For få energibesparelser i danske hjem

Kun hver tredje dansker har planer om at spare på energien, viser ny undersøgelse fra TEKNIQ. Det er alt for få, lyder det enstemmigt fra eksperter og politikere. Installatørerne skal være med til at vende billedet og fremme de energirigtige løsninger, mener teknisk chef i TEKNIQ

Af Anne Korntved Petersen

Blot 28,7 procent, knap hver tredje dansker, har planer om at gennemføre energibesparelser i sin bolig, som kan reducere varme- og elforbruget. Og det vil de typisk gøre gennem mindre investeringer i form af et skifte til elsparepærer. De større investeringer går de derimod i en stor bue udenom. Det viser ny undersøgelse foretaget af A&B Analyse for TEKNIQ. Det til trods for at over halvdelen af de 970 respondenter mener, at der er mulighed for at spare på energien i deres bolig. Dermed står vi over for en kæmpe udfordring, hvis regeringens ambitiøse energibesparelsesmål skal nås, forudser eksperter, for en tredjedel er slet ikke nok. Politikerne er skuffede.
– Det er jo skuffende lidt, siger socialdemokraternes energiordfører Ole Hækkerup.

Reaktionen er den samme hos kollegaen i Venstre:
– Det er jo en sørgelig historie. Det er tankevækkende, at det kun er hver tredje dansker, der planlægger at gennemføre energibesparelser. Gevinsten ved at gøre noget ved det er tilsyneladende for lille, siger formand for Det Energipolitiske Udvalg, Jens Kirk (V). Han vil nu se på, hvad udvalget kan gøre for at øge incitamenterne til at spare på energien.

For uoverskueligt
Ifølge sekretariatschef i Elsparefonden, Göran Wilke, er det næppe et spørgsmål om, at danskerne ikke vil spare på energien. Problemet er snarere, at det er for svært for dem at gennemskue, hvad der kan betale sig.
– Det er jo kedeligt, at det kun er hver tredje, men jeg tror, at man skal kigge bag om tallene. For forbrugerne er efterhånden blevet rigtig gode til at købe energieffektivt udstyr i form af elsparepærer, hårde hvidevarer, eller når de får installeret A-pumper. Det er kendte produkter, og kunden ved, at det er en god investering. Når de er mere tilbageholdende over for større investeringer i klimaskærm og tekniske installationer, så er det nok fordi, det er svært for dem at gennemskue, hvad de egentlig får for pengene, og hvor meget de kan spare, siger Göran Wilke.

Leder af Videnscenter for Energibesparelser i Bygninger, Vagn Holk, hæfter sig endvidere ved, at størstedelen af dem, der planlægger at spare på energien i boligen (46,8 procent) ifølge undersøgelsen, mener, at det er nok blot at skrifte glødepæren ud med en sparepære. Til sammenligning planlægger 37 procent at isolere bedre, mens blot 11 procent planlægger at renovere sin varmeforsyning, og 10 procent vil installere bevægelsessensorer.
– Det er på ingen måde nok at skifte til sparepærer. Langt det største potentiale for energibesparelser ligger i opvarmning. Flere boligejere bør derfor få kigget på deres klimaskærm og deres varmeforsyning. Man skal tænke på, at selv om et hus er fra 90’erne og måske virker forholdsvis nyt, så er varmeforsyningen allerede 20 år gammel og står til udskiftning, siger Vagn Holk.

Ole Hækkerup er enig:
– Det er naturligvis for lidt. I virkeligheden er det et godt udtryk for, at folk orienterer sig mod det, de kan overskue. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at gennemskue, hvor effektiv ens gaskedel er i forhold til de øvrige, der er på markedet. Vi skal gøre det lettere for forbrugerne at gøre det energirigtige. Blandt andet ved at energimærke alt, der bruger strøm. Energimærkning har virket rigtigt godt hidtil, så det skal vi have bredt ud.

Mangler viden
Tilsyneladende mangler danskerne viden om, hvilke muligheder de har for at reducere energiforbruget. Undersøgelsen viser således, at selv om det ofte er de tekniske installationer, der giver de største energibesparelser og hurtigst er tjent hjem, så er det kun godt hver fjerde dansker, der er klar over, at de tekniske installationer kan reducere el- og varmeregningen. Således mener blot 28 procent, at man kan spare på elregningen ved at få installeret bevægelsessensorer, mens blot 17 procent peger på renovering af sin varmeforsyning som en kilde til besparelser. Til sammenligning mener 60 procent, at ændrede vaner og mindre investeringer i form af elsparepærer og -skinner kan reducere elregningen. Over halvdelen peger endvidere på bedre isolering som en løsning.

Göran Wilke opfordrer branchen til at skabe klarhed og informere kunderne om de energirigtige installationstekniske løsninger:
– Det er ærgerligt, at der er så lidt fokus på de større investeringer og varmebesparelser, for rent privatøkonomisk er det fornuftigt på den måde at passe på sit hus. Men det er et klart signal om, at der skal mere information og pakkeløsninger, hvor kunden er helt sikker på, hvad løsningen koster, og hvad vedkommende får ud af det. Markedet skal komme med nogle gode, gennemskuelige tilbud, der giver kunderne en større garanti for besparelsen og den samlede økonomi, siger Göran Wilke og tilføjer:
– Mindre investeringer i form af elsparepærer og -skinner er en god start, men det er ikke nok. Nu skal vi have udbredt fokus fra sparepærer og A-pumper til de mere vanskelige områder, heriblandt tekniske installationer, siger Göran Wilke.

Installatørerne har svaret
Installatørerne skal skabe klarheden, mener teknisk chef i TEKNIQ, Søren Rise.
– Undersøgelsen viser, at danskerne ikke selv er klar over, at de har rigtig mange muligheder for at spare på energien i deres bolig. Det skal installatørerne hjælpe dem med. Det er vigtigt, at installatørerne sætter fokus på de energirigtige løsninger i form af bevægelsessensorer, A-mærkede gaskedler, varmepumper mv., når de alligevel er ude hos kunderne, og gør dem bevidste om det besparelsespotentiale, der ligger i de tekniske installationer, siger Søren Rise og tilføjer:
– Vi kan se på salget af elsparepærer, energimærkede hårde hvidevarer og elspareskinner, at danskerne er optaget af deres energiforbrug. Alligevel er mange af den opfattelse, at det ikke kan betale sig at investere i tekniske installationer. Men det kan det godt. Langt de fleste energiinvesteringer tjener sig hjem på meget kort tid. Og selv store investeringer kan være tjent hjem inden for 5-8 år. Installatørerne skal gøre det helt klart for kunderne, hvad de kan spare på de energirigtige løsninger.

Vagn Holk er enig i, at installatørerne har et ansvar for, at det er de energirigtige løsninger, der bliver installeret.
– Vi har nogle forpligtigelser til at få de her produkter og løsninger frem til slutbrugerne. Og så er det naturligvis vigtigt, at installatørerne efteruddanner sig på området, så de er 100 procent hjemme i de nye, energirigtige produkter og kan rådgive kunderne, så de kan se fornuften i de energirigtige løsninger, siger Vagn Holk.