Moderniseringen af de danske sygehuse går for alvor i gang fra 2010, og der skal over de næste 15-20 år investeres 60 milliarder kroner i sygehussektoren. Installationsbranchen kommer til at tegne sig for halvdelen af anlægsaktiviteten, vurderer fagfolk
Af Klaus A. Jensen
Den danske installationsbranche får hænderne fulde, når regionerne i de næste 10-20 år skal modernisere hospitalssektoren for et beløb, som skønnes at komme til at ligge på ca. 60 milliarder kroner.
En række eksperter vurderer samstemmende over for Dansk VVS, at mellem en tredjedel og godt halvdelen af den store anlægsinvestering kommer til at ligge på rent installationsarbejde, som udgør en stadigt tungere omkostningsdel i moderne sygehusbyggeri.
– Anlægsudgiften ved nye hospitalsbyggerier er 24-26.000 kroner pr. kvadratmeter, og vi skønner, at mellem 50 og 60 procent af kvadratmeterprisen bruges på de tekniske installationer, siger projektleder Ole Vang Ipsen fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Alectia, som har gennemført en lang række sygehusprojekter både herhjemme og i udlandet.
Oveni selve byggeprisen skal der ifølge Ole Vang Ipsen lægges 25 procent til indkøb af løst udstyr, som kan være alt fra senge til operationskomponenter og skannere.
Første etape af den store sygehusplan blev skudt i gang, da regeringens ekspertudvalg sidst i januar offentliggjorde sine anbefalinger til fordeling af 15 milliarder kroner til en række sygehusprojekter over hele landet. Oveni dette beløb skal regionerne selv via finanslovsforhandlingerne finansiere andre 10 milliarder kroner, og de i alt 25 milliarder kroner skal bl.a. bruges til byggeri af helt nye universitetshospitaler i Odense og i Skejby ved Århus.
Næste år er regeringens ekspertudvalg parat til at fordele andre 10 milliarder kroner til en fysisk modernisering af sygehussektoren, og disse penge skal ligeledes følges af en regional medfinansiering på 40 procent.
Mange nye installationsjob Første bid af de mange penge vil komme i omløb fra slutningen af 2010 og for alvor fra 2011, vurderer Ole Vang Ipsen, mens udviklingskonsulent Jes Bastholm fra TEKNIQ skyder på, at de næsten 40 milliarder kroner samlet set vil kunne give beskæftigelse til et par tusinde installationsmontører i de næste 10-15 år.
– Det er en tommelfingerregel, at der i installationsbranchen omsættes ca. en million kroner pr. medarbejder og med en installationsandel på 50 procent eller mere i sygehusbyggerier vil det nogenlunde være beskæftigelsesniveauet, siger Jes Bastholm.
Bravida er en af flere teknikentreprenører, som har erfaring med store sygehusprojekter, og regionsdirektør Brian Clausen-Rosendahl lægger ikke skjul på, at hans virksomhed har stor opmærksomhed rettet mod den nye sygehuspakke. Også han vurderer, at mere end 50 procent af anlægsinvesteringen i landets nye hospitalsbyggerier kommer til at ligge på installationsdelen.
– Vi tror på, at bl.a. projekterne i Skejby og Odense kommer i gang hurtigt. Begge steder er man langt fremme i forberedelserne, og i Århus har man allerede en stor projektorganisation siddende, siger Brian Clausen-Rosendahl.
Visionært Århus-projekt Regeringens ekspertudvalg har i første omgang øremærket 6,35 milliarder kroner til Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU), som efter planen skal samle alle de århusianske hospitalsfunktioner ved Århus Universitetshospital i Skejby. Det er imidlertid kun knapt halvdelen af, hvad regionsråd og projektdirektion har budgetteret med, men regionsrådets forretningsudvalg har besluttet at køre videre efter den oprindelige plan, som i bedste fald betyder, at den nye hospitalsby vil være klar til indflytning i 2018-19.
