Akkordholderen råder suverænt over sin akkord

En akkordholder har vide beføjelser til at lukke en akkord og aftale en ny med virksomheden. Trods ændrede betingelser for medarbejderne har de ingen rettigheder, slår kendelse fra faglig voldgiftssag fast

Af Anne Korntved Petersen

Akkordholderen på vvs-området råder suverænt over sin akkord. Det slår kendelse i en faglig voldgiftssag fast med syvtommersøm. Akkordholderen kan således til enhver tid afslutte en akkord og aftale en ny med ændrede betingelser, uden at medarbejderne har noget at skulle have sagt. I akkordsystemet, der bygger på princippet om enkeltmandsakkord, indgår virksomheden en aftale med en akkordholder om betingelserne for udførelse af et stykke arbejde. Ifølge kendelsen har akkordholderen dog ret til i samråd med virksomheden at ændre betingelserne undervejs, også selv om det får konsekvenser for medarbejderne – for de har ingen rettigheder.

Medarbejderne gik selv
I den konkrete sag opsagde to medarbejdere deres stilling i den virksomhed, der havde indgået en slumpakkordaftale med akkordholderen. Dermed forlod medarbejderne også akkorden. Tilbage var de resterende to medarbejdere samt akkordholderen selv. På den baggrund drøftede akkordholderen og virksomheden situationen, og de blev enige om at afslutte den gamle akkordaftale med, hvad der indtil da var udbetalt i akkorden. I stedet oprettede de en ny akkordaftaleseddel med helt nye betingelser for det resterende arbejde – heriblandt hvordan medarbejderne skulle aflønnes.
– I forbindelse med den nye akkordaftale får de tilbageværende medarbejdere i akkorden flere penge for deres arbejde, end de to medarbejdere, der forlod arbejdet. Det skyldes, at betalingen i den nye aftale også dækker timer, der er udført under den gamle akkordaftale. De penge mente de to medarbejdere, som havde forladt akkorden, og deres forbund, at de også skulle have del i, men det blev altså afvist af opmanden i den faglige voldgift, siger overenskomstchef i TEKNIQ, Birger Hermansson.

Ingen rettigheder
Ifølge kendelsen har svendene altså ingen rettigheder, hvis akkordholder og virksomhed beslutter sig for at indgå en ny aftale.
– Nu ved vi, at akkordholderen kan gøre det, uden det underkendes. Det tror jeg ikke, forbundet havde regnet med, siger Birger Hermansson.
Den konkrete sag er derfor med til at stadfæste, at akkordholderen har vide beføjelser til at aftale, hvad han ønsker med virksomheden. Virksomheden og akkordholderen er således de kompetente parter i en aftale, mens de ansatte i akkorden må acceptere de betingelser, akkordholderen er med til at fastsætte. Det er herefter op til akkordholderen at sikre, at han ikke indgår aftaler med virksomheden, som akkorddeltagerne ikke bryder sig om.
– Vi har aldrig haft sådan en sag ved en faglig voldgift før. Men nu har vi fået prøvet, hvor grænserne for akkordholderens beføjelser går, og de er vidtgående. Hvis der er problemer i en akkord, så må vi konkludere, at akkordholderen faktisk har vide rammer for at lukke den eksisterende og aftale en ny med ændrede betingelser, siger Birger Hermansson.

FAKTA: Akkordholder
Ved akkordarbejde indgår en akkordholder en akkordaftale med en virksomhed, som skal have udført et stykke arbejde. Systemet bygger på princippet om enkeltmandsakkord, og akkordholderen ejer efter indgåelsen af kontrakten så at sige det pågældende stykke arbejde. Akkordholderen fungerer på den måde som en slags underentreprenør for virksomheden og har næsten selvstændig status. Virksomheden drøfter løbende til- og afgang af mandskab til opgaven med akkordholderen.