Stort fald i antallet af nye uddannelsesaftaler i installationsbranchen på grund af den økonomiske afmatning. Men branchen er nødt til at opruste for at skaffe plads til flere lærlinge, for i løbet af få år bliver der igen mangel på faglært arbejdskraft.
Af Klaus A. Jensen Antallet af uddannelsesaftaler i installationsbranchen falder i øjeblikket markant, og det vækker bekymring.
– Det er på den ene side ikke mærkværdigt, at virksomhederne stopper med at lave nye lærlingekontrakter i takt med, at opgaverne reduceres, men omvendt er det meget vigtigt, at vi som branche bevarer det langsigtede perspektiv. Og det indebærer, at vi på bare lidt længere sigt risikerer at få mangel på arbejdskraft, hvis vi ikke fastholder et højt optag af unge på vores uddannelser, advarer underdirektør Tina Voldby, TEKNIQ.
Hun gør det på baggrund af de seneste opgørelser fra El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat, der viser, at antallet af uddannelsesaftaler i installationsbranchen i 2008 faldt med 18,6 procent i forhold til året før, og at denne udvikling er fortsat ind i 2009.
Samlet blev der sidste år indgået 2.067 lærlingekontrakter mod 2539 i 2007, og nedgangen har ramt både vvs- og elområdet.
Inden for vvs blev der sidste år indgået 626 uddannelsesaftaler mod 739 i 2007 – et fald på 15 procent. Og tilbagegangen ligger hovedsageligt i sidste halvdel af 2008 og specielt i det sidste kvartal, hvor også installationsbranchen blev ramt af en nedgang i aktiviteten.
Store regionale forskelle
Udviklingen rundt omkring i landet er langtfra entydig. I visse kredse er antallet af indgåede lærlingekontrakter halveret i forhold til året før – f.eks. i Århus, Randers/Djursland og Vestsjælland – mens antallet af aftaler ligefrem er steget i Midtjylland fra 45 kontrakter i 2007 til 56 aftaler sidste år, uden at der ifølge Tina Voldby kan gives nogen fornuftig forklaring på de regionale forskelle.
Også på skolerne var der ved udgangen af 2008 betydelig forskel på, hvor stor en andel af eleverne, der havde en uddannelsesaftale i hus ved afslutningen af grundforløbet. På TEC i Gladsaxe havde 40 procent af eleverne ikke nogen lærlingekontrakt at støtte sig til, mens det samme kun var tilfældet for fire procent af eleverne på Syddansk Erhvervsskole.
– Siden er der sandsynligvis indgået en række uddannelsesaftaler i løbet af januar og februar, men det ændrer ikke grundlæggende ved tendensen i den udvikling, der er i gang og som resulterer i færre kontraktforhold end tidligere. Vi må forvente, at problemerne kan spidse til i løbet af foråret, og derfor følger vi situationen nøje, siger Tina Voldby.
Den eneste fødekæde Hun understreger, at det er nødvendigt at få vendt udviklingen, både af hensyn til installationsbranchens langsigtede behov for faglært arbejdskraft og på grund af et mere kortsigtet politisk pres for at få virksomhederne til at indgå flere uddannelsesaftaler. Politisk er det uacceptabelt, at unge, der har færdiggjort grundforløbet, ikke kan få en praktikplads.
– Uddannelsen af lærlinge er den eneste fødekæde, installationsbranchen har til at få ny arbejdskraft, og leveringstiden er fire år. Det er man ude i de enkelte virksomheder nødt til at minde sig selv om, fordi vores bedste bud er, at skyerne letter og at der for alvor kommer gang i aktiviteten igen i løbet af to-tre år. Man skal i den forbindelse også huske på, at vi som branche netop har været igennem en periode, hvor væksten har været begrænset på grund af manglen på arbejdskraft, siger Tina Voldby.
Skærpet politisk pres Politisk er der ifølge underdirektøren også god grund til at være på vagt, selv om køen af unge uden en lærlingekontrakt i installationsbranchen fortsat ikke er særlig lang.
– Men sådan ser situationen ikke ud alle steder, og man skal være opmærksom på, at der politisk vil blive taget kollektive skridt. I den forbindelse vil det også hurtigt blive en vigtig del af dagsordenen, om der i videre omfang skal åbnes for skolepraktikker efter grundforløbet. Den mulighed eksisterer allerede på vvs-uddannelsen, men ikke på elområdet, og skolepraktikker er set med branchens øjne ikke ønskeligt. Vi tror på, at der kommer det bedste uddannelsesmæssige resultat ud af vekselvirkningen mellem skole og virksomhed. Der er heller ingen tvivl om, at det politiske pres i de kommende måneder vil øges og muligvis med økonomiske incitamenter til de virksomheder, som opretter praktikpladser, og straf til dem, der ikke gør det, siger Tina Voldby.
Klimahelte skal have aftale Faldet i lærlingeoptaget kommer samtidig med, at TEKNIQ i samarbejde med Blik- & Rørarbejderforbundet har igangsat en kampagne for vvs-uddannelserne. Image- og rekrutteringskampagnen ’Klimaheltene’ skal sælge vvs-branchen over for de unge, og den lægger bl.a. vægt på de job- og karrieremuligheder, der findes i faget.
– Det siger sig selv, at det vil være uheldigt, hvis det nu med kampagnen lykkes at tiltrække unge til branchen, som så bagefter ikke kan få en praktikplads, siger Tina Voldby.