Færre alvorlige vandskader

BRUD. Forsikringsbranchen udbetaler 1,6 milliarder kroner i forbindelse med vandskader i løbet af et enkelt år, men antallet af skader i skjulte rørinstallationer er det hidtil laveste i 10 år. De danske byggeskadefonde oplever kun få sager som følge af vandskader – men antallet af erstatningssager kan stige i de kommende år på grund installationer, som forældes

Af Klaus A. Jensen

Antallet af vandskader i skjulte rørinstallationer var i 2007 det laveste i 10 år, viser den seneste skadesstatistik fra december, som brancheorganisationen Forsikring & Pension har offentliggjort.

Der blev i 2007 registreret 47.795 skader i skjulte rør – mere end 10.000 færre end fem år tidligere, da tallet toppede. De skjulte rørskader udløste erstatninger på 842 millioner kroner svarende til et gennemsnit på godt 17.000 kroner pr. skade.
Faldt antallet af skader på skjulte rør i 2007 steg mængden af generelle vandskader i den danske bygningsmasse til gengæld en smule til 47.881, og disse skader udløste erstatningsudbetalinger på i alt 791 millioner kroner.
I denne kategori er der tale om en bred vifte af skader, som dækker alt fra et knust akvarium til vaskemaskinen, der pludselig springer læk eller nedsivning af vand gennem taget f.eks.

Chefkonsulent Bo Balschmidt, Forsikring & Pension, tvivler på, at antallet af de skjulte rørskader kan fastholdes på det relativt lave 2007-niveau i de kommende år. Han bygger sin antagelse på en levetidsundersøgelse af kobberrør, som forsikringsbranchen har gennemført og som viser, at kobberrør begynder at skrante, når de er omkring 30-års alderen.

– Da vi ved, at de store årgange med skjulte rør og kobber ligger i 1970’ernes og 1980’ernes byggerier, er det realistisk at antage, at vi vil komme til at se flere skjulte rørskader i fremiden, siger Bo Balschmidt og understreger samtidig, at man næppe nogensinde bliver rørskaderne kvit.

– Erfaringer fra svenske undersøgelser viser, at den næste generation af rør, som er lavet med presfittings, heller ikke er uden problemer. Samlingerne er ikke nødvendigvis stabile og løsner sig ved trykforandringer, som f.eks. kan være forårsaget af de magnetventiler, der benyttes i forbindelse med styreprogrammerne i moderne vaske- og opvaskemaskiner, siger Bo Balschmidt.

Han tilføjer, at forsikringsbranchens opgørelse over skjulte rørskader også omfatter kloakskader.

Kun få skader i badeværelset
Forsikring & Pension opgør ikke særskilt skadesfrekvensen i vådrum, men Bo Balschmidt vurderer, at antallet af badeværelsesskader er reduceret betydeligt efter, at By og Byg Anvisning 200 blev taget i brug i 2001.

De nye bestemmelser har f.eks. – sammen med pengerigelighed – i et vist omfangt fortrængt anvendelsen af vinyl i vådrum, og dermed er vandskader på grund af utætte materialesamlinger også forsvundet. Samtidig har Gulvbranchens Vådrumskontrol skærpet kravene til udøverne.

Vicedirektør Preben Stenalt, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, som finansierer udbedringen af skader i forbindelse med byfornyelsesprojekter, bekræfter, at Anvisning 200 om vådrum har ført til færre badeværelsesskader.

– Nu oplever vi mest lidt bagfald og lidt fugesvigt plus enkelte revner i forbindelse med sætninger i huset, når konstruktionen bliver tungere som følge af et nyt badeværelse. Vi ser også indimellem lidt tæring i installationerne, eller vi opdager ved vores inspektioner måske, at der er anvendt en forkert afløbsdåse, men alt i alt er det en meget positiv historie, der kan fortælles om vandskader i forbindelse med de store bygningsrenoveringer, siger Preben Stenalt.

Problemer med det hårde vand
Det er teknisk sagsansvarlig i Byggeskadefonden Helen Koskela enig i. Fonden finansierer udbedring af skader i det almene boligbyggeri.

– Vi har stort set ikke isolerede skader i selve badeværelset og registrerer i det hele taget 5-10 vandrelaterede skader om året, men de kan selvfølgelig være omfattende, fordi de findes i store byggerier med mange lejligheder og stigstrenge. Det drejer sig mest om problemer med varmforzinkede rør og om installationer, hvor der er brugt mange messing- og rødgodskomponenter, siger hun.

Problemerne opstår hyppigst i områder med hårdt vand og stort indhold af hydrogencarbonat, og Helen Koskela vurderer, at de generelt kan være stigende i takt med øget indvinding af grundvand fra dybere lag, hvor indholdet af kalk er større.

Rør og vandtype skal passe sammen
Når skaderne opstår, er det besværligt og omkostningstungt at udbedre, viser Byggeskadefondens erfaringer:
– Problemet er, at rørene ofte ligger skjult, så der skal brydes skaktvægge ned, før det egentlige arbejde kan gå i gang. Vi har regnet ud, at ca. 30 procent af udgiften ved vandskader i nye byggerier går til snedker- og tømrerarbejdet, siger Helen Koskela.

Hun konstaterer, at Byggeskadefonden stadig ser mange svigt i vandinstallationerne ved 1-års og 5-års eftersynene, idet der ses tæringer i installationerne.

– Årsagen er, at der fortsat anvendes varmforzinkede rør i områder med en vandkvalitet, som ikke harmonerer med denne type rør, siger Helen Koskela.

Preben Stenalt fra Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse bekræfter, at sammenblandingen af varmforzinkede rør med messing- og rødgodskomponenter er problematisk i en tæringssammenhæng. Han siger, at problemet i vidt omfang kan løses gennem etablering af grisehaler og ionfælder.

– Men man skal heller ikke være blind for, at problemerne i andre tilfælde opstår, fordi anlæggene ikke indreguleres korrekt, altså et vedligeholdelsesaspekt, siger han.