Log ind for medlemmer

Som medlem af TEKNIQ får du adgang til den nyeste information fra TEKNIQ, blanketter, information om nye love samt meget mere.

Ønsker du at blive medlem af TEKNIQ, så kontakt os på mail TEKNIQ@TEKNIQ.DK

15 nyudklækkede installatører blev hædret

Traditionen tro har 15 fremtrædende installatører på landets erhvervsakademier fået overrakt sommerens installatørpriser. Det skete under dimissionerne i sidste uge, hvor repræsentanter fra TEKNIQ var ude på akademierne for at overrække den fornemme pris. Prisen blev givet til den studerende på henholdsvis elinstallatør og vvs-installatøruddannelsen, der opnåede det højeste karaktergennemsnit gennem hele uddannelsen. Og der var mange flotte gennemsnit.

Nyuddannet elinstallatør Tom Aggerholm Nygaard (tv.) fra Den jydske Haandværkerskole, Teknisk Akademi, modtog som den første sommerens installatørpris af Carsten Priess, repræsentant for TEKNIQ.
 - Aldrig har det været vigtigere, at der kommer dygtige unge mennesker ud fra vores erhvervsakademier, der mester de faglige kvalifikationer og det gode håndværk. De skal nu påtage sig de store samfundsmæssige opgaver, der påhviler installationsbranchen. Kampen for et bedre klima er allerede i gang, og der er nok at tage fat på for installatørerne, som skal være med til at sikre, at de ambitiøse mål for energibesparelser bliver omsat til handling, siger formand i TEKNIQ Installatørernes Organisation, Søren Skræddergaard og fortsætter:
- De nyudklækkede installatører skal fremover fungere som rollemodeller inden for installationsbranchen, og vi vil gerne hylde dem, som via fremragende eksamensresultater går forrest.

Installatørprisen gik til følgende vvs-installatører:

  • Michael Østergård fra Erhvervsakademi MidtVest med et gennemsnit på 11
  • Kim Bilde Nielsen fra Den jydske Haandværkerskole, Teknisk Akademi med et gennemsnit på 11
  • Brian Jensen fra Nordjyllands Erhvervsakademi med et gennemsnit på 11,2
  • Martin Andreas Røen fra Erhvervsakademiet Lillebælt, Odense, med et gennemsnit på 8,8
  • Kenneth Boysen Larsen fra Københavns Erhvervsakademi med et gennemsnit på 10,6
  • Anders Frandsen fra Selandia – Center for Erhvervsrettet Uddannelse med et gennemsnit på 12

Følgende elinstallatører modtog også en installatørpris:

  • Daniel Skov Pedersen fra Erhvervsakademi MidtVest med et gennemsnit på 11
  • Tom Aggerholm Nygaard fra Den jydske Haandværkerskole, Teknisk Akademi med et gennemsnit på 10,5
  • Mads Thomsen fra Københavns maskinmesterskole og Elinstallatørskole med et gennemsnit på 11,6
  • Kasper Vestergaard Jacobsen fra Nordjyllands Erhvervsakademi med et gennemsnit på 11
  • Frank Andersen fra Erhvervsakademiet Lillebælt, Odense, med et gennemsnit på 11,5
  • Thomas Bjerg Howe Kjærgaard fra Erhvervsakademiet Lillebælt, Vejle, med et gennemsnit på 10,75
  • Morten Fleron Simonsen fra Københavns Erhvervsakademi med et gennemsnit på 11
  • Peter Svane Poulsen fra Erhvervsakademi SydVest med et gennemsnit på 7,6
  • Prismodtager på CELF, Nykøbing F, er endnu ikke blevet offentliggjort
Sidst opdateret 18.08.2009