Energistyrelsen har fortabt sig i detaljer og har ikke solgt den lovpligtige eftersynsordning af små olie- og gaskedler tilstrækkelig godt, lyder en del af kritikken. It-platformen har heller ikke været god nok, og det betyder nu forsinkelser i energispareindsatsen
Af Klaus A. Jensen
For mange detaljer og et it-værktøj til indberetning, som ikke fungerer. Maksimumhonorarer, som ikke byder på noget forretningsgrundlag for service- og installationsbranchen. Et stort set manglende kendskab hos boligejerne til ordningen.
De fire forhold tilsammen spænder tilsyneladende så meget ben for gennemførelsen af det lovpligtige kedeleftersyn, at planlagte, samfundsmæssige energibesparelser næppe kan gennemføres til tiden.
– Vi er tilhængere af fri markedsdannelse, og derfor er det mildest talt også overraskende, at Energistyrelsen har valgt at prisregulere kedeleftersynene. Det giver ikke vores installatører noget incitament til som tekniske eksperter at gå ind i ordningen, som i forvejen er bureaukratisk tung at danse med, siger teknisk konsulent i TEKNIQ, Nils Lygaard.
Den effektive løsning Han peger på, at et egentligt krav om udskiftning af gamle olie- og gaskedler ud fra en energiøkonomisk betragtning vil være mere fornuftigt end et eftersyn af hele boligens varmesystem.
– Jeg er godt klar over, at det politisk er en utopi, men hvis man på dette område skal realisere de besparelser, de energipolitiske handlingsplaner forudsætter, ville det være den oplagte løsning, siger Nils Lygaard.
TEKNIQ har i forbindelse med en evaluering af den nødlidende eftersynsordning, som konsulentfirmaet Energi-Instituttet foretog for Energistyrelsen sidste forår, også understreget behovet for en omfattende kampagne, der gør parcelhusejerne opmærksomme på de nye krav om kedeleftersyn.
Sekretariatschef Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi Brancheforening, siger det på denne måde:
– Ordningen er ikke kendt, og derfor er der heller ingen efterspørgsel fra forbrugerne på disse eftersyn. Det gør det jo ikke nemmere for de virksomheder, som rent faktisk måtte være interesserede i at gå ind i markedet, siger han.
Kedlen er det vigtigste Også DEBRA er skeptisk over for den måde, engangseftersynet på mere end 15 år gamle olie- og gaskedler er skruet sammen på. Ordningen forudsætter, at der udover selve kedeleftersynet laves beregninger på det samlede varmesystem med forslag til forbedringer.
– Derfor lader det sig typisk ikke gøre at gennemføre engangseftersynet i forbindelse med almindelig service, besøgsplanlægningen er vanskeligere. Vi mener, at man med fordel kan droppe kravet om system- og radiatorberegning, som alligevel kun kan bidrage med få procent større nøjagtighed i beregningen af den mulige energieffektivisering. Det, det virkelig handler om, er at få lavet beregninger på de kedler, der skal skiftes. Beslutter man sig for en udskiftning, vil det under alle omstændigheder være op til den vvs-installatør, som får opgaven, at yde supplerende rådgivning om varmesystemet, siger Jørgen K. Nielsen, som sammenfatter sin holdning på denne måde:
– Energistyrelsen har haft lidt for store ambitioner om at få alle detaljer med i ordningen. Det har skabt et besværligt system, hvor man i nogen grad har tabt endemålet af syne, nemlig at realisere nogle energibesparelser. Vi har fra første færd advaret om, at de mange eftersyn ikke vil kunne gennemføres til tiden.
En anden barriere for ordningens succes har været indberetningssystemet til FEM-sekretariatet, som bygger på en pc-løsning, der i alt for ringe omfang korresponderer med de it-løsninger, som både mindre installatører og store servicevirksomheder benytter.
Systemet for besværligt Direktør Peter Hansen, Dansk Varme Service A/S, som tilhører den sidste gruppe, konstaterer om eftersynsordningen:
– Hvis man alene ser på antallet af indberetninger, så er patienten meget nødlidende. Det skyldes ikke mindst, at man fra start har lavet et indberetningssystem, som har været meget tungt at arbejde med, næsten håbløst. Som teknisk ekspert skal man bruge 20-30 minutter alene på indberetningen, bl.a. fordi it-setuppet ikke har været i orden, siger Peter Hansen.
Dansk Varme Service A/S gennemfører sammen med Energistyrelsen i øjeblikket et pilotprojekt, som sigter på at smidiggøre håndteringen af indberetninger, og Peter Hansen, som selv sidder i styregruppen bag projektet, forventer, at systemet bliver gjort så simpelt, at det også vil være praktisk anvendeligt ude i marken.
