Efter halvandet år er det obligatoriske energieftersyn af større ventilations- og klimaanlæg stort set ikke kommet i gang endnu. Installationsbranchen giver en dyr og besværlig akkrediteringsordning en del af skylden og kritiserer også, at specielt offentlige bygningsejere ikke lever op til deres forpligtelser
Af Klaus A. Jensen Bravida, Glenco og Ventilationsgruppen.
Foreløbig er kun tre installationsvirksomheder via en DANAK-akkreditering godkendt til at måtte foretage lovpligtige energitjek på større ventilations- og køleanlæg.
Ordningen, der trådte i kraft 1. januar 2008, har fået en meget tøvende start, og bl.a. er der efter snart halvandet år stort set ingen efterspørgsel på det nu obligatoriske energieftersyn.
– Specielt er det overraskende og også skuffende, at det tilsyneladende er de offentlige bygningsejere, som hænger mest i bremsen. Kommuner, regioner og staten selv får ikke lavet de eftersyn, som de er forpligtede til, siger produkt- og servicechef Per Qvist, Glenco.
Hans vurdering bekræftes af energichef Torben Uhrskov, Bravida:
– Vi har netop vundet en licitation for en stor statslig bygningsejer med 120 anlæg, men projektet er blevet sat i bero, fordi der mangler penge. Undskyldninger er der mange af, men tilbage står, at den lovpligtige ordning ikke er kommet til at fungere endnu.
Energistyrelsen vurderer, at pligten til at få foretaget et energitjek omfatter 30.000 større ventilationsanlæg og 15.000 klimaanlæg.
Ca. 6000 af disse anlæg er placeret i bygninger på mere end 8000 kvadratmeter, og ifølge Energistyrelsens egen køreplan skulle anlæggene have været energitjekket senest med udgangen af marts i år. Styrelsens egne tal viser imidlertid, at der hidtil kun er foretaget 157 eftersyn.
Der er ifølge teknikumingeniør Charlotte Vartouv Forsingdal, Energistyrelsen, flere årsager til, at den lovpligtige eftersynsordning ikke har fået luft under vingerne. Hun peger bl.a. på, at akkrediteringsprocessen har taget længere tid end forventet. Glenco blev som den første installationsvirksomhed akkrediteret i august 2008, og Ventilationsgruppen kom som den sidste til umiddelbart før jul 2008.
– Nogle kunder har ventet på muligheden for at kunne indhente flere tilbud, før de gik igang, siger Charlotte Vartouv Forsingdal.
Dyrt og bureaukratisk Men den køber Per Qvist, Glenco, ikke.
– Der mangler simpelthen en efterspørgsel. Vi har holdt kurser for anlægsejere og energikonsulenter for at fortælle om kravene og besparelsesmulighederne ved at få gennemført det obligatoriske eftersyn, men vi må konstatere, at det ikke nødvendigvis er den energiansvarlige, som sidder på pengekassen.
Torben Uhrskov fra Bravida mener, at en del af problemet ligger hos Energistyrelsen, når han skal forklare den manglende efterspørgsel. Den skyldes ifølge energichefen bl.a., at styrelsen har meldt urealistisk lave priser ud til ejerne af store ventilations- og klimaanlæg, som skal have foretaget et eftersyn.
Samtidig har de programmer, som skal anvendes, været forsinkede, og de lider fortsat af børnesygdomme.
– Og endelig skal man ikke undervurdere, at en vældig dyr og besværlig akkrediteringsproces via DANAK er med til at forhindre tingene i at komme ordentligt i gang, siger Torben Uhrskov.
Sektionsleder Karen Jensen fra den statslige godkendelsesmyndighed DANAK siger, at det tager op til et år for en installationsvirksomhed at blive akkrediteret til at måtte foretage energitjek på de store ventilations- og klimaanlæg. Hun kan ikke oplyse, hvad en akkreditering koster.
– 100.000 kroner kunne være et omdrejningstal, men prisen kan svinge meget afhængigt af, hvordan virksomheden har forberedt sig, eller om man f.eks. har været akkrediteret tidligere, siger hun.