– Vi er glade for, at vi er kommet med i første bølge med bevillingstilsagn og tager det selvfølgelig som udtryk for en anerkendelse af, at vi faktisk står med et meget visionært projekt, konstaterer projektdirektør Morten Weise Olesen, DNU.
Til gengæld beklager han, at regeringens ekspertudvalg ikke har imødekommet Det Nye Universitetshospital fuldt ud.
Projektet i Århus bygger bl.a. på en række højteknologiske løsninger, multianvendelige rum og fleksibelt design i det hele taget – også af de tekniske installationer, så de nemt kan tilpasses nye behov.
Der er allerede efter udbud lavet kontrakt med et stort rådgiverteam, Rådgivergruppen DNU, som skal gennemføre styringen af hospitalsbyggeriet i Skejby. Det skal afløse tre eksisterende byhospitaler i Århus midtby, og samlet sidder der i dag næsten 100 mand beskæftiget i eller omkring projektorganisationen.
Eller som Morten Weise Olesen udtrykker det:
– Vi er en supertanker, som allerede er langt ude i rum sø.
Han ærgrer sig derfor over, at der er skabt en vis usikkerhed omkring økonomien i det projekt, som for længst er lagt på tegnebrættet.
– Man kan jo ikke få en fuld pakke, hvis man kun er parat til at betale halvdelen. Vi kan selvfølgelig for at spare, minimere projektets fleksibilitet og bæredygtighed, eller vi kan f.eks. lave flersengsstuer og fælles badeværelser, men det er ikke visionært, og det er en kortsigtet tankegang. Vi ønsker en række intelligente løsninger, som giver helt andre muligheder for innovation og fleksibilitet. Resultatet af den strategi bliver driftsbesparelser i fremtiden, og i den forbindelse skal man holde vores omsætning på fem milliarder kroner op mod de få milliarder, der måske kan spares i anlægsfasen, siger Morten Weise Olesen.
FAKTA: BYGGERI FOR MILLIARDER
- Regeringen nedsatte i 2007 et ekspertudvalg – det såkaldte Erik Juhl-udvalg – som fik til opgave at vurdere regionernes sygehusplaner og byggeønsker og komme med anbefalinger.
- Ekspertudvalgets anbefalinger indebærer, at der i fremtiden bliver 18 supersygehuse fordelt over landet, som har akutmodtagelse og som er bemandet med specialister inden for en række områder.
- På baggrund af ekspertudvalgets overvejelser traf regeringen i januar beslutning om at øremærke de første 15 af i alt 25 milliarder kroner fra sin kvalitetsfond til sygehusbyggeri. Oveni de 15 milliarder kroner fra kvalitetsfonden skal lægges yderligere 10 milliarder kroner, som regionerne skal finansiere på traditionel vis gennem de årlige økonomiforhandlinger med regeringen.
- Der bliver sat adresse på de sidste 10 milliarder kroner fra kvalitetsfonden næste år. Også denne pulje bliver suppleret med regional medfinansiering.
- Resultatet af den første runde betyder, at der skal investeres i nye sygehusbyggerier eller modernisering af eksisterende sygehuse følgende steder:
Nyt universitetshospital i Århus (6,35 mia. kr.), nyt universitetshospital i Odense (6,3 mia. kr.), Aalborg Sygehus (3,2 mia. kr.), Herlev Sygehus (2,25 mia. kr.), Rigshospitalet (1,85 mia. kr.), Hvidovre Hospital (1,45 mia. kr.), Viborg Sygehus (1,15 mia. kr.), psykiatri Slagelse (1,05 mia. kr.), Kolding Sygehus (0,9 mia. kr.), psykiatri hovedstaden, Skt. Hans (0,55 mia. kr.) og akutmodtagelse Slagelse Sygehus (0,3 mia. kr.)
Læs også artiklerne Pilen peger på storentrepriser og Massive teknikinvesteringer i det moderne hospital om den nye sygehusplan i Dansk VVS nr. 3 - marts 2009. Bladet kan læses her.