– Som det ser ud lige nu, tror jeg, at vi kan få tingene til at fungere, når vi taler indberetning af data til FEM-sekretariatet. Den næste store opgave bliver at få solgt denne eftersynsordning til kunderne, for der er jo ingen konsekvens forbundet med at undlade at få foretaget det lovpligtige eftersyn. Vi arbejder ikke med en ordning som ved bilsyn, hvor pladerne bliver klippet, hvis du ikke overholder reglerne, siger Peter Hansen.
LOVPLIGTIGT KEDELEFTERSYN
- Den lovpligtige eftersynsordning for små olie- og gaskedler (plus fastbrændselskedler, som fyres med kul eller koks) trådte i kraft 1. september 2006.
- Ordningen er etableret for at fremme energibesparelser bl.a. via rådgivning. Baggrunden er bestemmelserne i EU's bygningsdirektiv, som forpligter medlemsstaterne til at iværksætte eftersynsordninger for kedler og varmeanlæg med henblik på at nedsætte energiforbruget og begrænse udledningen af CO2. Den lovpligtige eftersynsordning omfatter to dele:
- Et regelmæssigt eftersyn hvert femte år af oliekedler (plus fastbrændselskedler til kul og koks). De første 100.000 kedler skal have gennemgået eftersynet inden udgangen af august 2011.
- Et udvidet engangseftersyn af alle olie- og gaskedler, som er mere end 15 år gamle. Dette eftersyn omfatter også en beregning på husets samlede varmeanlæg og munder ud i en eftersynsrapport, der giver råd om ændringer eller udskiftninger, som kan føre til energibesparelser. Ca. 200.000 gamle oliekedler og 110.000 gaskedler skal have gennemgået eftersynet inden udgangen af 2010 – og herefter ca. 10.000 kedler hvert år i begge kategorier.
Bygninger, som er omfattet af regelmæssig energimærkning, f.eks. ejendomme over 1000 kvadratmeter og alle offentlige bygninger, skal ikke have foretaget 15-års engangseftersyn.
MAKSIMUMHONORARER
- De firmaer og teknikvirksomheder, som udfører det lovpligtige kedeleftersyn, må ikke tage hvad som helst for opgaven. Der er fastsat maksimum-honorarer for arbejdet, som er reguleret i ”Bekendtgørelse om gebyrer og honorarer for ydelser efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger”.
- Hvis de lovpligtige eftersyn udføres i forbindelse med andet service- eller vedligeholdelsesarbejde må virksomheden ikke tage mere end 499 kroner inklusive moms for et regelmæssigt femårs eftersyn af oliefyrede kedelanlæg og fastbrændselsanlæg under 100 kW. Honoraret for et engangseftersyn af varmeanlæg, som er mere end 15 år gamle, må højst være 997 kroner inklusive moms.
En kedelrensning på en oliekedel må højst koste 227 kroner inklusive moms.
- Hvis de lovpligtige eftersyn IKKE kan udføres i forbindelse med andet service- eller vedligeholdelsesarbejde, må honoraret højst være 707 kroner inklusive moms for et regelmæssigt femårs eftersyn af oliefyrede kedelanlæg og fastbrændselsanlæg under 100 kW. Honoraret for et engangseftersyn af varmeanlæg, som er mere end 15 år gamle, må højst være 1.204 kroner inklusive moms.
En kedelrensning på en oliekedel må højst koste 432 kroner inklusive moms.
- Honorarernes størrelse er fastsat pr. 1. januar 2008 og pristalsreguleres én gang om året.
TEKNISKE EKSPERTER
- Det lovpligtige eftersyn af små kedler under 100 kW må kun foretages af en såkaldte ”teknisk ekspert”, som godkendes af Energistyrelsen.
- For at blive teknisk ekspert med ret til at foretage regelmæssige femårs eftersyn af oliefyrede kedelanlæg (og fastbrændselsanlæg til kul og koks) skal man være godkendt oliefyrsmontør, oliefyrstekniker, uddannet skorstensfejer eller vvs-tekniker og have gennemgået efteruddannelse med bestået eksamen.
959 personer fordelt på 474 virksomheder har hidtil opnået status som teknisk ekspert.
- For at blive teknisk ekspert med ret til at foretage engangseftersyn af mere end 15 år gamle oliekedler (og fastbrændselskedler til kul og koks) skal man være godkendt oliefyrsmontør, oliefyrstekniker, vvs-tekniker eller energikonsulent og have gennemgået efteruddannelse med bestået eksamen.
65 personer fordelt på 39 virksomheder har hidtil opnået status som teknisk ekspert.
- For at blive teknisk ekspert med ret til at foretage engangseftersyn af mere end 15 år gamle gaskedler skal man have et A-gas certifikat, autorisation til arbejde på større gasanlæg, være vvs-tekniker eller energikonsulent, og man skal desuden have gennemgået efteruddannelse med bestået eksamen.
29 personer fordelt på 14 virksomheder har hidtil opnået status som teknisk ekspert.
Læs også To år gammel kedellov samler støv