Kommunerne bagud i energikampen

Landets kommuner mangler en samlet plan for gennemførelse af energieffektivisering af mere end 40.000 bygninger. Investeringsbehovet er på 800 millioner kroner hvert af de følgende fem år, vurderer KL – men de kommunale budgetter taler et helt andet sprog

Af Klaus A. Jensen og Anne Korntved Petersen

Energispareindsatsen i de danske kommuner halter gevaldigt. Mange kommuner afsætter kun beskedne midler – enkelte steder slet ingen – på budgettet for 2010 til energieffektiviseringer af de kommunale ejendomme. De fleste kommuner er desuden langt bagefter, når det drejer sig om den lovpligtige energimærkning af de kommunale bygninger, som er en af forudsætningerne for at gennemføre energibesparelserne. Mange steder vil energimærkningen først være på plads i 2012-2013, viser en rundringning til 18 af landets kommuner, som tilsammen repræsenterer mere end to millioner indbyggere.

Af undersøgelsen fremgår det, at de 18 kommuner regner med at afsætte i alt godt 86 millioner kroner, når budgettet for 2010 forhandles på plads hen over sommerferien. Tallet dækker over store variationer kommunerne imellem. I den ene ende af skalaen ligger Vejle, Esbjerg og Odense kommuner, der blot afsætter to til tre millioner energikroner på næste års budget. Det svarer til henholdsvis 19, 17 og 16 kroner pr. indbygger i kommunerne. Det er dog mere end Nyborg og Århus kommuner, som slet ikke regner med at afsætte penge specifikt til energieffektiviseringer i de kommunale bygninger.

I den anden ende af skalaen finder man Lolland og Gentofte kommuner, som planlægger at bruge henholdsvis 10 og ni millioner kroner på energieffektiviseringer i 2010. Det svarer til henholdsvis 209 og 129 kroner pr. indbygger. I København Kommune foreslår man i et udkast til en klimaplan at sætte 31 millioner kroner af til energieffektiviseringer i 2010. Selv om kommunen dermed har planer om at afsætte flest penge i alt, er det blot halvt så meget pr. indbygger, 59 kroner, som Gentofte Kommune.

Stort investeringsbehov
Den beskedne budgettering står i skarp kontrast til kommunernes egen vurdering af behovet for investeringer i energibesparende foranstaltninger i de kommende år. Det udgør ifølge kommunernes medlemsorganisation KL 800 millioner kroner årligt frem til 2013. Tallet fremgår af den netop offentliggjorte kommunale investeringsplan ”Fundament for fremtiden”, som vil indgå i de kommende økonomiforhandlinger med regeringen om en aftale for 2010.

I forbindelse med planen har COWI for KL i en ny undersøgelse skønnet, at kommunerne over de næste fem år skal investere i størrelsesordenen fire milliarder kroner i energieffektivisering, hvis de skal opfylde den nationale målsætning og reducere CO2-udledningen i de kommunale bygninger med 20 procent.
Udover en reduceret udledning af CO2 vil en massiv investering i energiforbedrende foranstaltninger også i vidt omfang være økonomisk rentabel for kommunerne, fremgår det KL’s handlingsplan. I planen hedder det bl.a.: ”Typisk vil kommunerne inden for en relativt kort årrække kunne tjene investeringerne hjem i form af bl.a. et lavere energiforbrug. En del investeringer har sågar en tilbagebetalingstid på mindre end fem år.”

Kommunerne bagud
Men ude i kommunerne mangler man mange steder en plan og et overblik over, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind. Oprindeligt skulle alle kommunale bygninger – mere end 40.000 – have gennemgået en energimærkning inden 1. januar 2008, men da kommunerne på det tidspunkt slet ikke var kommet i gang med at løse opgaven, blev fristen udskudt til 1. juli i år. Energimærkningen omfatter bl.a. konkrete forslag til og beregninger over de mest rentable investeringer i energibesparende foranstaltninger.

På trods af fristforlængelsen på halvandet år er adskillige af de kommuner, Dansk VVS har talt med, fortsat slet ikke kommet i gang med at gennemføre energimærkningen af de kommunale ejendomme, og kun fire ud af de 18 adspurgte kommuner kan overholde fristen: København, Århus, Fredericia og Vordingborg.
En status, Energistyrelsen foretog i slutningen af 2008, tegner nogenlunde samme billede. I opgørelsen meddeler 47 af landets i alt 98 kommuner, at de ikke vil være i stand til at overholde tidsfristen for gennemførelse af energimærkningen.
– Vi kan kun opfordre kommunerne til at overholde loven, men vi har ikke indtil videre tænkt os at gennemføre sanktioner eller udskrive bøder, hvis de ikke gør det, siger Jette Ellegaard Vejen, civilingeniør i Energistyrelsens afdeling for energieffektivitet og internationalt samarbejde og tilføjer:
– Strategien herfra er at fremhæve de gode eksempler især Energibyerne – så alle kommuner kan se, at det kan betale sig at gå den vej.
Hende bekendt vil fristen for gennemførelse af energimærkningen ikke blive fremrykket endnu engang.

Fra teori til praksis
Fuldmægtig Birthe Rytter Hansen, KL, siger, at der kan være forskellige grunde til, at landets kommuner ikke er nået længere med energimærkningen, end tilfældet er.
– Kommunesammenlægningen kan spille en rolle, og det samme kan manglende motivation i forbindelse med det tidligere anlægsstop, siger hun.

Birthe Rytter Hansen understreger samtidig, at udmeldingen fra KL’s politiske top er klar: Se så at få tingene bragt i orden.
Hun peger desuden på den udfordring, der består i at komme fra energimærkning til faktisk energibesparelse.
– Kommunerne skal have værktøjer, som kan hjælpe dem på vej i denne proces. En mulighed kan være at udvikle systemer, så man kan få samkørt energimærkningens anbefalinger med den almindelige drift og vedligeholdelse. Det kan være systemer, som sikrer, at den energimæssige standard forbedres hver gang, du går ind og reparerer eller renoverer en bygning, siger hun.