Mere end 400.000 mindre parcelhuskedler skal i disse år efterses med henblik på at spare energi. Men arbejdet er endnu ikke gået i gang, og det betyder, at den forventede CO2-gevinst udskydes. Boligejerne kender ikke ordningen, og installations- og energibranchen kritiserer, at Energistyrelsen har reguleret prisdannelsen ved lov. Nu vil styrelsen drøfte ændringer
Af Klaus A. Jensen
Mere end to år efter indførelsen af nye lovpligtige eftersyn af private olie- og gaskedler samler ordningen fortsat støv.
Kun ganske få af mere end 400.000 parcelhuskedler har indtil nu fået foretaget eftersynet, som har til formål at øge energieffektiviteten og mindske CO2-udslippet fra den del af den danske varmeforsyning, som hviler på individuel olie- og gasfyring.
– Som det fungerer i dag, er den lovpligtige eftersynsordning ved at bryde sammen, og det er helt urealistisk at tro, at Energistyrelsens egne frister for gennemførelsen af kedeleftersynene kan overholdes, siger sekretariatschef Jørgen K. Nielsen i Dansk Energi Brancheforening (DEBRA), som organiserer kedelleverandørerne og en stor del af branchens servicevirksomheder.
1000 eftersyn om dagen I TEKNIQ er teknisk konsulent Nils Lygaard enig:
– Efter to år er der stort set ikke foretaget nogen eftersyn, fordi kedelejerne ikke kender til ordningen, og fordi Energistyrelsen har sat de almindelige markedsbetingelser ud af kraft. Der er fastsat maksimalpriser for gennemførelse af de lovpligtige eftersyn, og det er urealistisk i forhold til den opgave, montøren står over for, siger Nils Lygaard, som vurderer, at der vil skulle gennemføres i nærheden af 1000 kedeleftersyn hver dag fra nu, hvis tidsfristen næste år skal efterleves.
– Det lader sig ganske simpelt ikke gøre, fastslår han.
Kun få har godkendelse
Den lovpligtige eftersynsordning består af to dele: Et regelmæssigt eftersyn af oliekedler hvert femte år og et engangseftersyn af både olie- og gaskedler, som er mere end 15 år gamle. Det lovpligtige engangseftersyn af de gamle kedler skal desuden omfatte en beskrivelse og vurdering af boligens samlede varmesystem inklusive f.eks. rør og radiatorflader, og boligejeren skal i en eftersynsrapport rådgives om muligheden for at øge energieffektiviteten f.eks. ved at udskifte den gamle kedel med en ny.
I begge tilfælde skal arbejdet udføres af en såkaldt teknisk ekspert – der kan typisk være tale om en vvs-montør –, som er godkendt af Energistyrelsen.
Og specielt for det lovpligtige engangseftersyn af gamle kedler er antallet af godkendte montører forsvindende lille i forhold til opgavens omfang.
Kai Borggreen, som er souschef i Erhvervs- og Byggestyrelsens og Energistyrelsens fællessekretariat for eftersyn og mærkningsordninger – FEM-sekretariatet – oplyser, at der i øjeblikket er registreret 65 tekniske eksperter fordelt på 39 firmaer, som må foretage engangseftersyn af mere end 15 år gamle oliekedler. Antallet af tekniske eksperter, som må foretage eftersyn af gamle gaskedler er bare 29 fordelt på 14 forskellige firmaer.
Arbejdet dårligt påbegyndt DEBRA og TEKNIQ vurderer, at ca. 40 procent af den samlede danske bestand af små, private kedler svarende til 200.000 oliekedler og 110.000 gaskedler har mere end 15 år på bagen. De skal dermed ifølge den nye kedelbekendtgørelse igennem et eftersyn med efterfølgende rådgivning af boligejeren inden udgangen af næste år.
Foreløbig er der imidlertid kun foretaget fire engangseftersyn, oplyser kontorchef Renato Ezban, Energistyrelsen.
Når det gælder det regelmæssige femårseftersyn af oliekedler, har FEM-sekretariatet godkendt 956 tekniske eksperter fordelt på 474 virksomheder, og der er ifølge Energistyrelsen registreret 73 gennemførte eftersyn. Derfor bliver der også på dette område meget travlt, fordi de første 100.000 oliekedler skal være gennem et eftersyn inden udgangen af august 2011. Alle oliekedler, uanset alder, har siden 2006 yderligere været omfattet af et krav om rensning én gang om året.
Drøftelser med branchen
Kontorchef i Energistyrelsen, Renato Ezban, erkender, at det går meget trægt med at få omsat bestemmelserne til praksis.
– Vi er klar over, at det ikke er sket i tilstrækkeligt omfang, og det er der flere årsager til. En af grundene er, at der endnu ikke er uddannet tilstrækkeligt mange tekniske eksperter, som kan udføre engangseftersynet. Derfor vil Energistyrelsen nu snarest drøfte eftersynsordningerne med branchen for at finde løsninger på, hvordan målene om energibesparelser kan nås så smidigt som muligt. I den forbindelse kan det overvejes, om det kan ske inden for mere hensigtsmæssige og enklere rammer, siger Renato Ezban.
Læs også
Flere slanger i paradiset.