Når Arbejdstilsynet det næste år tester ergonomi og psykisk arbejdsmiljø i installationsvirksomheder i hele landet, bliver besøgene udført af en speciel indsatsgruppe, der kender branchen godt og har sat god tid af til opgaven. Det lovede tilsynschef Hasse Mortensen, da han holdt oplæg på TEKNIQs møde om tilsynets nye kampagne
Af Amalie Mathiassen
550 bygge- og anlægsvirksomheder landet over vil frem til april 2010 få et ekstra besøg af Arbejdstilsynet, der blandt andet vil spørge ind til om virksomhederne har retningslinjer for, hvordan de vil tackle mobning, seksuel chikane og traumatiske hændelser i forbindelse med alvorlige arbejdsulykker. En del af tilsynets fokus ligger nemlig på virksomhedernes psykiske arbejdsmiljø, og derfor kommer ikke blot ovenstående, men også stress og virksomhedernes håndtering af store arbejdsmængder og tidspres i søgelyset. Det andet fokusområde er ergonomi, og her vil Arbejdstilsynet – ifølge tilsynschef Hasse Mortensen – se nærmere på de helt traditionelle problemstillinger som transport og op- og nedhejsning af stilladsdele, transport og montage af gipsplader, vinduer, radiatorer, toiletter og varmtvandsbeholdere.
– Med hensyn til ergonomien vil der ikke være noget nyt for jer. Der ser vi på alle de sædvanlige områder, der giver risiko for skader og nedslidning i byggebranchen. Det vil snarere være inden for kravene til det psykiske arbejdsmiljø, at der vil være noget nyt og anderledes, sagde Hasse Mortensen til de næsten hundrede fremmødte ved TEKNIQs møde ”Bliv klædt på inden Arbejdstilsynet kommer på besøg” i april i Brøndby.
To veje at gå Inden hans kollega Lars Christian Lidsmoes, som er psykolog og tilsynsførende, uddybede indsatsen i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, beskrev Hasse Mortensen, hvordan besøgene på virksomhederne vil spænde af:
– Vi har to veje til at få en snak med jer. Den første er, at vi udtager virksomheder med normalt mindst 15 – 20 ansatte og skriver et brev til dem om, at vi kommer på besøg. Disse tilsyn suppleres eventuelt efterfølgende med besøg på byggepladserne. Den anden vej at gå er uanmeldte tilsyn, hvor besøgene begynder på byggepladser og eventuelt suppleres af anmeldte besøg i hjemmevirksomheden eller på andre pladser, sagde Hasse Mortensen.
Derudover forklarede han, at Arbejdstilsynet har oprettet en speciel indsatsgruppe, der skal tage sig af denne særlige kampagne.
– Det er velforberedte folk, der kender jeres branche og jeres sprog. Desuden sikrer den specielle indsatsgruppe, at der sker en koordinering på landsplan – at vi behandler problemerne ens, og at vi siger det samme i Holstebro som i Køge.
Sidst men ikke mindst lovede Hasse Mortensen, at der vil blive brugt god tid ude i virksomhederne.
– Vi har imødekommet jeres ønsker fra screeningsbesøgene om, at vi skal have mere tid til at lytte til jer. Det får vi nu, for vi har sat to dage af til besøgene, og i 99 procent af tilfældene vil der være to tilsynsfolk til stede.
Hvis Arbejdstilsynet i forbindelse med virksomhedsbesøgene konstaterer problemer med ergonomien, kan dette udløse et påbud og en farvet smiley. Hvis der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø, kan det kun i første omgang give en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Afgørelsen giver virksomheden mulighed for at opstille en tids- og handleplan til løsning af problemet. Denne plan skal indsendes til Arbejdstilsynet og godkendes. Hvis tilsynet godkender planen, undgår virksomheden at få påbud. Hvis den ikke godkendes, eller hvis det senere viser sig, at den ikke løser de pågældende problemer, så kan Arbejdstilsynet give et rådgivningspåbud. Tilsynet kan også give et undersøgelsespåbud efter § 21 og vil f.eks. ofte vælge at gøre det i forbindelse med komplicerede sager om mobning.
