunden går konkurs eller ikke betaler de fremsendte fakturaer.
Ifølge Preben Meinecke-Søes bør virksomheden som hovedregel altid kreditvurdere en kunde forud for en opgave. Det kan for eksempel ske ved at undersøge, om kunden er registreret som dårlig betaler. Derudover har installatøren en række muligheder for at sikre sig yderligere. For eksempel ved at kræve en del i forudbetaling for en opgave og i øvrigt få betaling løbende, mens opgaven bliver løst. En anden mulighed er at kræve, at kunden stiller en bankgaranti. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at man i virksomheden sørger for at få sendt regningerne ud med det samme og i øvrigt har en fast og effektiv rykkerprocedure.
For TEKNIQ-medlemmer er det muligt at læse om hvordan, man kan gå rettens vej for at få sit tilgodehavende på siden Forenklet inkasso (kræver log ind).