For Bravida løb regningen til DANAK op i ca. 300.000 kroner, og det var langt over det forventede, konstaterer Torben Uhrskov.
Store besparelser Produkt- og servicechef Per Qvist, Glenco, vurderer, at prisen for et energieftersyn af et anlæg typisk for bygningsejeren ligger på 4-5.000 kroner afhængigt bl.a. af, hvor tilgængeligt anlægget er for de nødvendige målinger.
Der er til gengæld også efterfølgende meget at spare på energiregnskabet.
– Vi har i forbindelse med energitjekket præsteret besparelser på både 50.000 og 100.000 kroner om året, og 10 procent af driftsomkostningen bør man i hvert fald kunne spare væk ved at lade sit anlæg energiteste, siger han.
Torben Uhrskov er enig:
– Vi har fundet utroligt mange fejl på de anlæg, vi har kørt igennem, og der er store besparelser at hente. De fleste projekter har en tilbagebetalingstid på under tre år.
Bravida har bl.a. gennemført energitjek af ventilations- og klimaanlæg hos Danske Bank, Sydbank, Aalborg Universitet og Lægemiddelstyrelsen, og hos sidstnævnte er man mere end tilfreds med resultatet, fastslår facility manager Christian Fredberg.
– Selv om vores anlæg kun er fem år gamle, viste eftersynet, at vi både kan reducere driftstiden med to timer om dagen, og at vi kan hæve den totale virkningsgrad på ventilation fra 30 til mere end 60 procent. Det kan mærkes på energikontoen, samtidig med at vores medarbejdere får et langt bedre indeklima.
FAKTA: LOVPLIGTIGT ENERGITJEK
- Den lovpligtige eftersynsordning trådte i kraft 1. januar 2008 som en konsekvens af EU's bygningsdirektiv.
- Formålet er at øge energieffektiviteten i større ventilations- og klimaanlæg.
- Kun installationsvirksomheder, som opnår akkreditering via det statslige akkrediteringsorgan DANAK må udføre eftersynene.
- Det er kun anlæg i den offentlige sektor (skoler, plejehjem og rådhuse f.eks.), boliger, kontorer og området handel- og service, som er omfattet af ordningen, mens anlæg i f.eks. industri, håndværk og landbrug ikke skal igennem et lovpligtigt eftersyn mindst hvert femte år.
- Et ventilationsanlæg er omfattet af ordningen, hvis summen af mærkepladeeffekten for ventilationsmotorerne i indblæsning og udsugning er 5 kW eller derover.
- Et klimaanlæg er omfattet af ordningen, hvis mærkepladeeffekten for kompressormotoren tilsvarende er mere end 5kW.
- Energistyrelsen vurderer, at der i Danmark findes 30.000 ventilationsanlæg og 15.000 klimaanlæg i denne størrelsesorden. De bruger energi for skønsmæssigt 1,5 milliarder kroner om året. Det samlede elforbrug i anlæggene anslås til 680 GWh/år, og opvarmningen af ventilationsluften skønnes til 1400 GWh/år.
- For at få rullet ordningen praktisk i gang har Energistyrelsen udmeldt godkendelsesfrister prioriteret efter anlæggenes størrelse.
Anlæg i bygninger med et areal på mere end 8000 kvadratmeter skal være efterset senest 31. marts 2009.
Anlæg i bygninger med et areal på 4000-8000 kvadratmeter skal være efterset senest 31. december 2009.
Anlæg i bygninger med et areal på 2000-4000 kvadratmeter skal være efterser senest 31. december 2010.
Anlæg i bygninger med et areal på 1000-2000 kvadratmeter skal være efterset senest 31. december 2011.
Anlæg i bygninger med et areal under 1000 kvadratmeter skal være efterset senest 31. december 2012.
- Resultatet af eftersynet indrapporteres elektronisk til Energistyrelsen. Selve eftersynet omfatter registrering og grundoplysninger, en inspektion i form af visuel gennemgang, målinger af eleffekt, lufthastighed, tryk og temperatur samt efterfølgende rådgivning over for kunden.