Travlhed er ikke stress Med hensyn til det psykiske arbejdsmiljø forklarede Lars Christian Lidsmoes, at det i forhold til at tackle mobning, seksuel chikane og traumatiske hændelser i forbindelse med alvorlige arbejdsulykker i høj grad handler om, at virksomhederne har tænkt problemstillingerne igennem og har udfærdiget og implementeret nogle retningslinjer for, hvordan de tackles i virksomheden. Til gengæld kan et område som stress og virksomhedernes håndtering af store arbejdsmængder og tidspres være lidt mere diffust at gå til. For som TEKNIQs overenskomstchef Birger Hermansson indskød på mødet i Brøndby, så er installationsbranchen præget af stramme tidsplaner, mange deadlines og det forhold, at dens arbejdsopgaver ofte ligger til sidst i en byggeproces.
– Jeg har en bøn til Arbejdstilsynet om at være uhyre påpasselige med jeres omgang med begreberne tempo og travlhed, når I besøger vores virksomheder. For hvis I bare spørger til, om folk har travlt, så svarer de sgu ja alle sammen. Det er et arbejdsvilkår, men det betyder jo ikke, at alle er stressede, sagde Birger Hermansson.
Til det svarede Lars Christian Lidsmoes, at Arbejdstilsynet ikke kan finde på at basere en afgørelse på, at nogle siger de har travlt.
– Vi ser ikke på, om folk har travlt, men om det har arbejdsmæssige konsekvenser, at de har travlt. Har de alt for meget overarbejde, får de ikke ryddet op efter sig, eller giver travlheden konflikter og klager over arbejdet! Vi har tidligere gennemgået fire andre brancher på denne måde, og der har ikke været en eneste afgørelse, som ikke har haft konsekvenserne med. Det vi beskæftiger os med er arbejdets organisering, og hvordan man har det på arbejdspladsen – ikke de enkelte sager, sagde Lars Christian Lidsmoes.
Gode og dårlige tegn Han forklarede, at alarmklokkerne med hensyn til det psykiske arbejdsmiljø ringer hos Arbejdstilsynet, når en virksomhed f.eks. oplever højt sygefravær, stor personaleomsætning, lav kvalitet af arbejdet og mange fejl, mange ulykker og risikoadfærd, klager fra kunder, konflikter i forhold til kollegaer, ansatte eller kunder, lav motivation, meget overarbejde eller mobning.
– Vi kender alle faresignalerne, men til gengæld kender vi også tegnene på, hvordan man forebygger stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø i en virksomhed. Og det er f.eks. ved at give medarbejderne indflydelse på eget arbejde og arbejdsbetingelser, og ved at ledelsen giver støtte, hjælp til opgaver og klare forventninger.
Flere af spørgsmålene fra salen kredsede om byggeledelsens ansvar og det forhold, at prisen på et byggeprojekt ofte vejer tungere end andre faktorer som f.eks. et godt arbejdsmiljø.
– Jeg vil godt høre, hvad Arbejdstilsynet foretager sig i forhold til bygherrerne. For den enkelte entreprenør kan være nok så dygtig, men det hjælper jo ikke, hvis der fra oven er et krav om at holde omkostningerne nede og tempoet højt. Det går jo ud over arbejdsmiljøet, lød det fra en af deltagerne ved mødet.
Til det svarede Hasse Mortensen:
– Med den seneste lovændring fra 1. januar 2009 er der kommet udvidede krav til bygherren og den projekterende om at tænke sikkerhed og sundhed for byggeprocessens beskæftigede ind, allerede før skovlen sættes i jorden. Det er vi ved at øve os på at føre tilsyn med, og det er et af de områder som Arbejdstilsynet forventer vil bidrage til at skabe mere sikkerhed på byggepladserne.
Fakta om Arbejdstilsynets særlige indsats 2009-2010
- Formålet med indsatsen er at forebygge fysisk og psykisk nedslidning, at forbedre det ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø, at bidrage til at forebygge sygefravær og udstødning fra arbejdet på grund af sygdom og at øge arbejdsglæde og jobtilknytning for flere seniorer.
- Økonomisk bygger indsatsen på, at der med velfærdsaftalen fra 2006 er afsat 50 mio. kr. hvert år indtil 2010 til nedslidningstruede brancher.
- Indsatsen er bygget op omkring besøg i virksomheder i de nedslidningstruede brancher. Besøgene har fokus på ergonomi og psykisk arbejdsmiljø. Herudover vejledes om sygefravær og arbejdspladsfastholdelse.
- Følgende fag i bygge- og anlægssektoren er i fokus: Elinstallation, vvs, malere, tømrere, murere, stilladsarbejdere, jord og beton, glarmestre, og hvis det er relevant også projekterende, rådgivende og bygherre.
Se mere på www.tekniq.dk/arbejdsmiljo