JACKPOT. Nyt beregningsværktøj giver praktisk svar på, hvor det med fordel lader sig gøre at tænke solvarme og solel ind i boligbyggeriet. Og nu handler det ikke længere kun om økonomi, men også om at tilgodese kravene i skærpet energilovgivning
Af Klaus A. Jensen
Kan det betale sig?
Og hvad kan betale sig?
Svaret hænger mange gange i luften, når kunder, bygherrer, arkitekter og installatører skal vurdere, om en investering i solenergi er fornuftig. Først og fremmest i en økonomisk forstand, men i de kommende år også i stigende grad med nødvendig skelen til energirammen, som løbende vil blive skærpet.
Begge dele er tilgodeset i et nyt beregningsværktøj, som er det meget konkrete resultat af projektet ’Solenergi i energirammen’, der netop er afsluttet og som har været finansieret gennem Energistyrelsens forskningsprogram EFP.
Barnet hedder Byg-Sol og er et praktisk supplement til beregningsnormerne i BE 06, der som udgangspunkt alene forholder sig til materiale-, installations- og komponentvalg i forhold til energirammens bestemmelser.
Et kombinationsværktøj
Byg-Sol kombinerer elementerne, så brugeren både forsynes med et økonomisk og et energiøkonomisk svar på de spørgsmål, han stiller. Hvad gør det f.eks. ved et byggeri eller en renovering at isolere med ekstra 100 mm i forhold til at placere seks kvadratmeter solvarmepaneler på taget? Eller hvordan ser regnestykket ud, hvis en ejendom forsynes med solceller sammenlignet med f.eks. etablering af dagslysstyring eller varmeveksling? Bliver der eventuelt råd til et større vinduesareal, hvis solenergi bliver indarbejdet i et projekt, og hvordan ser beregningen ud, hvis der skiftes forudsætning, og man går fra parcelhus til rækkehus eller etageejendom?
Mulighederne er mange, og svarene kan hentes ud af Byg-Sols Excel-regneark, som kan downloades på hjemmesiden
www.solarcitycopenhagen.dk.
Det samme kan publikationen ’Byg-Sol Solenergi i Byggeriet’, som samler en række bestemmelser, erfaringer og eksempler på energiløsninger med solvarme og solel i det moderne byggeri.
Hvor solvarmeanlæg producerer varmt vand- omsætter solel-anlæg solens lys til elektricitet ved hjælp af den fotoelektriske effekt. Solel-anlægget består af to dele: Solcellemodulerne, som producerer elektricitet ved jævnstrøm, og vekselretteren, der omformer jævnstrømmen til den vekselstrøm, som benyttes i bygningen.
Arkitekter og installatører
Organisationen Solar City Copenhagen har haft en sekretariatsfunktion i forbindelse med forskningsprojektet Sol-Byg, men det var på en temakonference på Arkitektskolen i Århus, at resultatet af projektet blev præsenteret. Ikke underligt, måske, for i Østjylland findes nogle af de mere spektakulære byggeprojekter med solenergiløsninger, som er gennemført i de seneste år, og arkitektskolen var også et bevidst valg, for det er ikke mindst arkitekterne sammen med installationsbranchen, som skal drive udviklingen fremad med mere sol i byggeriet.
Chefkonsulent Jakob Klint, Kuben, udtrykker det på denne måde:
– Energirammen bliver lavere og lavere, og i den proces bliver solenergi samtidig mere og mere relevant. En af de væsentligste barrierer for udbredelsen i dag er at få installationerne arkitektonisk integreret i byggeriet.
Jakob Klint har siddet med i den projektgruppe, som praktisk har stået bag udviklingen af beregningsværktøjet Byg-Sol, og det samme har Klaus Ellehauge fra det rådgivende ingeniørfirma Ellehauge & Kildemoes, der har stor praktisk erfaring med specielt solvarme.
Han konstaterer, at solvarme i en brugsvandssammenhæng er et økonomisk attraktivt valg og tilføjer, at solvarme til rumopvarmning er på naturlig fremmarch.
– Det er en rigtig god ide at tænke solvarme ind i rumopvarmningen. Trenden i udlandet er, at solvarmen integreres med kedelfunktionen, og der findes vel efterhånden ikke den store kedelproducent, som ikke køber virksomheder op, som beskæftiger sig med solvarme, siger Klaus Ellehauge.
Teknisk konsulent Birger T. Christiansen, TEKNIQ, glæder sig over, at interessen for anvendelsen af solenergi nu igen er kraftigt stigende herhjemme, selv om tilskuddet til solvarme forsvandt i 2002.
Han ser også Byg-Sols nye beregningsværktøj som et eksempel på dette forhold, men hæfter sig ved, at redskabet ikke er i stand til at skabe svar på alt.
– Der kan f.eks. være særlig grund til at undre sig over, at regnemulighederne for solvarme kun omfatter paneler på op til seks kvadratmeter. Masser af de anlæg, som sættes op og som kan være relevant i forskellige boligsammenhænge, er langt større, siger Birger T. Christiansen.