Debat: Lad os få praktiske og brugbare energiløsninger

Af Niels Jørgen Hansen, adm. dir. i TEKNIQ og Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Lars Aagaard fra Dansk Energi hævder i lørdagens udgave af Politiken (lørdag den 24. januar), at vi fra den rådgivende ingeniør- og installationsbranche både er for dyre til at lave energiløsninger og samtidig bare ønsker at sætte energiselskaberne fra bestilling. Begge dele er decideret forkerte. For at tage det sidste først, så har vi hele tiden understreget, at energiselskaberne spiller en naturlig rolle i arbejdet med at sikre energibesparelser. Det, vi har opponeret mod, er de monopollignende tilstande, der har præget anvendelsen af de ca. 300 mio. kr., som energiselskaberne i de senere år har fået lov til at opkræve hos deres kunder, og som skal bruges til energibesparelser. Denne energispareindsats er altså organiseret i en lukket sektor, hvor det i realiteten er umuligt for mange andre virksomheder at spille aktivt med. Hverken kunder eller virksomheder kan nemlig danne sig et overblik over, hvordan energiselskaberne anvender de nævnte midler. Vi efterlyser med andre ord en mere fair og gennemskuelig organisering af indsatsen.

Lars Aagaards anden påstand om, at vi er for dyre savner også enhver form for dokumentation. Han nævner 30 mio. kr., som energiselskaberne har stillet til rådighed til energibesparelsesprojekter, som vore medlemmer kunne byde ind på. Konklusionen har for Dansk Energis side været, at de løsninger, vi kom med, enten ikke levede op til projekterne eller var for dyre. Men det handler i virkeligheden slet ikke om, at prisen på vore løsninger var for dyre, men derimod, at de 30 mio. kr. blev tildelt på en måde, hvor det stort set var umuligt at lave rentable projekter. Udliciteringspuljen var i og for sig en god ide; problemet var bare, at den blev uhyre bureaukratisk og for dyr i administration. I princippet skulle vore medlemmer levere en kunde og et projekt uden at vide, om der reelt set var penge i det. Et skidt overlevelsesgrundlag, hvis man som os er underlagt markedskræfterne. Nu er vore medlemmer så omkostningsbevidste, at de ikke kaster sig ud i projekter, med mindre de har en begrundet formodning om, at de også kan tjene penge på det. Derfor var ideen med udliciteringspuljen ganske god, den viste sig bare ikke at være effektiv i praksis.

Til slut påpeger Lars Aagaard, at vi fra installatør- og rådgivende ingeniør-side udelukkende er ude i et ærinde, der handler om at skaffe os flere ordrer.

Vi har naturligvis intet imod, at vore medlemmer får flere arbejdsopgaver, men vores hovedsynspunkt er nu engang, at ressourcerne til energibesparelser skal derhen, hvor de har størst effekt. Og der er intet, absolut intet i evalueringsrapporten, der peger på, at den nuværende organisering af energispareindsatsen er noget columbusæg. Faktisk påpeges det gentagne gange i rapporten, at energispareindsatsen bør gentænkes. Og det har vi naturligvis, ligesom Dansk Energi, der er sat i verden for at beskytte energiselskabernes interesser, en holdning til.